Det åbner en masse døre ­hurtigt

Selv om der faktisk er ret mange mennesker til stede i rummet, er der helt stille. Dybt koncentrerede følger de tilstedeværende med i alt, hvad der foregår oppe på det store, hvide lærred. Stemningen i lokalet veksler hele tiden mellem alvor og munterhed og vantro og nysgerrighed alt efter, hvilke billeder, ord og stemninger som bliver præsenteret på skærmen. Der er ingen tvivl om, at denne fremvisning gør et stort indtryk på alle.

Scenen stammer ikke fra en biograf, men derimod fra et besøg på Viborg Sygeplejeskole en mandag i april. De sygeplejestuderende er heller ikke i færd med at se en film, men deltager derimod i sygeplejelærer, cand.cur. og ph.d.-studerende Raymond Kolbæks undervisning på 4. semester i faget sygeplejeinformatik, som omhandler den udviklende dimension inden for sygepleje.

Her har de studerende rig lejlighed til at opleve, hvad informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan byde på i forhold til sygeplejefaget. Et konkret eksempel er det såkaldte Edutainment-program: Finding the Balance ­ et program, som handler om børn og unge med diabetes.

Som navnet antyder, er der tale om en sammenblanding af begreberne undervisning (education) og underholdning (entertainment), hvilket præsentationen da også illustrerer gennem brug af virkemidler fra forskellige genrer inden for såvel undervisning som underholdning, og virkningen udebliver heller ikke.

Nogle af de studerende virker, som om de har fået en aha-oplevelse, altså at det hele pludselig bliver sat på plads. Måske handler det om, at forskellige relevante forhold omkring diabetes, f.eks. de fysiologiske processer i forbindelse med reguleringen af kroppens blodsukker, visualiseres gennem integrationen af billede, lyd og tekst på en måde, som faktisk ikke kan genskabes ved hjælp af traditionelle undervisningsmidler som tavle, overhead og bøger.

Undervisning i informationssamfundet

Edutainment-programmet om børn og unge med diabetes ligger på en cd-rom, som via en bærbar computer og en projektor kan fremvises for de sygeplejestuderende på et stort lærred. Programmet adskiller sig fra tilsvarende undervisningsprogrammer ved at inddrage såvel fysiologiske som psykosociale aspekter vedrørende diabetes og er blot et ud af mange forskellige eksempler på, hvordan IKT kan inddrages og anvendes inden for undervisningssektoren ­ et område som er i rivende udvikling.

I september 1998 udgav Undervisningsministeriet en handlingsplan omkring IKT i uddannelsessystemet (1). I denne handlingsplan blev to ligeværdige hovedformål skitseret:

1. IKT skal forbedre undervisningen.
2. De uddannelsessøgende skal opnå de grundlæggende IKT-kvalifikationer, som er nødvendige i nu- og fremtidens samfund.

Side 39 

Undervisningsministeriet understreger således, at der er mindst to gode grunde til at anvende IKT i en undervisningssammenhæng. For det første kan IKT tilsyneladende medvirke til at udvikle og forbedre undervisningen, og for det andet er kompetencer på IKT-området en nødvendighed for et moderne menneske i informationssamfundet, hvor færdigheder i forhold til at kunne opsøge, bearbejde og håndtere informationer er blevet lige så væsentlige som de traditionelle grundlæggende færdigheder: læsning, skrivning og regning.

Massiv udvikling

At håndtering af IKT er en nødvendig grundlæggende kompetence også inden for sygeplejen, som bør medtænkes i forhold til uddannelsen, kan ses af ''National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002'': ''Desto større informationsmængden bliver og desto flere parter, der er involveret i behandlingen og pleje af patienterne, desto større krav stiller det til en effektiv håndtering af de mange informationer. Der er i dag ikke tvivl om, at denne opgave kun effektivt kan løses med en hensigtsmæssig anvendelse af moderne, elektronisk informationsteknologi (IT), og at en veltilrettelagt IT-anvendelse vil være nødvendig for at løse de opgaver, som sygehuset står overfor i de kommende år'' (2).

Den elektroniske patientjournal er f.eks. allerede nu en kendsgerning. Derfor virker det som en selvfølgelighed, at fremtidens sygeplejersker skal være i stand til at håndtere såvel informationer som teknologi, og et par meget relevante spørgsmål bliver herefter:

• I hvor høj grad er IKT på nuværende tidspunkt integreret i uddannelsen rundt omkring på de danske sygeplejeskoler?
• Hvordan anvender man IKT i undervisningen af danske sygeplejestuderende?
• Hvordan kan IKT støtte læreprocesser i sygeplejerskeuddannelsen?

Disse spørgsmål satte jeg mig for at undersøge nærmere i et projekt på kommunikationsstudiet, Roskilde Universitetscenter.

