Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Farvel til den klassiske skadestue

Den åbne skadestue, hvor man døgnet rundt kan henvende sig ved skranken, er under afvikling. Fremover vil der kun være adgang til skadestuerne, hvis man forinden er blevet visiteret af en vagtlæge eller en praktiserende læge. Desuden skal borgerne til at vænne sig til, at nogle skadestuer fremover kun holder åbent en del af døgnet eller kun kan tage sig af lettere skader.

Sygeplejersken 2000 nr. 20, s. 6-7

Af:

Claus Leick, journalist

Kun på de færreste skadestuer vil borgerne fremover kunne henvende sig på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet og regne med straks at komme under behandling. Amterne er i fuld gang med at ændre måden at drive skadestuer på, og det vil føre til et meget varieret udbud af skadestuer og skadeklinikker. Selvom der er fællestræk, vil der blive stor forskel i organiseringen af den akutte skadebehandling fra sygehus til sygehus.

Mange steder vil der blive indført ''lukkede'' eller ''visiterede'' skadestuer, hvor der ikke er direkte adgang fra gaden ind på en skadestue, fordi man først skal en tur omkring en vagtlæge eller en praktiserende læge for at få en ''adgangsbillet'' til skadestuen.

Andre steder, hvor et sygehus i forbindelse med etableringen af de funktionsbærende enheder mister sit akutberedskab på de kirurgiske afdelinger, vil skadestuerne ikke længere kunne holde åbent hele døgnet. Konsekvensen bliver typisk, at lokalbefolkningen fremover vil blive henvist til et nabosygehus i aften og nattetimerne.

En anden mulighed er, at skadestuen overgår til at blive en skadeklinik, som kun er bemandet med sygeplejersker. Det betyder, at patienter med alvorlige skader vil være henvist til det nærmeste centralsygehus, fordi sygeplejerskerne kun har kompetence til at behandle mindre skader.

Skadestuebesøg falder til det halve

Modellerne for fremtidens skadestue er mange, men generelt fastholder amterne, at der skal være en eller anden form for skadestue eller skadeklinik på de fleste sygehuse. Flere amter er allerede nået langt med at ændre på organiseringen af den akutte skadebehandling, mens andre amter først skal i gang med arbejdet.

Amtsborgmester Bent Hansen (A), der er formand for Amtsrådsforeningens sygehusudvalg, er ikke i tvivl om, i hvilken retning udviklingen går.

''Den klassiske skadestue er ved at blive lidt udvandet, fordi alt for mange kommer med skader, som de lige så godt kunne gå til deres praktiserende læge eller lægevagten med.

Erfaringen viser, at når man indfører ''lukkede'' eller ''visiterede'' skadestuer, hvor patienten først skal undersøges af vagtlægen eller en praktiserende læge, falder antallet af skadestuebesøg til under det halve,'' siger Bent Hansen.

Side 7

En bedre udnyttelse af ressourcerne er derfor et af amternes væsentligste argumenter for at ændre på den klassiske skadestuebetjening.

''Udviklingen går i retning af et mere enstrenget system, hvor der er tæt samspil mellem skadestuen og lægevagten,'' forklarer Bent Hansen.

Men der er også andre forklaringer på, at amterne har fokus på skadestuerne og laver planer for, hvordan de i fremtiden skal fungere. Fremover bliver det på en lang række sygehuse nemlig vanskeligt eller meget dyrt at opretholde et lægeligt døgnberedskab på en klassisk skadestue. Det er en konsekvens af indførelsen af de funktionsbærende enheder, hvor det lægelige døgnberedskab på de kirurgiske afdelinger samles på et eller to sygehuse i hvert amt, mens de øvrige sygehuse primært skal tage sig af planlagte operationer.

Mindre sygehuse mister døgnberedskab

Amterne afleverede i april de sygehusplaner til regeringen, der beskriver den fremtidige struktur på sygehusområdet. Planerne beskriver primært, hvordan amterne vil organisere de funktionsbærende enheder, men omhandler indirekte også den fremtidige struktur for skadestuerne.

''Selvom mange af amterne endnu ikke helt har lagt sig fast på, hvad der skal ske med de enkelte skadestuer, vil udviklingen et langt stykke hen ad vejen blive bestemt af, hvor især de døgnbemandede ortopædkirurgiske afdelinger bliver placeret,'' siger lektor Peter Kragh Jespersen fra Aalborg Universitet, der er leder af forskningsprojektet ''Sygehusenes organisering og ledelse.''

Også placeringen af de medicinske specialer har en vis indflydelse på, i hvilket omfang det er muligt at opretholde en døgnåben skadestue.

''Det bliver typisk de mindre sygehuse, som mister deres døgnberedskab, fordi de fremover primært skal tage sig af de planlagte operationer. Derfor bliver det også på de mindre sygehuse, at der kommer til at ske de største ændringer med skadestuerne,'' forklarer Peter Kragh Jespersen.

Da de fleste sygehuse formodentlig vil opretholde en eller anden form for akut skadebehandling, vil ændringerne ikke nødvendigvis medføre færre skadestuer og skadeklinikker. Ændringerne består mere i, at nogle skadestuer fremover ikke kan behandle de mere alvorlige skader eller kun vil holde åbent i en del af døgnets timer.

''Med ændringerne af skadestuernes behandlingstilbud bliver det afgørende, at visiteringen af patienter kommer til at fungere godt, således at patienterne bliver sendt det rigtige sted hen med det samme,'' siger Peter Kragh Jespersen.

Brug for informationskampagne

At der både er brug for en velfungerende visitation og informationskampagner over for befolkningen, er amterne helt på det rene med.

''Det er klart, at der bliver brug for en massiv informationskampagne, når vi i amterne begynder at lave nye måder at drive skadestuer på. Vi er nødt til at sikre os, at alle bliver klar over, hvor de skal henvende sig, når de er kommet til skade. Det dur ikke, at patienterne bliver ved med at dukke op på skadestuen, hvis den i flere år har været en ''lukket'' skadestue, hvor man kun kan komme i behandling efter at have fået en henvisning,'' forklarer Bent Hansen.

En samordning af skadestuerne, lægevagten og de praktiserende læger betyder typisk, at man i dagtimerne skal henvende sig til sin egen læge. For virksomheder og institutioner vil en sådan ordning medføre, at de skal sende en medarbejder, der er kommet til skade, til den nærmeste læge og ikke som i dag til den nærmeste skadestue.