Sygeplejersken
Bilforurening dræber
Undersøgelser fra hele verden viser, at udstødningsgasser fra biler koster samfundet dyrt. Trafikforureningen gør mennesker syge og forårsager tidlige dødsfald. Særligt de små partikler i gasserne er under mistanke for være skadelige for vores helbred.
Sygeplejersken 2000 nr. 31, s. 8-11
Af:
Lotte Havemann, journalist
Billede
Side 9
Astma, allergi, kronisk bronkitis, hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og tidlig død. Udstødningsgas og ophvirvlede partikler fra trafikken gør mennesker syge og er skyld i for tidlige dødsfald. Især de små partikler i forureningen fra biler, busser og lastbiler anses for at udgøre en sundhedsmæssig risiko for befolkningen, særligt i byområder.
Problemet er kendt over hele kloden. Undersøgelse på undersøgelse bekræfter sammenhængen mellem trafikal luftforurening og menneskers øgede sygelighed og dødelighed.
Konklusionerne lyder stort set ens:
Luftforurening øger antallet af hospitalsindlæggelser, luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme samt tidlige dødsfald. Nogle undersøgelser viser desuden, at der kan være en sammenhæng mellem kræft og trafikforurening.
Det er først og fremmest to omfattende og langsigtede amerikanske befolkningsundersøgelser, som har overbevist verden om, at der var noget om snakken.
Den første blev offentliggjort i 1993 i det ansete videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine. Folkene bag undersøgelsen havde fulgt 8.111 personer fra seks byer i en periode på 14-16 år og korrigeret for faktorer som rygevaner, uddannelse, alder og socioøkonomisk status. Undersøgelsen påviste, at jo større forureningen med fine partikler var, jo højere var dødeligheden.
Pendlere, cyklister, gående og bilister, som udsættes for ufortyndet eller koncentreret luftforurening. Mennesker, som bor og arbejder langs veje med særlig høj luftforurening. Men også ældre, børn, allergikere og astmapatienter. Luftforurening skønnes at forværre tilstanden hos personer med luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme samt at øge forekomsten af visse kræftformer f.eks. lungekræft. Personer med hjerte-kar-sygdomme er særligt følsomme, fordi luftforurening kan påvirke åndedrætsfunktionen og medføre hjerteanfald. Disse sårbare grupper har risiko for øget sygelighed eller dødelighed. Selv forholdsvis moderate luftforureningsniveauer kan påvirke svækkede og syge personer, personer med luftvejslidelser samt børn og ældre.
Fine partikler farligst
Mange var dog skeptiske over for sammenhængen, indtil den anden amerikanske undersøgelse i 1995 blev offentliggjort. Den fulgte gennem syv år mere end 550.000 voksne fra 151 amerikanske byområder og viste, at en øget dødelighed pga. hjerte-lungesygdomme og lungekræft hang sammen med niveauet af partikelforurening.
I undersøgelsen var den statistiske sammenhæng tydeligst for de fine partikler, som har en diameter under 2,5 mikrometer, også kaldet PM2,5.
Når forskerne tog de grove partikler med dem på op til 10 mikrometer var der stadig en klar sammenhæng, men ikke helt så tydelig. Og når de så på samtlige partikler (TSP, Total Suspended Particles) var sammenhængen mindst markant, dog stadig statistisk sikker.
Jo mindre partiklerne er, jo større er altså de sundhedsskadelige effekter.
Begge de store amerikanske undersøgelser blev efterfølgende valideret af andre forskere, og resultaterne har siden 1996 været accepteret af verdensundhedsorganisationen WHO.
Og netop WHO har fået lavet en undersøgelse af sundhedsomkostninger, der følger af luftforurening, heraf hovedsagelig forurening fra trafikken. Biler er nemlig skyld i en meget stor del af den sundhedsskadelige luftforurening i byer helt op til 80 pct.
WHO-undersøgelsen blev offentliggjort på den tredje ministerkonference om miljø og sundhed i London sommeren 1999. Den omhandlede en række byer i Frankrig, Schweiz og Østrig og tegner dette dystre billede:
- luftforureningen i de pågældende byer er skyld i, at i alt 21.000 voksne over 30 år hvert år dør for tidligt af åndedræts- og hjerte-lidelser. Det svarer til, at forureningen koster 300-400 menneskeliv årligt pr. mio. indbyggere
- hvert år er luftforureningen årsag til 300.000 ekstra tilfælde af bronkitis hos børn samt 15.000 personer med hjertelidelser, 395.000 astmaanfald hos voksne og 162.000 astmaanfald hos børn
- luftforureningen er skyld i 16 mio. arbejdsdage med nedsat aktivitet pr. år pga. vejrtrækningsproblemer hos voksne over 20 år
- årligt koster luftforureningen de tre europæiske samfund mere end 27 mia. euro (ca. 200 mia. kr.). Beløbet svarer til 1,7 pct. af det samlede bruttonationalprodukt i de tre lande.
