Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Danskere syge af bilernes udstødning

Danske børn og voksnes sygelighed kunne nedsættes, hvis luften i danske storbyer var mindre forurenet med bl.a. små partikler, vurderer Miljøstyrelsen. Men vi ved stadig for lidt om, hvordan partikelforurening og sundhed hænger sammen, siger seniorforsker.

Sygeplejersken 2000 nr. 31, s. 12-13

Af:

Lotte Havemann, journalist

I Danmark bliver voksne og børn hvert år syge af bilernes udstødningsgasser, og skønsmæssigt dør henved 750 danskere årligt for tidligt pga. bilforureningen.

Alene i Storkøbenhavn medfører forureningen årligt 100-280 for tidlige dødsfald, og 190-540 indlægges pga. lungesygdomme. Det beregnede en rapport fra 1999, ''Bli'r man syg af luften i Storkøbenhavn?,'' udarbejdet af bl.a. embedslægerne og miljøkontrollen i København.

Men mange af de tidlige dødsfald kunne undgås, hvis vi nedsatte forureningen, vurderer Miljøstyrelsen.

Ved at overføre amerikanske resultater til danske forhold, er Miljøstyrelsen nået frem til, at Danmark kan nedbringe antallet af for tidlige dødsfald med 100-700 personer.

Det ville imidlertid kræve, at vi reducerede det nuværende niveau af fine partikler i luften med fem mikrogram pr. kubikmeter, eller sagt på en anden måde: fjernede en tredjedel af den eksisterende forurening. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at en reduktion på fem mikrogram pr. kubikmeter i luftens indhold af fine partikler ville betyde, at der blandt 200.000 børn vil være 1.700 færre med bronkitissymptomer og ca. 2.000 færre børn med nedsat lungefunktion.

Det er nemlig især de små partikler i bilernes udstødning, som er farlige for helbredet, tyder et solidt internationalt forskningsmateriale på.

Afhænger af størrelsen

Partiklerne er mindre end 10 mikrometer i diameter. De er så små, at de på samme måde som gasser kryber ind i revner og sprækker i huse og lejligheder. Ved trafikerede vejstrækninger er forureningen stort set den samme inden døre som udenfor.

Partikelforurening er ikke så sundhedsskadelig som rygning, til gengæld rammer den hele befolkningen.

Partiklerne afsættes forskellige steder i menneskers luftveje afhængigt af partikelstørrelsen (se figur). De største partikler lander primært i de øvre luftveje og den øverste del af lungerne, hvor de giver astmaanfald, irritation og hoste. Herfra bliver de dog hurtigt transporteret væk via hoste og op i svælget. De fine partikler derimod inhaleres længere ned i lungerne, helt ud i de mindste alveoler, og herfra har de sværere ved at komme væk. Hvordan partiklerne her påvirker raske og syge mennesker, er ikke fuldt klarlagt, men der findes tydelige indikationer for, at partiklerne forværrer tilstanden hos personer med luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme samt øger forekomsten af visse kræftformer, f.eks. lungekræft. Partikelforureningen har ligeledes en klar sammenhæng med forekomsten af for tidlig død.

Videnskaben ved dog langtfra nok om de små partikler og deres indvirken på helbredet, siger Finn Palmgren. Han er seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og har specialiseret sig i luftforurening.

Side 13 

''Der er et stort behov for mere viden om årsagssammenhængene mellem partikelforurening og forskellige sygdomme og dødsfald. Det ligger fast, at der findes nogle sammenhænge, men vi ved f.eks. ikke, hvilken type af partikelforurening der er skyld i hvilke sygdomme,'' siger Finn Palmgren.

Børnefødsler og storke

Han mener, at fremtidens forskning i partikelforurening bør koncentrere sig om at udelukke faktorer, som slører de resultater, der findes i dag.

''Det er f.eks. påvist, at der er en sammenhæng mellem antal børnefødsler og storke, men det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre af den grund. Og den slags sammenhænge finder man også indimellem på det her område,'' siger Finn Palmgren.

Han og hans kolleger ønsker at komme et spadestik dybere end de foreliggende forskningsresultater.

''Der er f.eks. meget, der tyder på, at de ultrafine partikler, som opholder sig i de yderste lungeafsnit i lang tid, skader sundheden. Men det er en af de ting, vi gerne vil kaste mere lys over.''

DMU har fået bevilget penge fra Det Strategiske Miljøforskningsprogram til et tre-årigt projekt, som Finn Palmgren skal deltage i sammen med bl.a. læger og indemiljø-eksperter.

Seniorforskeren håber, at projektet vil give et klarere billede af sammenhængen mellem partikelforureningen og luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Filterforsøg i Odense

I mellemtiden kan man glæde sig over, at udviklingen i forureningen går i den rigtige retning i de danske byer.

Luften i danske storbyer er ikke så hårdt ramt af bilforurening som andre storbyer i verden. Det skyldes flere faktorer: Danske byer er mindre end de fleste andre storbyer. Flere og flere danskere kører i nyere biler. Vi har ingen sværindustri, og vi har et gunstigt klima, som er præget af lave temperaturer, regn og blæst.

''De seneste år har vi i Danmark set et fald i de groveste ­ og formentlig mindre farlige ­ partikler, men vi har ikke noget godt mål for, hvad der er sket med de fine og ultrafine partikler. Alt tyder dog på, at også de fine og de ultrafine partikler vil være aftagende, for det har vist sig, at katalysatorer og de fleste partikelfiltre på biler er ret effektive over for også de små partikler,'' siger Finn Palmgren.

I Odense kører i øjeblikket et toårigt forsøg med de såkaldte CRT-filtre, som filtrerer 80-95 pct. af alle partiklerne fra.

Bag forsøget, som blev sat i gang januar 2000, står Odense Kommune, Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen. Ca. 120 bybusser, renovationsbiler og lastbiler samt 30-40 private lastbiler i Odense er blevet udstyret med forskellige typer partikelfiltre. De foreløbige resultater viser, at to af filtrene fjerner mindst 80 pct. af partiklerne fra udstødningsosen, og at filtrene er effektive over for partikler i alle størrelser.

I forbindelse med trafikministeriets transporthandlingsplan i 1990 opstilledes konkrete mål for reduktion af transportsektorens belastning af miljøet. For partikler er målet en halvering af udslippet i byerne i perioden fra 1988 til 2010. Dette mål skal bl.a. nås ved at forbedre den kollektive trafik.

I uge 38 kan alle danskere være med til at gøre en indsats for at gøre luften i byerne renere. Ugen fra den 18. til den 24. september er nemlig udråbt som miljøtrafikuge i Danmark, hvor der bliver sat fokus på redskaber til at nå en mindre miljøbelastning. Ugen er det danske bidrag til den europæiske bilfri dag, som er den 22. september. 

AFSÆTNING AF PARTIKELFORURENING

Alt efter størrelse afsætter partiklerne sig forskellige steder i luftvejene hos en voksen mand.

På figuren ses, at jo større partiklerne er, jo oftere vil de havne i de øvre luftveje, mens de mindre sætter sig i bronkierne, og de ultrafine ender helt nede i alveolerne. Foreløbige undersøgelser tyder på, at de fineste partikler er de farligste, men kommende undersøgelser må klarlægge præcis hvorfor.

 SY-2000-31-13

Kilde: Tema-rapport fra DMU, Luftkvalitet i danske byer.

Læs også: Bilforurening dræber