Skadeklinik bemandet med sygeplejersker

En ny organisering af sygehusdriften i Frederiksborg Amt betyder, at man på Hørsholm Sygehus siden årsskiftet kun har taget sig af planlagte operationer ­ primært inden for det ortopædkirurgiske område. Al akut behandling er flyttet til andre sygehuse, og derfor har det ikke været muligt at opretholde den lægevisiterede skadestue på Hørsholm Sygehus.

For stadig at kunne tilbyde lokalbefolkningen akuthjælp til behandling af småskader, har Frederiksborg Amt etableret en skadeklinik ­ som en slags erstatning for den eksisterende skadestue. Klinikken arbejder under de samme betingelser og instrukser som sygeplejevagten i skadestuen på Hillerød Sygehus ­ se artiklen om sygeplejevagten i Hillerød. Men der er ikke som på skadestuen i Hillerød læger tilknyttet skadeklinikken i Hørsholm.

Skadeklinikken er derfor kun bemandet af sygeplejersker med en selvstændig ledelse bestående af en afdelingssygeplejerske, der refererer til afdelingsledelsen for ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Sygehus ­ ca. 15 km. fra Hørsholm.

Det betyder, at de to sygeplejersker, som klinikken er bemandet med i tidsrummet fra klokken 7.30 til 23.30, dels selv skal visitere patienterne, behandle småskader og henvise de mere alvorlige og komplicerede skader til andre afdelinger i sygehusvæsenet ­ herunder til de lægebemandede skadestuer.

''Starten har været meget træg med meget få patienter, hvilket dog nok skyldes for dårlig information til befolkningen om vores eksistens,'' forklarer sygeplejerske Else Jonsson fra Skadeklinikken i Hørsholm, der dog tager det stigende antal henvendelser som et udtryk for borgernes tilfredshed med den nye ordning. Indtil årsskiftet var skadestuen i Hørsholm en lægevisiteret skadestue, hvor patienterne kun kunne komme til behandling efter at være blevet henvist. Med etableringen af skadeklinikken kan borgerne igen komme uanmeldt.

Den øgede kompetence som sygeplejerskerne på skadeklinikken i Hørsholm har fået, har ud over at visitere, behandle og skrive skadejournaler også betydet, at de har påtaget sig en udvidet opgave med at informere borgerne. Konkret er det sket ved, at sygeplejerskerne har lavet pjecer og andet informationsmateriale.

Sygeplejerskerne i Hørsholm har i dag ikke kompetence til at ordinere røntgenoptagelser, antihistaminbehandling og antibiotisk behandling. Eller til at modtage lettere tilskadekomne patienter med Falck. Den ret arbejder de dog på at få.

''Hvis vi får disse kompetencer, vil mange patienter komme endnu hurtigere gennem systemet,'' forklarer Else Jonsson.

Hun oplyser samtidig, at den kompetenceøgning, som sygeplejerskerne indtil nu har fået, ikke er blevet afgivet af lægerne uden skepsis.

''Både nogle af de læger, vi hidtil har arbejdet sammen med, og de praktiserende læger har udtrykt forbavselse og utilfredshed med, at sygeplejersker kan være ansvarlige for patientbehandlinger,'' forklarer hun og konkluderer, at kompetenceøgning altså også kan medføre fagkampe.

''Man kan så spørge sig selv, om den kompetenceøgning, vi har oplevet, virkelig er noget værd, når det alligevel kun er småting, som vi behandler. Ja det er den, fordi det er utrolig tilfredsstillende at bruge sin viden og erfaring til at behandle hele forløb. Man skal have ''hår på brystet'' og kende til komplikationer og behandlingsteknikker også ved de mindre skader. Desuden er det utrolig tilfredsstillende selv at beskrive sine handlinger,'' siger Else Jonsson.