På baggrund af en række forskningsresultater har WHO udpeget biltrafikken til at være den hurtigst voksende enkeltårsag til
Side 10
forurening i Europa. Organisationen vurderer, at de langsigtede følger af trafikforurening hvert år koster 80.000 europæere livet, og at mange hundrede tusinde europæiske børn hvert år påføres astma og luftvejsproblemer pga. bilernes udstødning.
Forskellige analyser peger på, at hvis koncentrationen af små partikler stiger, stiger antallet af syge og for tidligt døde også. De mest omfattende amerikanske undersøgelser viser, at en stigning i luftens indhold af fine partikler på 10 mikrogram pr. kubikmeter øger antallet af for tidlige dødsfald med syv pct.
En analyse af en række udenlandske undersøgelser konkluderer, at en stigning i PM10-niveauet på 10 mikrometer pr. kubikmeter fører til en 2 pct. stigning i antallet af hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg pga. luftvejslidelser, en 2 pct. nedsættelse af lungefunktionen og en øget forekomst på 10-25 pct. af bronkitis og kronisk hoste.
WHO vurderer, at hver gang gennemsnitsniveauet af fine partikler på årsbasis stiger med 10 mikrogram pr. kubikmeter, øges forekomsten af bronkitislignende symptomer hos børn med 34 pct.
De små partikler i luften er opdelt efter størrelse. De såkaldt ''grove'' partikler er alle partikler med en diameter på under 10 mikrometer og kaldes PM10. PM står for Particulate Matter. I de grove partikler indgår bl.a. støv fra industrien, jorden og vejene samt pollen. De fine partikler er mindre end 2,5 mikrometer. De kaldes PM2,5. Partiklerne er uforbrændt kul og sod, og de stammer primært fra motorerne i biler og busser. Det er specielt udstødningsgassen fra dieselbiler, som indeholder meget små partikler, men da der findes så forholdsvis mange benzindrevne biler, kan man ikke se bort fra disses bidrag. Endelig findes der de ultrafine partikler, som er under 0,05 mikrometer i diameter.
Tilsammen kaldes partiklerne for TSP Total Suspended Particles.
Især små partikler (de fine og de ultrafine) vurderes at være skadelige for helbredet. De kan trænge helt ud i de fineste alveoler og forsvinder kun langsomt herfra.
Katastrofe hvis kinesere og indere tager bilen
Da rapporten blev offentliggjort, udtalte Carlos Dora, forsker ved WHOs center for miljø og sundhed i Rom, at det er tvingende nødvendigt, at europæerne finder en mere ansvarlig måde at omgås bilerne på.
''I Europa har vi muligheden for at vise, at det kan lade sig gøre at begrænse brugen af bilen. Det er helt nødvendigt, at vi går foran, ellers kan vi ikke forvente, at kineserne og inderne i fremtiden vil begrænse deres brug af biler,'' sagde han.
Carlos Dora mindede om, at de miljø- og sundhedsproblemer, vi hidtil har set, er for intet at regne med den katastrofe, der vil opstå, hvis en mia. kinesere og 900 mio. indere motoriserer deres lande efter vestlig recept. WHO anbefaler da også, at flere lader bilen stå og klarer den daglige transport på cykel og til fods. Denne manøvre vil forebygge fedme og følgesygdomme af trafikforureningen.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at europæerne i stigende grad lader bilnøglerne ligge. Flere steder i Europa vokser trafikken sågar. Mange samfund rundt om i verden er på mange måder funderet på, at folk har bil, f.eks. er der lang afstand til indkøbscentre, skoler og institutioner.
Men man kan gøre noget for at mindske forureningsudslippet fra den trafik, der nu eksisterer. EU har således i et direktiv fra 1999 fastsat nogle grænseværdier for bl.a. de små partikler (PM10) i udeluft.
Indtil år 2005 må medlemslandene ikke lade døgnets partikelkoncentration overstige 50 mikrogram pr. kubikmeter mere end 35 gange om året. Herefter og frem til år 2010 må grænsen overskrides syv gange om året. Endvidere forpligter EU-direktivet EU-landene til at indsamle viden om data om de mindste partikler, PM2,5.
EU har også vedtaget, at nye lastbiler og busser fra 2005 skal forsynes med partikelfiltre. Første skridt bliver at forsyne alle nye dieseldrevne lastbiler og busser med et filter, der filtrerer 80-95 pct. af de farlige partikler i udstødningen fra. Dernæst er planen, at dieseldrevne personbiler og varebiler som er de største partikelsyndere skal udstyres med et filter. For benzindrevne biler er filterkravet endnu ikke afklaret.
