Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker overtager opgaver fra skadestuelæge

Lægerne har fået mere ro til at koncentrere sig om de alvorlige skader, patienterne får hurtigere og bedre service, mens sygeplejerskerne har fået nye og spændende udfordringer. Det er en direkte følge af, at sygeplejerskerne på skadestuen i Hillerød har overtaget behandlingen af mindre skader.

Sygeplejersken 2000 nr. 20, s. 10-11

Af:

Claus Leick, journalist

Hvor patienter med småskader tidligere kunne risikere at vente i timevis på at blive behandlet af en læge, kommer mange i dag i behandling umiddelbart efter, at de har ringet på klokken ved indgangen til skadestuen på Hillerød Sygehus.

Nu bliver patienterne ikke længere blot bedt om at tage plads i venteværelset, men bliver straks undersøgt af sygeplejevagten. Sygeplejevagten er en sygeplejerske, der er specielt uddannet til på egen hånd at behandle patienter med mindre skader og påbegynde behandling af patienter med mere alvorlige skader.

Sygeplejevagtens opgave er desuden at tage sig af patienterne, mens de venter, og sygeplejerskerne er i den sammenhæng specielt trænede til at tale med kriseramte patienter.

Ideen med, at sygeplejerskerne har mulighed for at behandle patienter med mindre skader, bliver i øjeblikket afprøvet på flere af landets sygehuse. På Hillerød Sygehus var det skadestuens egne læger og sygeplejersker, der bad ledelsen om lov til at forsøge sig med modellen. De mente, at den tidligere organisering af arbejdsgangen på skadestuen hverken var optimal for patienterne eller for de ansatte.

Patienterne måtte tit vente urimeligt lang tid, før de blev tilset af en læge. Både læger og sygeplejersker blev ofte forstyrret i deres arbejde med behandlingen af patienterne, hver gang der ankom en ny patient til skadestuen.

Heller ikke kvaliteten af og kontinuiteten i patientforløbet var god nok. Ved at etablere en sygeplejevagt er de fleste af ulemperne ved den traditionelle organisering af arbejdsgangen blevet forbedret.

''Nu er det kun én person ­ sygeplejevagten ­ som er involveret i modtagelsen af nye patienter. Det gamle klokkesystem, som kunne høres over hele afdelingen med masser af stress og frustration til følge, er afløst af en ''bipper,'' som sygeplejevagten bærer,'' forklarer afdelingssygeplejerske Anne Haagensen.

Patienterne møder sygeplejevagten, når de kommer ind ad skadestuens hoveddør, hvorefter de sammen går ind i et tilstødende lokale. Her undersøger sygeplejevagten straks patienten. På den baggrund vurderer sygeplejevagten, hvad der videre skal ske. Patienter med mindre skader kan hun som regel selv klare. Patienter med mere alvorlige skader, der kræver behandling af en læge, kan hun påbegynde behandlingen af og kan evt. give vedkommende en stivkrampeindsprøjtning.

Det er også sygeplejevagtens opgave at hjælpe patienter med at få kontakt til pårørende. Ligesom sygeplejerskerne skal sikre, at de kan komme hjem, og at der er nogen derhjemme til at tage sig af dem, når de er færdigbehandlet.

I de situationer, hvor sygeplejevagten selv kan klare behandlingen af patienterne, er det også sygeplejevagtens opgave efterfølgende at diktere en skadejournal. Sygeplejevagten på Hillerød Sygehus har fungeret siden oktober 1998. Målet var fra starten, at ca. 10 pct. af patienterne skulle færdigbehandles af sygeplejevagten. En frisk statistik viser, at det reelle tal er mellem syv og otte pct. To ud af fem patienter, der behandles af sygeplejevagten på Hillerød Sygehus, er børn.

Sygeplejerskerne må det hele

Overlæge Ib Olsen fra skadestuen i Hillerød har været med i arbejdsgruppen bag projektet og er meget tilfreds med resultatet.

''En af de store fordele ved ordningen set fra lægens synspunkt er, at vi ikke længere i samme grad bliver forstyrret eller afbrudt i behandlingen af patienterne, sådan som vi gjorde tidligere. Det betyder mere ro og mindre frustration og stress, hvilket samlet er

Side 11 

med til at sikre en bedre behandling af patienterne,'' siger Ib Olsen.

Som deltager i den arbejdsgruppe, der startede ordningen, har han været med til at fastlægge, hvilke arbejdsopgaver sygeplejevagten kunne overtage fra lægerne.

''I vores forarbejde med at undersøge, hvilke opgaver sygeplejerskerne har lov til at varetage, overraskede det mig at konstatere, at sygeplejerskerne faktisk må hvad som helst, når blot der er en læge til at tage det overordnede ansvar, og at de samtidig har fået kvalificeret undervisning,'' siger Ib Olsen.

I henhold til lægelovens paragraf 6 kan en læge i princippet delegere en hvilken som helst opgave, som er forbeholdt læger og til en medhjælper ­ uanset uddannelse og baggrund. Det er dog en forudsætning, at medhjælperne er tilstrækkeligt uddannet og instrueret i at varetage de pågældende opgaver, og at lægen fører tilsyn med udførelsen af opgaverne.

I første omgang valgte arbejdsgruppen bag projektet, at sygeplejerskerne kun skulle tage sig af lettere behandlinger som eksempelvis behandling for tægebid, hudafskrabninger, fremmedlegemer i huden, vabler, gipsgener, overfladiske sår og insektstik. Men der er mulighed for løbende at udvide sygeplejerskernes ansvarsområde.

''Vi har for de enkelte opgaver og behandlinger, som er blevet overdraget til sygeplejevagten udarbejdet instrukser, der helt nøjagtigt fortæller, hvad der skal gøres. De sygeplejersker, som betjener sygeplejevagten, har desuden alle været på et specielt kursus,'' fortæller Ib Olsen, der føler sig helt tryg ved ordningen. Han har heller ikke oplevet, at nogen af hans lægekolleger har haft problemer med at overdrage en række traditionelle lægelige opgaver til sygeplejerskerne.

Den løbende kontrol af kvaliteten af sygeplejerskernes behandling bliver fulgt af skadestuelægerne via de skadejournaler, som bliver udarbejdet i forbindelse med den konkrete behandling af patienterne. En overlæge samler og gennemgår alle skadejournalerne minimum en gang om måneden og giver på den baggrund sygeplejerskerne en tilbagemelding.