Sygeplejersken
WENR: Vil have de etablerede forskere tilbage
De europæiske sygeplejeforskere har brug for en ny profil, så det ikke kun er de unge novicer, der møder op på konferencerne, men også de etablerede forskere. Kun på den måde kan man få en kvalificeret dialog i gang, mener de danske WENR-repræsentanter.
Sygeplejersken 2000 nr. 31, s. 16-17
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
De unge novicer møder op. De etablerede forskere holder sig væk. Sat på spidsen er det situationen for sammenslutningen af de europæiske sygeplejeforskere. Det har været tilfældet ved konferencerne i 90'erne og nu senest på dette års konference i Reykjavik. Ganske vist formåede den islandske sygeplejerskeorganisation, der var vært for konferencen, at samle omkring 400 deltagere fra Europa og Nordamerika, men hovedparten var unge interesserede sygeplejersker, der enten er på vej eller ønsker at gå i gang med forskning. De etablerede var som tidligere i fåtal.
Det har fået de europæiske sygeplejeforskere til at tage formålet med konferencerne op til overvejelse:
Skal Workgroup of European Nurse Researchers være en platform for de mange eller for de få? For novicerne eller de, der allerede har en forskningsbaggrund? WENR blev oprettet for at få sygeplejeforskningen i gang i Europa. Den fase er overstået, så spørgsmålet er, om konferencerne skal have et nyt indhold og måske målrettes mere specifikt alt efter deltagernes interesser og baggrund? Spørgsmålet var til debat på årsmødet, som altid holdes i tilslutning til konferencerne. Man nåede ikke frem til nogen præcis afklaring af, hvad WENR skal tilbyde i fremtiden, bl.a. fordi de enkelte lande ikke er på samme niveau. De nordeuropæiske lande har længe været i gang med forskningsaktiviteter. Mange sygeplejersker har fået forskningsbaggrund, og mange er på vej. Det samme er ikke tilfældet syd for Alperne. Her er der færre i gang, ligesom mange af de tidligere østeuropæiske lande dårligt nok er begyndt. For dem er WENRs konferencer stadig lidt af en åbenbaring.
De bliver væk
Yrsa Andersen, der har været Dansk Sygeplejeråds repræsentant i WENR og siden 1992 leder af WENRs sekretariat i København, har været med i alle årene fra starten i Uppsala i 1978. For hende betød mødet med sygeplejeforskningen en oplagt mulighed for selv at gå i gang. Foreløbig er det blevet til en canadisk mastergrad i sygepleje og et dansk ph.d.-studie, der netop er indleveret til bedømmelse. Hun er blandt dem, der mener, at tiden er inde til at tænke nyt:
''De kliniske sygeplejersker tager derhen, hvor de kan lære nyt om deres område, det være sig onkologi, pædiatri, hjemmesygepleje osv. På samme vis foretrækker mange af de etablerede forskere i dag at tage til de konferencer, der har fokus på deres speciale. Og det ses på WENRs deltagerliste. ''Navnene'' kommer som keynotespeakers, resten bliver stort set væk.
Side 17
Kun ganske få med ph.d.-baggrund var blandt deltagere og oplægsholdere på Island. Det betyder, at der bliver mindre og mindre mulighed for at få en kvalificeret dialog i gang på de mange sessioner, hvor det generelle indtryk er, at så mange som muligt skal præsentere deres projekt. Så på den led bliver det også et spørgsmål om kvantitet frem for kvalitet.''
Yrsa Andersen er ikke bange for, at WENR skal gå hen og blive et elitært foretagende, hvis man sadler om. Ingen skal holdes udenfor, mener hun. Folk skal stadigvæk have mulighed for at komme og blive inspireret, som hun selv i sin tid blev det, men nu måske under andre former end den nuværende store åbne konference, der holdes hvert andet år et eller andet sted i Europa:
''WENRs force er jo i forhold til de mange faglige konferencer, som verden er så fuld af, at vi har mulighed for netop at diskutere forskningsmæssige spørgsmål. Det være sig metoder, teorier, etik, anvendelse af forskningsresultater osv. Det skal vi holde fast i. Men måske skulle vi have færre af de store åbne konferencer og til gengæld flere mindre tilbud eksempelvis som seminarer, nogle åbne, andre lukkede.
Når jeg siger lukket, tænker jeg her på, at man f.eks. kunne invitere en kreds af forskere med erfaring inden for et særligt område til at drøfte et bestemt problem. Bagefter kunne man så få problemet til debat på en åben konference.''
