Sygeplejersken
WENR: Vi har et salgsjob
De europæiske sygeplejeforskere arbejder frem imod en fælles europæisk forskningsstrategi for at få indflydelse på sundhedspolitikken i Europa. Men der skal gøres en indsats, lyder det fra den fælles platform: Workgroup of European Nurse Researchers.
Sygeplejersken 2000 nr. 31, s. 14-15
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
En frygtelig tanke for sygeplejeforskeren:
Hvis al sygeplejeforskning stoppes, og forskerne sendes tilbage til praksis, ja, så ville de fleste udenforstående nok klappe i hænderne og sige: ''Fint, vi mangler jer ude på gulvet.''
Galgenhumoren var markant, da professor Lorraine Smith fra universitetet i Glasgow lagde op til et seminar om en strategiplan for sygeplejeforskningen i Europa på dette års konference i Reykjavik for Workgroup of European Nurse Researchers (WENR).
''Vi synes selvfølgelig selv, at sygeplejeforskningen er vigtig, men prøv at fortælle det til manden på gaden. Han ville nok se temmelig uforstående ud, også selv om vi kan ryste op med nogle forskningsresultater. Så alt i alt tror jeg, vi har et stykke salgsarbejde foran os,'' fastslog hun.
De europæiske sygeplejeforskere står ved en milepæl. Med det kommende 25-års jubilæum i 2003 kan man sige, at pionértiden er forbi. Sygeplejerskerne i de fleste af WENRs 28 medlemslande har både fået uddannelses- og forskningsmuligheder, og mange er
Side 15
kommet ganske langt, bl.a. nabolandet Sverige, hvor ikke mindre end 250 sygeplejersker indtil nu har fået en doktorgrad i sygepleje.
Derfor er tiden inde til en mere markant profil udadtil, mener WENR. Det gælder både sundhedspolitisk og forskningsstrategisk. Hvis forskningen skal komme de europæiske befolkninger til gode, må sygeplejeforskerne selv være med til at sætte den politiske dagsorden. På den måde bliver sygeplejeforskningen vedkommende også for manden på gaden.
Nu er det sin sag at udforme og vedtage en fælles forskningsstrategi for sygeplejen i Europa. Det tager tid, når alle skal høres og blive enige. Men tanken er ikke ny, så arbejdet har stået på et godt stykke tid både i WENR og i de enkelte medlemslande. I Danmark er vi nået så langt som til at have udformet en fælles national strategi for sygeplejeforskningen, en strategi, der strategisk nok læner sig op ad Europarådets anbefalinger (1).
Sygeplejeforskeren Yrsa Andersen, der har været Dansk Sygeplejeråds repræsentant i WENR i mange år, tillægger det betydning, at de danske sygeplejersker har deres prioriterede forskningsstrategi:
''Det er en af måderne, vi kan synliggøre os på og få del i forskningsmidlerne,'' sagde hun i Reykjavik og tilføjede:
''Den overordnede europæiske strategi må have basis i de nationale strategier. Hjemlig anerkendelse har sammenhæng med anerkendelse på europæisk plan.''
Synlige resultater
Seminaret på Island tog bl.a. udgangspunkt i Europarådets (2) og den internationale sygeplejerskeorganisations rapporter (3) om sygeplejeforskningen i Europa samt i den såkaldte Salamanca- rapport ''Building a European Nursing Research Strategy'' fra 1999, som også blev præsenteret på konferencen af en af de spanske deltagere.
En sal fyldt til bristepunktet gav Lorraine Smith input til at samle trådene til et endeligt papir, som skal forelægges på WENRs næste årsmøde, inden det sendes til Standing Commitee of Nurses of the EU (PCN).
WENR har med sin løse struktur ikke status som organisation og anerkendes følgelig heller ikke af EU som et organ, der repræsenterer sygeplejen i Europa. Det gør til gengæld PCN i Bruxelles med eget kontor og fastansat lobbyist. Bag PCN står de nationale sygeplejerskeorganisationer i Europa. PCN taler således med én stemme på vegne af ikke mindre end 750.000 europæiske sygeplejersker. WENR ønsker derfor at få et samarbejde i gang med PCN for ad den vej at skaffe sig indflydelse på EUs forskningsprioritering og få andel i de eftertragtede forskningsmidler.
