Kateterhygiejne

Efter at være skiftet fra sygehusvæsenet til primær sektor bliver jeg af og til chokeret over, hvordan de hygiejniske principper efterleves i borgernes hjem. Det gælder især hos borgere med permanent blærekateter. Der ses på mig, som var jeg et hysterisk hygiejneuhyre, når jeg påpeger hygiejniske problemstillinger. Jeg har hørt bemærkningen: ''Du skal ikke lave dette sted om til et sygehus, det er jo borgerens eget hjem.''

Urinposer bliver tømt uden brug af handsker. Det er almindeligt at se et lukket katetersystem med en lille permanent pose blive åbnet i bunden og koblet til en pose, der rummer en liter, en såkaldt natpose. Det lukkede system bliver på denne måde brudt to gange i døgnet. Jeg har set plejepersonale hænge natkateterposen i klemme mellem bræt og toiletkumme, så den kunne tømme sig ud i toilettet. Der var ikke prop på slangen, og natposen blev genbrugt adskillige gange. Personalet har fået pålæg om at spare på vinylhandskerne. Der ligger derfor ikke mere handsker som en selvfølge i borgernes hjem. Personalet tager i stedet 1-2 par vinylhandsker med i lommen, hvilket vil sige, at der opstår problemer ved uforudsete hændelser. Jeg mener ikke, vi skal indføre stramme hygiejniske foranstaltninger i hjemmeplejen, men at faguddannet personale har pligt til at holde fast i grundlæggende hygiejniske principper.

En instruks for omgang med kateter à demeure lyder eksempelvis i et af områderne:

1.  Ugentlig poseskift (fredag): Handsker på. Afspritning af samlingssted før anbrud af lukket system. Undgå at røre ved den rene studs, så steriliteten bevares.

2. Tømning af urinpose: Handsker på. Sprit tømmestuds af før og efter tømning. Tøm ikke al urinen ud, lad lidt stå i posen.

3.  Ingen genbrug af kateterposer. Løft ikke urinposen over blæreniveau. Ved stop bør katetret skiftes, ikke skylles.

SVAR

Jeannette Havstreym, hygiejnesygeplejerske i H:S, Bispebjerg Hospital, tager i sit svar udgangspunkt i ''Forslag til DS 2451-7 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Forebyggelse af urinvejsinfektioner relateret til katetre, der efterlades som urinvejsdrænage.'' Det er en dansk hygiejnestandard, der forventes færdig ultimo 2000.

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at faguddannet personale skal fastholde grundlæggende hygiejniske principper i udførelsen af deres arbejdsopgaver ­ også i borgerens eget hjem. Dette for at forhindre spredning af patogene eller potientielt patogene mikroorganismer til omgivelserne samt af æstetiske grunde. Selv om det er borgerens ''egne bakterier,'' er der trods alt en risiko for, at disse kan bringes videre til den næste borger via personalet (krydsinfektion).

De hygiejniske principper vedrørende kateter à demeure afhænger af, om der er tale om kateterisation i en kortere eller længere periode. Ved korttidskateterisation (kateterisering op til tre uger) kan bakteriuri i vid udstrækning undgås ved at efterleve visse hygiejniske principper (lukket sterilt drænagesystem mv.) (1-3), mens bakteriuri ikke kan undgås, når kateteret efterlades i længere tid (permanent kateter) (3). Ved kateterisering over tre uger gælder det således om at forebygge, at en asymptomatisk bakteriuri udvikler sig til symptomatisk infektion. Generelt gælder, at der skal være en medicinsk indikation for anlæggelse af kateter à demeure, og kateteret skal seponeres, når indikation ikke mere er til stede.

Følgende retningslinier kan anvendes, straks fra kateteret anlægges, hvis den forventede kateteriseringsperiode overstiger tre uger (permanent kateter):

Håndhygiejne

Før og efter kateteranlæggelse, kateterskift og katetermanipulation foretages håndvask eller hånddesinfektion (4-6).

Handskebrug

Ved kateteranlæggelse og kateterskiftning anvendes sterile handsker. Rene undersøgelseshandsker anvendes ved blæreskylning, evt. urinprøvetagning, tømning af urinpose og ved nedre toilette (4-6).

Drænagesystem

Der kan anvendes rene usterile poser og/eller kateterventiler, som skiftes efter behov og mindst én gang ugentligt. Poser og ventiler, der har været tilkoblede, må ikke genanvendes.

Posen tømmes eller skiftes, inden den er fuld (= trekvart fuld). Bruges der ikke pose, kan urinen udtømmes direkte i toilettet.

Posen placeres under blæreniveau (ca. 50 cm), idet højere placering giver for usikker drænage (7-9).

Skylning

Ved uklar, grumset, plumret, purulent og ildelugtende urin kan skylning ordineres. På speciel urologisk indikation kan skylning med andre væsker end sterilt saltvand være indiceret.  

Litteratur

1. Wong ES. Guidelines for prevention of catheter-associated urinary tract infection. Am J Infect Control 1983; 11: 28-33.
2. Taylor L et al. Guidelines for the prevention of infection associated with short-term indwelling urethral catheters. In: Ward V, Wilson J, Taylor L, Cookson B, Glynn A. Preventing hospital-acquired infection. Clinical guidelines. Public Health Laboratory Service 1997: 25-9.
3. Kunin CM. Care of the urinary catheter. In Urinary tract infections. Detection, prevention, and management. 5th ed. Williams & Wilkins; 1997. p. 226-78.
4. Larson, EL. APIC guideline for handwashing and hand antisepsis in health care settings. APIC guidelines for infection control practice. Am J Infect Control 1995; 23: 251-69.
5. Rotter ML. Hand Washing and Hand Disinfection. In: Hospital Epidemic and Infection Control. Williams & Wilkins; 1996. p. 1052-69.
6. 6. Reybrouck G. Role of the hands in the spread of nosocomial infections. J Hosp Infect 1983; 4: 103-10.
7. Glahn BE. Influence of drainage conditions on mucosal bladder damage by indwelling catheters. 1. Pressure study. Scand J Urol Nephrol 1988; 22: 87-92.
8. Glahn BE. Influence of drainage conditions on mucosal bladder damage by in dwelling catheters. 2. Histological study. Scand J Urol Nephrol 1988; 22: 93-9.
9. Ekelund P. Effects of indwelling catheter treatment on the bladder. A clinical and morphological study with particular reference to polypoid cystitis (dissertation). Göteborg (SW): Göteborg Univ.; 1983.