Faglig kommentar: Et pletskud fra WHO?

Uge efter uge med beretninger fra den halve verden og interviews med sygeplejersker om indsatsen for bedre sundhed på planeten Jorden. Sygeplejersker tildeles en rolle, der enten kan føles som en byrde eller som en udfordring, og hvad sker der? Ingenting ser det ud til. WHOs principprogram Sundhed i det 21. århundrede har hverken fået tag i danske sygeplejersker eller i sundhedsministeren.

''Strategien bygger på en dybt forældet opfattelse af sundhed og arbejder ud fra et rent naturvidenskabeligt ideal,'' mener sundhedsplejerske Karin Munch, som er en ud af to, der har haft overskud til at kommentere sundhedsstrategien. (Sygeplejersken nr. 12/2000.)

''Sundhed for alle år 2000 hed det i 1977. Nåede vi målet? Er vi alle sunde, raske og tilfredse? Og hvis ikke: Hvad gør vi så?'' spørger sygeplejerske Kirsten Holm Dieckmann i samme nummer af bladet.

Hvem skal forebygge hvad?

De to indlæg rummer polerne i en WHO-debat, der aldrig blev til noget. Hvad de øvrige ca. 60.000 sygeplejersker mener om, at WHO tiltænker dem positionen som rygrad i sundhedsvæsenet, ved kun Vorherre.

Sygeplejersker har enestående muligheder for at hjælpe befolkningen med sundhed og forebyggelse, når de møder patienter og klienter i betrængte situationer. Det er slået fast i adskillige rapporter om ulighed i sundhed. Måske er strategien bare for naiv og flyvsk til, at danske sygeplejersker vil den, måske er den bedst egnet til at skrive opgave om for studerende på forskellige niveauer i uddannelseshierarkiet. Det koster ikke noget at sidde og fedte med papir og bøger ­ det er, når der skal skabes ideer, der kan efterleves i praksis, det bliver svært.

I WHO er meldingen tydelig nok. Sygeplejersker og jordemødre er så stor en gruppe, at de kan få enorm indflydelse på den offentlige dagsorden, men i Danmark er det så som så med den lige linie fra WHOs principprogram om forebyggelse til en aktiv politik.

Danskerne skal ryge mindre og spise sundere, mener regeringen. Så langt så godt, men den rolle, politikerne tiltænker sygeplejersker i et sundhedsvæsen, der, ifølge WHO, skal have lup på forebyggelse, er uklar.

Hvad enten det drejer sig om de 12-åriges MFR-vaccination, børnene af psykisk syge forældre eller ernæringsproblemer hos den gamle og småtspisende, kan sygeplejersker forebygge på forskellige niveauer. Alle sygeplejersker har fået banket begreberne primær, sekundær og tertiær forebyggelse på plads i grunduddannelsen, men der skal være metode og systematik bag ordene. En privat snak om Gurlis lave Body Mass Index gavner ikke Gurli, med mindre snakken er baseret på grundig viden om ernæring og sundhedsfremme.

Metode og systematik udelukker ikke omsorg og engagement, men giver mulighed for at afprøve nye veje og vurdere den indsats, der gøres. Derfor skal regeringen bekende kulør og sørge for, at det bliver klart, hvem der skal forebygge hvad, hvorfor og hvordan. Hvis sygeplejersker i Danmark skal have en central rolle i forebyggelse af livsstilssygdomme, skal der uddannelse til.

Birthe, Carsten, Sonja, bum

Der er ingen garanti for, at det kommer til at gå sådan. Sundhedsministeren vil slet ikke den vej. I et nyhedsprogram i starten af september udtalte hun stolt, at forebyggelsesstrategierne er ændret. Forebyggelse skal nu være et lokalt og ikke et nationalt anliggende. Viden om forebyggelse skal samles i et såkaldt dokumentationscenter, som amter og kommuner kan benytte efter forgodtbefindende.

Om sundhedsministeren hedder Carsten eller Sonja er således afgørende for form og indhold i forebyggelse. Mål og midler kan i den nuværende sundhedsministers embedsperiode afhænge helt af, om man befinder sig i Ørbæk, Ølstykke eller Ølgod, for amter og kommuner må selv bestemme.

På trods af slingrekursen i ministeriet ville det være rart at vide, om sygeplejersker synes, WHOs principprogram er en pose med varm luft eller et anvendeligt katalog over muligheder, man kan arbejde videre med. Hvis det er rigtigt, at sygeplejersker nemt kan få indflydelse på sundhedspolitikken, så er sygeplejersker også med til at bestemme, om WHO-strategien bliver et vådeskud, et skud med en splatterpistol eller et pletskud.