Det blev understreget på seminaret i Reykjavik, at de europæiske sygeplejeforskere stadigvæk skal have deres egen fælles platform i WENR. Der lægges p.t. ikke op til hverken fælles adresse i Bruxelles eller en egentlig sammenslutning:
''Vi kan bruge PCN, og de kan også bruge os,'' er argumentet.
Lorraine Smith pegede i den sammenhæng på, at WENR er noget helt eneståede i europæisk sammenhæng:
''Vi har her et fælles forum, hvor vi kan mødes omkring forskning og klinisk praksis. Et forum uden bureaukrati og besværlige arbejdsgange.
Et forum hvor mange sygeplejersker er blevet inspireret til selv at gå i gang med forskning. WENRs styrke ligger i medlemmernes tilslutning. Svagheden i, at vi risikerer at ende som en talk shop uden synlige resultater.''
Litteratur
- Dansk Sygeplejeråd. National Part-strategy for Nursing Research 1999-2002. København: Dansk Sygeplejeråd; 2000.
- European Health Commitee (CDSP). Nursing Research Report and Recommendations. Strasbourg: Council of Europe; 1996.
- International Council of Nurses. Practical guide for nursing research. Geneva: International Council of Nurses; 1998.
WENR har levet sit utraditionelle liv siden 1978. Medlemsskaren og dermed det økonomiske grundlag har været og er fortsat de lande i Europa, hvor sygeplejerskeorganisationerne er medlem af den internationale sygeplejerskeorganisation ICN.
De enkelte medlemslande udpeger selv en repræsentant til WENR. Repræsentanterne ses til det årlige medlemsmøde, der er et lukket møde. Hvert andet år holdes i tilslutning til medlemsmødet en stor åben konference med udvalgte aktuelle emner inden for sygeplejeforskningen. En mindre gruppe medlemmer, den såkaldte styregruppe, står for tilrettelæggelsen af de åbne konferencer. Værtslandet for konferencerne har altid formandsposten i styregruppen.
Den åbne konference på Island samlede 420 deltagere fra Europa og Nordamerika under overskriften Challenges for Nurses in the 21st Century: Health Promotion, Prevention and Intervention.
Den åbne konference i år på Island samlede 420 deltagere fra hele Europa og Nordamerika. Den islandske sygeplejerskeorganisation havde sponsoreret mere end 100 islandske sygeplejerskers deltagelse.
18 danske sygeplejersker deltog i WENRs konference på Island, de fleste med indlæg og posters. Yrsa Andersen, Statens Institut for Folkesundhed, præsenterede sit projekt om livsstil og hormonterapi blandt danske sygeplejersker, Lis Wagner, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning, fortalte både om den danske forskningsstrategi og Skævingeprojektet 10 år efter, Ina K. Borup, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, om sundhedspleje til skolebørn og Ninna Vendel-Friis om en strategiplan for udviklingen af sygeplejen på Vejle/Give Sygehus.
Følgende var repræsenteret på posterudstillingen: Anne Brødsgaard, Hvidovre Hospital, med sundhedspleje til for tidligt fødte børn, Dorthe Overgaard, Sygeplejeskolen i Herlev, med sygepleje til overvægtige, Elsebeth Østergaard og A.G Vemmelund, Vejle/Give Sygehus, med telefonsamtaler med patienter inden éndagskirurgi, Linda Buelund og T. Holm, Vejle/Give Sygehus, med selvadministration af medicin og Susanne Olsson Samuelsen, Herlev Sygehus, med sygeplejerskers telefonopfølgning til patienter med kroniske smerter.
To andre danske sygeplejeforskere, Margarethe Lorensen og Birgit Rasmussen, der i dag er tilknyttet institutter i henholdsvis Oslo og Umeå, havde indlæg om forældreskab, ældre og hospicemiljø.