Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

WENR: Fædre på nettet

Fædrene kan både konsultere projektsygeplejersken over Nettet og kommunikere indbyrdes i dette amerikanske projekt, som præsenterer nye veje i forskningen.

Sygeplejersken 2000 nr. 32, s. 10

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

Vi ser altså forskelligt på tingene,'' siger David Ekstrom, professor ved sygeplejeinstituttet på Pace University i New York.

Med sit projekt ''Development of the Internet Use and Needs Questionnaire forFathers of Children with Special Needs,'' lægger han noget kønsspecifikt ind i sin forskning ­både med hensyn til metode ­ brugen af Internet, som især har fået mændene ud i cyberspace ­ og med hensyn til fokus. Mænds opfattelse af verden og dermed også af børns sygdom er anderledes end kvinders og derfor et studie værd, mener han.

David Ekstrom, der præsenterede sin forskning på WENRs konference på Island, har arbejdet i mange år som pædiatrisk sygeplejerske og har her set, hvordan sygeplejen stort set kun har haft fokus på mødrene til de syge børn.

''Mødrene får altid overvældende interesse. Fædrene derimod er der ingen, der rigtig interesserer sig for. Det har egentlig altid undret mig. Hvad sker der med dem, når de får et sygt barn? Hvilke tanker gør de sig? Hvilke erfaringer får de? Hvordan påvirker det familielivet? Som det er nu, får de slet ikke den følelsesmæssige støtte og information, som mødrene gør.''

Internettet er det redskab, som skal skabe kontakt til fædrene.

''Mænd er måske mindre gode til at snakke om følelser end kvinder. Derfor har vi, mine to kolleger og jeg, valgt at gøre brug af Internettet som den naturlige form for kommunikation mellem projektsygeplejersken og fædrene imellem. Fædrene kan både konsultere sygeplejersken over Nettet og indbyrdes snakke med hinanden.

På den måde får vi værdifuld information om, hvad den form for invention kan udrette i forhold til den traditionelle, og om Internettet, den hurtige og på mange måder anonyme kommunikation, gør en forskel,'' siger David Ekstrom.

Internet-metoden er valgt med fuld overlæg netop for at gøre projektet mere salgbart for fædrene. Det er tidens form for kommunikation, som især mændene har taget til sig. I starten er der tale om et pilotprojekt, hvori indgår 90 fædre. Formålet er at finde ud af, om de har nogle særlige behov i forhold til mødrene. Informationerne skal siden bruges til at udvikle et spørgeskema til brug i praksis. David Ekstrom og hans forskerkolleger venter sig også meget af fædrenes indbyrdes chat på Internettet:

sIDE 19 

''En af de interesssante ting ved Nettet er den konstante strøm af informationer. Som forskere får vi nu lejlighed til at gå ind og analysere informationsmægden og ad den vej finde ud af nogle ting, som vi ikke på forhånd ville have spurgt om. En anden positiv side er muligheden for, at fædrene får deres eget indbyrdes netværk og på den måde får en slags hjælp til selvhjælp.''

Det er ikke første gang, David Ekstrom kigger på den kønsbaserede sygepleje. Det gjorde han også i sit ph.d.-studie, hvor han havde fokus på sygeplejerskers og patienters opfattelse af sygeplejerollen ud fra antagelsen om, at caring udspringer af kvinders måde at se tingene på. Her indgik 69 kvindelige sygeplejersker og 69 mandlige sygeplejersker.

''Det tog lang tid at analysere materialet, men samtidig var det også fascinerende, også fordi jeg prøvede at sammenstille informanterne parvis for at se på deres version af sygeplejen.''

David Ekstrom fortæller med et lille grin, at han faktisk fik en pris for sit kønsrelaterede studie fra den amerikanske Women's Study Award.

''Men alvorligt talt,'' siger han, ''så har de to køn forskellige måder at anskue verden på, og det skal vi ikke overse.''•