Via søgning på Internettet fandt jeg frem til, at samtlige danske sygeplejeskoler har en e-mail-adresse, og at stort set alle skoler også har en officiel hjemmeside. For blot to et halvt år siden så billedet helt anderledes ud. Sygepleje-Informatik-Pædagogik-projektet (SIP-projektet), som netop havde fokus på teknologistøttet undervisning inden for sygeplejerskeuddannelsen, beskrev i rapporten: ''Informationsteknologi på Sygeplejeskolerne i eftersommeren 1997,'' at ni ud af 24 sygeplejeskoler/skoleafdelinger havde en e-mail-adresse, og at blot seks skoler havde en officiel hjemmeside. Der er således ingen tvivl om, at sygeplejerskeuddannelsen generelt har gennemgået en massiv udvikling på dette område.

Jeg udsendte en enslydende e-mail til samtlige skoler, som indeholdt en forespørgsel om, i hvilket omfang man anvendte eller påtænkte at anvende IKT i undervisningen på den pågældende sygeplejeskole. Min forespørgsel havde to formål:

1. At forsøge at skabe et overblik over omfanget af anvendelsen af IKT i undervisningen af danske sygeplejersker.
2. At etablere nogle frugtbare kontakter, som kan danne baggrund for senere studiebesøg.

Vælger jeg at medinddrage alle de skoler, som jeg har været i dialog med, uden at disse skoler nødvendigvis har besvaret mit spørgeskema, kan jeg konstatere, at halvdelen har svaret. Geografisk set fordelte besvarelserne sig således:

• Jylland-Fyn ­ dvs. skoler vest for Storebælt ­ her har jeg været i kontakt med 11 skoler ud af 13 mulige.
• Sjælland, Lolland-Falster, Storkøbenhavn og Bornholm ­ dvs. skoler øst for Storebælt ­ her har jeg været i kontakt med en skole ud af 11 mulige.

Mit umiddelbare indtryk er, at sygeplejeskolerne vest for Storebælt i højere grad end skolerne øst for Storebælt er godt i gang med en eller anden form for integration af IKT i undervisningen. Det understøttes af SIP-projektets undersøgelsesresultater fra 1997, hvor en ud af 10 af sygeplejeskolerne øst for Storebælt angav, at de anvendte edb/ pc'er i undervisningen, mens ni ud af 13 af skolerne vest for Storebælt angav, at de anvendte edb/pc'er i undervisningen.

Min forespørgsel viste således, at mange af de danske sygeplejeskoler er godt i gang med at integrere IKT i undervisningen. Helt konkret indgår IKT som et redskab i undervisningen på sygeplejeskolerne på følgende måder:

• Præsentationsværktøj i undervisningssammenhæng.
• Illustration af fagligt stof i form af multimedier.
• Anvendelse af cd-rom i undervisningssammenhæng eller i forbindelse med selvstudier.
• Kommunikation med studerende via e-mail eller elektroniske konferencer.
• Litteratursøgning eller informationssøgning via Internettet.
• Forelæsninger via videokonferencer inden for nordiske netværk (dette er dog indtil videre kun på ideplan).

Sygeplejeskolerne arbejder således med forskellige projekter med henblik på en øget integration af IKT i undervisningen. Disse projekter handler typisk dels om anskaffelse af den nødvendige teknologi og dels om undervisning og opkvalificering af undervisere.

Det er i øvrigt en interessant konstatering, at det sidste forhold ­ hvordan kan IKT støtte læreprocesser i sygeplejerskeuddannelsen ­ ikke er beskrevet i noget særligt stort omfang. Det kan især undre på baggrund af den massive interesse for feltet ikke blot inden for sygeplejerskeuddannelsen, men også i forhold til andre uddannelsesområder.

Individuel opdagelsesrejse

Selve anvendelsen af IKT i undervisningen kan anskues ud fra flere modeller (3). Man kan tale om undervisning med IT, hvor IKT anvendes som et værktøj i forhold til et konkret fag. Et eksempel på dette kunne være ''Finding the Balance,'' edutainment-programmet, som er beskrevet indledningsvis. En anvendelse af dette program kan f.eks. støtte læring gennem en visualisering

Side 40 

af de fysiologiske processer i forbindelse med diabetes.

Herudover kan man også tale om undervisning i IKT. Her er selve teknologien i centrum som genstand for den konkrete undervisning. Dette var f.eks. tilfældet den mandag på Viborg Sygeplejeskole, hvor underviseren introducerede de studerende til de mange muligheder, som IKT byder på i forhold til udvikling af sygeplejen. Endelig kan der være tale om undervisning gennem IKT, hvor computerteknologien bliver det rum, hvorigennem der formidles og erkendes. Det vil f.eks. være tilfældet med fjernundervisning via elektroniske konferencer, hvor både tid og rum er brudt op, og erkendelse kan ske gennem en interaktion mellem deltagerne, herunder såvel vejleder som medstuderende, og hver enkelt kan foretage sine egne opdagelsesrejser ud fra interesser og forudsætninger (4).

I praksis kan disse tre former for anvendelse af IKT i undervisningssammenhæng ikke skilles ad, idet de ofte vil optræde i en eller anden kombination. Netop det interaktive aspekt, hvor hver enkelt foretager sine egne opdagelsesrejser, kan fremhæves som noget af det nye og særlige ved IKT.