Workhhopper en god ide
Seniorforsker Lis Wagner fra Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning i København afløser i år Yrsa Andersen på posten som Dansk Sygeplejeråds repræsentant i WENR. Også hun har som Yrsa Andersen en ide om, at der må nytænkning til:
''Jeg har holdt utroligt meget af at komme på WENRs konferencer og gør det stadig, for her kommer de unge, der er i gang med udviklingsprojekter og måske gerne vil over i egentlig forskning. Det er spændende. Men samtidig må jeg konstatere, at der er sket et skred. Konferencerne er blevet lidt for store og lidt for brede, så det, der er WENRs egentlige formål at sygeplejeforskere skal mødes og drøfte forskningsspørgsmål er gledet i baggrunden. Det er synd. Derfor tror jeg, at vi skal udvikle nogle nye initiativer, så vi får de etablerede forskere tilbage. Samtidig skal vi stadig være et forum for de unge, hvor de kan blive inspireret, og hvor de kan få mulighed for at præsentere deres projekter for en større kreds.''
Ønsker respons
Lis Wagner peger her på den amerikanske forsker Nancy Woods, der afsluttede konferencen på Island. Hun tog fat på noget af det, Lis Wagner godt kunne tænke sig blev en del af WENRs fremtid:
''Nancy Woods var rundt til mange af symposierne for at høre, hvad der foregår af forskning i de enkelte lande, og afslutningsvis gav hun et resumé og en vurdering af det, hun havde hørt. På den måde fik vi en fornemmelse af, hvorhen forskningen bevæger sig pt. Den form for feedback ser jeg gerne udbygget på de kommende konferencer. Her kunne seniorforskere følge de forskellige oplægsholdere og til sidst kommentere på det.''
Lis Wagner forestiller sig også, at WENR kan få glæde af at arrangere workshopper:
''Det er en givende måde at samle international erfaring på,'' siger hun og peger på sit eget felt, aktionsforskningen:
''Det ville egne sig til en workshop, hvor man kunne diskutere metoden og se på nogle af de projekter, hvor den er anvendt.''
WENR har på de sidste par konferencer afprøvet ideen med workshopper, og alle steder har der været tale om rene tilløbsstykker.
''Lær at formidle dine forskningsresultater,'' ''Lær at skrive et abstract'' har været nogle af tilbuddene, som er blevet modtaget med begejstring netop af de unge, der er på vej eller gerne vil i gang.
''Ydmyghed betaler sig ikke, når det drejer sig om at gøre sig gældende i forskningsverdenen.'' Det fastslog formanden for WENRs styregruppe Audna Augústdóttir ved åbningen af årets WENR-konference på Island og pegede her på forskeren Rosalind Franklin, der var med til at opdage DNAs struktur, men ikke fik del i nobelprisen som laboratoriets mandlige kolleger (Watson, Crick & Wilkins). Hun led under at være kvinde i en mandsverden.
''Jeg har ofte spekuleret på, hvornår man skal være ydmyg, og hvornår man skal være udfarende. Vi skal være ydmyge over for vores patienter og vores data i vores forskning, men vi skal være udfarende og pågående, når vi skal ud med vores forskningsresultater til omverdenen.''
WENR er det forum, der åbnede Vilma ZydZlunaites øjne for sygeplejeforskningen.
''Jeg var første gang med i 1996 og mødte her eksempler på en sygeplejeforskning, som jeg indtil da kun havde havde hørt om, men ikke selv erfaret,'' siger hun.
Mødet har fået konsekvenser for sygeplejen i Litauen. Med opbakning fra den litauiske sygeplejerskeorganisation er det nu lykkedes Vilma ZydZlunaites at få landets sundhedsministerium til at få sygeplejeforskning ind i uddannelsens curriculum og i den nationale sundhedsstrategi.
Selv er hun igang med en masteruddannelse og virker i det daglige som lærer ved sygeplejeinstituttet ved Universitetet i Kaunas. Indtil nu er de litauiske sygeplejersker hovedsageligt blevet undervist af læger og har været opdraget til at være lægens assistenter.
''Lægerne har aldrig været ude i sygeplejepraksis, så når de sygeplejestuderende nu møder en undervisende sygeplejerske, oplever de en helt anderledes og vedkommende undervisning,'' siger hun.
''Vi taler jo samme sprog og forstår hinanden.''
Sammen med en gruppe kolleger har hun også været på studieophold i Danmark, hvor de ud over at besøge Dansk Sygeplejeråd også deltog i et uddannelsesprogram.