Personalets rygevaner er et problem for forebyggelse på sygehuse

Sygehusene har en central rolle i denne forebyggelsesindsats, idet der er flere rygere blandt patienter på sygehusene end i befolkningen generelt. Sygehuspersonalets viden, holdning og adfærd relateret til rygning forventes at have en effekt på patienterne. En kvalificeret forebyggelsesindsats i sygehusregi mod rygning kan således forventes, på langt sigt, at give en væsentlig effekt på sundhedstilstanden i befolkningen såvel som blandt personalet. En sådan indsats rettet mod alle patienter på sygehus er en vigtig del af indsatsen mod den voksende sociale ulighed i sundhed i Danmark.

Masterafhandlingen belyser sammenhænge mellem sygehuspersonalets individuelle rygevaner og henholdsvis viden, holdning og rådgivningspraksis relateret til rygning. Afhandlingen er baseret på et tværsnitsstudie (spørgeskema) blandt personalet på Frederikssund Sygehus i efteråret 1999. I alt 445 af 487 ansatte (91pct.) fra alle faggrupper, heraf 216 sygeplejersker, på sygehuset returnerede et udfyldt spørgeskema. Der er udført deskriptiv og multivariat statistik.

Sammenlignet med eks- og aldrig-rygere undervurderer rygere systematisk rygningens helbredsmæssige konsekvenser. Rygere mener i væsentlig mindre grad end ikke-rygere, at det er deres opgave at rådgive om ændring af livsstil (tobak, alkohol, kost, motion), og de har mindre restriktive holdninger til rygepolitik. Rygere rådgiver sjældnere end ikke-rygere patienter om rygning og rygeophør. Disse sammenhænge er uafhængige af uddannelse, afdeling, køn, alder m.m.

En stor del af personalet oplever at mangle kvalifikationer, især til rådgivning om konkret rygeophør, og jo mindre kvalificeret personalet føler sig, jo mindre rådgiver de patienterne. Medicinsk afdeling adskiller sig fra alle øvrige afdelinger med hyppigere rådgivning om rygning, bedre selvoplevede kvalifikationer til rådgivning om rygning og mere restriktive holdninger til rygepolitik. Social- og sundhedsassistenter føler sig sjældnere end sygeplejersker kvalificerede til rådgivning om rygning, mens læger oftere føler sig kvalificerede.

Resultaterne peger bl.a. på rygeafvænningstilbud til personalet samt en opkvalificering af såvel rygere som ikke-rygere blandt personalet som vigtige muligheder for at sikre en kvalificeret forebyggelsesindsats mod rygning i sygehusregi.