Resuméer af international forskning

RELEVANSEN AF FÆNOMENOLOGISK FORSKNING

Van der Zalm JE, Bergum V. Hermeneutic-phenomenology: providing living knowledge for nursing practice. J Adv Nurs 2000; 31: 211-8.

Fænomenologisk forskning, hvori levede og meningsfulde erfaringer i særlige situationer beskrives, har i de sidste 25 år fået voksende betydning i sygeplejen. Mange har imidlertid sat spørgsmålstegn ved denne form for vidensudvikling. I dette metateoretiske studium argumenterer forfatterne for fænomenologiske forskningsresultaters relevans for sygeplejepraksis. Deres fremgangsmåde er at sammenholde fænomenologisk viden og de fundamentale vidensformer i sygeplejen, fremsat af Carper i 1978: Empirisk, etisk, æstetisk og personlig viden. Artiklen bliver derfor både en analyse af disse vidensformer og en analyse af, hvad fænomenologisk viden er, og hvilken betydning den har for praksis.

Fænomenologisk viden defineres med henvisning til van Manen, som indeholdende både kognitive og ikke-kognitive aspekter, en viden, som derfor omdanner forståelsen (f.eks. af patienters oplevelser af smerte), en viden, som berører og påvirker os, og som får os til at tænke, før vi handler.

Med henvisning til Meleis hævder forfatterne, at man gennem fænomenologisk viden kan udvikle beskrivende teorier af betydning både for sygeplejepraksis og for den voksende teorimængde, der udgør sygeplejedisciplinen.

Artiklen er et væsentligt bidrag i teori-praksis-debatten, fordi forfatterne sammenligner og kontrasterer moderne fænomenologisk forskning med de ofte citerede carperske vidensformer. Derigennem legitimerer man de beskrivende resultater, der er fænomenologisk forsknings force. Meningen med fænomenologisk viden er ikke at fortælle praksis, hvordan der skal handles. Meningen er snarere, at en refleksion over erfaringer i praksis giver større viden (forståelse), som oplyser praksis.

Af Elisabeth O.C. Hall, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

ETNICITET OG DIABETES TYPE 2

Samuel-Hodge C, et al. Influences on Day-to-Day Self-Management of Type 2 Diabetes Among African-American Women. Diabetes Care 2000; 23(7): 928-33.

Artiklen beskriver et kvalitativt studie, bestående af 10 fokusgruppeinterview med 70 afro-amerikanske kvinder med type 2-diabetes i Carolina, USA. Studiets baggrund er en akut mangel på kulturelt sensitive livsstilsinterventioner, hvilket resulterer i dårlig diabetesregulation og mange senkomplikationer hos denne gruppe kvinder.

De dominerende temaer, der fremkom ved analyse, var: 1) Spiritualitet er den vigtigste faktor for helse, sygdomsregulation og mestring. 2) Generelt stress og kvindernes mangeartede omsorgsopgaver i hjemmet begrænser deres overskud til at tage sig af egne sygdomsrelaterede behov. 3) Betydningen af diabetes manifesterede sig i følelser af afsavn i relation til mad, fysisk og psykisk træthed samt bekymring og angst for diabeteskomplikationer.

Forfatterne konkluderer på baggrund af undersøgelsen og studier af den sparsomme litteratur, der eksisterer på området, at forståelsen af, hvordan diabetes håndteres i hverdagen af disse kvinder, bør foregå ud fra en socio-kulturel og familieorienteret kontekst. Interventioner bør anerkende betydningen af spiritualitet, stress, omsorgsopgaver og den psykologiske betydning af diabetes.

Artiklen kan anvendes som inspiration i den danske diskurs om diabetesbehandling til folk fra kulturer, hvor religion og familie spiller en anden og langt større rolle end i den danske kultur.

Af Bibi Hølge-Hazelton, ph.d-stipendiat, cand.cur.