Herudover har det fra 1. januar været forbudt at sælge blyholdig benzin i Europa, olieselskaberne har nedsat indholdet af det kræftfremkaldende stof benzen i benzinen, og nye biler produceres med katalysatorer, som bl.a. nedsætter udslippet af partiklerne. I 2015 eller 2020 skulle effekten kunne mærkes i form af renere luft. I dag vides ikke, hvor lav partikelforureningen bør være for ikke at skade mennesker. Derfor har WHO undladt at opstille nogen nedre grænseværdi for dette. WHO mener dog, at selv om man kun er kortvarigt udsat for lave niveauer på under 100 mikrogram pr. kubikmeter, kan det forårsage skader på helbredet. Dette niveau finder man dagligt i en lang række storbyer, også i den vestlige verden. I København varierer partikelniveuaet, alt efter trafik og vejrforhold, fra ganske få mikrogram pr. kubikmeter til over 100.
KOL-patienter i Barcelona, Spanien
1.845 mænd og 460 kvinder over 35 år og bosiddende i Barcelona, som døde i perioden 1990-1995, havde henvendt sig på skadestuen pga. kronisk obstruktiv lungesygdom.
På baggrund af disse tilfælde fandt man, at patienter med KOL har øget risiko for død i byer med høje koncentrationer af partikel-luftforurening (''black smoke''). Undersøgelsen konkluderede i øvrigt, at ældre kvinder, indlagte på en intensivafdeling og personer, som havde henvendt sig flest gange på skadestuen, var særligt udsatte for at dø pga. kontakt med partikelforureningen.
Kilde: Am J Epidemiol 2000; 151: 50-6.
Børn i Sao Paulo, Brasilien
En undersøgelse konkluderede, at der var en signifikant sammenhæng mellem antallet af brasilianske børn, som blev indlagt på hospitalet med luftvejssygdomme og lungebetændelse, og koncentrationen af partikler, der var mindre end 10 mikrometer (PM10). Således steg indlæggelsesraten med 9 pct. de dage, hvor koncentrationen af partiklerne var høj, sammenlignet med dage, hvor koncentrationen var lav. Små børn under et år havde størst risiko for at blive indlagt med de pågældende sygdomme.
Kilde: Occup Environ Med 2000; 57: 477-483.
Luftvejslidelser hos børn i Kina
I vinteren 1988-1989 udfyldte forældrene til 2.789 folkeskolebørn et standardiseret spørgeskema om deres 5-14-årige børn og deres sygdomsbillede. Børnene kom fra tre bydistrikter og et landdistrikt i tre kinesiske storbyer. Spørgeskemaresultaterne blev sammenholdt med koncentrationer af TSP (alle partikler), målt for hver af distrikterne. Det viste sig, at der var en signifikant sammenhæng mellem, hvor højt et TSP-niveau børnene blev udsat for, og forekomsten af symptomer på luftvejslidelser og sygdomme hos børnene. Jo højere koncentration, jo større sygelighed, herunder hoste, flegma, sygehusindlæggelser og lungebetændelse.
Dog kunne denne sammenhæng kun ses i forhold til de børn, som boede i byområderne.
Kilde: Arch Environ Health 2000; 55: 126-133.
Flest dødsfald blandt kvinder i USA
Samtlige dødsfald i fire amerikanske storbyer blev fra dag til dag sammenholdt med daglige målinger af byernes luftforurening af partikler mindre end 10 mikrometer (PM10). Herefter blev det undersøgt, om race, køn og uddannelse spiller en rolle, når mennesker dør pga. denne partikelforurening.
Forskerne fandt beviser for, at kønnet gør en forskel, idet de fandt, at kvinderne havde en overdødelighed på en tredjedel i forhold til mændene.
Til gengæld betød race og sociale faktorer ikke noget nævneværdigt for forekomsten af dødsfald forårsaget af partikelforurening. Tidlig død pga. forureningen ramte alle sociale lag.
Kilde: J Occup Environ Med 2000 May; 42(5): 469-74.
Kræftrisiko for hvide ikke-rygere i Californien
En undersøgelse vurderede sammenhængen mellem at være udsat for koncentrationer af udendørs luftforurening over lang tid og risikoen for at få lungekræft. Undersøgelsens population var ikke-rygende voksne. 6.338 hvide beboere i Californien fra 27-95 år blev fulgt fra 1977 til 1992 med henblik på diagnosticering af kræft.
Undersøgelsen konkluderede, at risikoen for at få lungekræft var øget for begge køn, som havde været udsat for høje koncentrationer af PM10-partiklerne.
Det viste sig endda, at de mænd, som havde indåndet de højeste koncentrationer, havde fem gange så stor risiko for at få lungekræft som de mænd, der havde været udsat for de laveste.
Kilde: Environ Health Perspect 1998; 106: 813-823.
Luftforureningsdødsfald i Shenyang
En kinesisk undersøgelse har vist, at risikoen for at dø i Shenyang (alle årsager) steg med 1,7 pct., når koncentrationen af TSP (partikler af alle størrelser) i luften steg med 100 mg pr. kubikmeter. Da forskerne analyserede dødsårsagen, fandt de, at der var en signifikant sammenhæng mellem koncentrationen af TSP og hjerte-kar-sygdomme.
Byen Shenyang er den største tungt industrialiserede storby i Kina.
Kilde: Arch Environ Health 2000; 55: 115-120.
Læs også: Danskere syge af bilernes udstødning