Hermed rettes fokus mod den lærende og dennes lyst og evne til at indgå i interaktionen, f.eks. i en undervisningssammenhæng, og formidlingen af fagligt relevant stof antager en anden karakter end traditionelt. Her er ikke længere tale om påfyldning af viden, men derimod om et syn på læring, som tildeler den lærende en aktiv og central rolle i relation til egen læring.

I et almindeligt undervisningsforløb foregår kommunikationen normalt på tre niveauer (5):

1. Samtidig kommunikation, dvs. kommunikation i undervisningslokalet, i vejledningssituationer og pr. telefon.
2. Forsinket kommunikation, dvs. kommunikation gennem breve, opslag og skriftlige kommentarer.
3. Lagret kommunikation, dvs. kommunikation gennem bøger, fotokopier og andet undervisningsmateriale, tv, radio osv.

Den moderne kommunikationsteknologi tilbyder en række muligheder for at udbygge kommunikationen på alle tre niveauer samt for at vægte dem i et nyt og anderledes forhold. Desuden kan interaktive programmer medvirke til at genskabe noget af den interaktion, som en inspirerende lærer kan formidle til den studerende.

Disse programmer indeholder langt flere informationer, end nogen lærer kan rumme, og den studerende kan kalde dem frem efter eget behov. IKT kan på den måde bidrage til at støtte nogle individuelle læreprocesser hos sygeplejestuderende, om end der også stilles krav om stor selvstændighed og ansvar for egen læring.

IKT anvendt i undervisningssituationer rummer altså tilsyneladende et spændende potentiale set i forhold til den lærendes læreprocesser. Det er dette potentiale, som man på mange skoler i stadig stigende grad er begyndt at forholde sig til og inddrage i den daglige undervisning.

Selvstændigt arbejde og kollektivt ansvar

Et konkret eksempel er Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt, hvor sygeplejelærer Jytte Mørch i øjeblikket er i gang med et projekt omkring teknologistøttet undervisning inden for sygeplejerskeuddannelsen.

Sammen med en kollega har hun en tirsdag i april planlagt en undervisningsseance i faget ernæringslære, hvor de studerende arbejder med kostberegning på baggrund af en interaktiv cd-rom:

Marianne (en studerende) går selv i gang med opgaven, som går ud på at indtaste de fødeemner, som hun har indtaget en vilkårlig dag. Desuden skal hun indtaste personlige data samt angive de aktiviteter, f.eks. motion, arbejde osv., som hun har udfoldet den pågældende dag.

Ved hjælp af computerprogrammet får hun et indblik i forskellige forhold som f.eks. om hendes kost er lødig. Dvs. om hun får protein, kulhydrater og fedt samt vitaminer og mineraler i et hensigtsmæssigt forhold i relation til sit aktivitetsniveau, samt om hun får væske nok. Endelig kan hun også på baggrund af nogle grafiske udtryk danne sig et billede af, om hun er over-, under- eller normalvægtig.

Undervejs diskuterer hun opgaven med de to sidekammerater, og hvis hun går i stå, spørger hun først og fremmest sine medstuderende ­ ikke blot de som sidder nærmest, men også dem i det øvrige klasserum.

Hun er også meget villig til selv at hjælpe andre studerende, hvis der er behov for det. I det hele taget hersker der en stemning af kollektivt ansvar i lokalet. De sygeplejestuderende virker meget bevidste omkring nødvendigheden af at handle aktivt og selvstændigt, og derfor hjælper og støtter de hinanden i meget høj grad. Først når mulighederne for at komme videre er udtømte, kontakter Marianne en af de to undervisere for at få hjælp. Når hun får den nødvendige hjælp, kan hun selvstændigt arbejde videre uden problemer.

Hun er ikke bange for at søge hjælp, og hvis der går for lang tid, inden hjælpen kommer, prøver hun sig lidt frem og er også i stand til selv at komme videre, hvis det er nødvendigt. På intet tidspunkt springer hun nogle elementer i øvelsen over. På spørgsmålet om, hvorvidt hun har fået noget nyt med sig hjem gennem dagens øvelse i faget ernæringslære, svarer hun:

''Helt afgjort, fordi jeg ser en masse muligheder. Jeg synes, det åbner en masse døre ­ hurtigt frem for en undervisning bare på klasseplan. Her har du sådan en hurtig ahaoplevelse.''

Gitte K. Jørgensen studerer kommunikation på Roskilde Universitetscenter. 

Litteratur

1. Undervisningsministeriet. Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet. Handlingsplan 1998-2003. September 1998.
2. Sundhedsministeriet. National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002, 1999.
3. Fuglsang E og Vonsild W. Informationsteknologi og pædagogik ­ indkredsning af et nyt felt. I: Pædagogik ­ en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag; 1998. side 383-411.
4. Andresen BB. Viden og læring i info-samfundet. I: Kvan ­ et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen. nr. 42; august 1995. side 17-28.
5. Bang J og Fibiger B. Uddannelse og kommunikation ­ om 90'ernes undervisningsteknologiske muligheder! Teknologinævnet; 1994.