Boganmeldelse

OPDRAGELSE ER AT GÅ FORAN BØRNENE

Birk Christensen, John Aasted Halse

Den nødvendige opdragelse

København: Børns Vilkår 2000
48 sider, 50 kr.

Forældre bliver man, når man får børn. Sådan indledes dette hæfte om børneopdragelse til forældre, som gør sig tanker om, hvordan børneopdragelse gribes an, og om det overhovedet er nødvendigt. Det er lettere at blive forældre end at være forældre. Tidligere var det mere indlysende, hvad der var god opdragelse, da normerne lå mere fast. Børns basale behov er imidlertid de samme som altid trods samfundsudviklingen, og det kan være svært at opdrage børn i dette spændingsfelt.

De fleste børn fødes som ønskebørn, der ofte skal leve op til forældrenes lidt for lyserøde forestillinger om, hvordan det er at have børn. De kaldes drømmebørn. Når børn både er ønskebørn og drømmebørn, skaber det pres på børn og forældre, og når forventningerne ikke indfries, kommer usikkerheden. Med udgangspunkt i denne usikkerhed beskrives, hvorfor det er nødvendigt at opdrage børn, og hvorfor det har fået så negativ en klang at tale om opdragelse. Forfatteren mener, at opdragelse er, at forældrene vil ''gå foran børnene og vise dem, hvordan man gør.'' Denne del er stadig forældrenes ansvar, selv om børnene også påvirkes i institutioner og skole.

Hæftet tager fat om f.eks. respekten mellem børn og voksne, børns kompetencer, pligter og forpligtelser og grænser, og der er mange forslag til, hvordan disse begreber omsættes til handling. Forfatteren er meget ligefrem i sine betragtninger, børnene omtales respektfuldt, og der er ingen løftede pegefingre, men mange gode overvejelser om, hvordan man kan gøre. de mange dejlige tegninger understreger teksten. Hæftet vil være en god håndsrækning i arbejdet med at være gode forældre.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

RESSOURCER TIL FORANDRING I PROTESTER OG KLAGER

Jutta Aude

Empowerment i praksis
Selvstyret gruppearbejde

Frederikshavn: Dafolo 2000
70 sider, 128 kr. 

Selvstyret gruppearbejde er et redskab, som retter sig mod mennesker i permanent udsatte sociale situationer med henblik på at frigøre deres potentialer til at tage ansvar for egen situation. Empowerment ses som en del af det selvstyrende gruppearbejde og opfattes her som en dynamisk proces, der indvirker på individ-, gruppe- og samfundsniveau.

Forfatteren opfordrer til at betragte protester og klager som udtryk for en følelsesmæssig og intellektuel mobilisering og dermed som en betydningsfuld ressource til forandring. Lad den opfordring gå videre til sygeplejen, der ikke altid har den bedste ballast til at håndtere disse situationer. Jutta Aude forholder sig løbende kritisk til de begreber, hun bringer på banen. Hun har blik for kritik og svagheder og formår troværdigt at give klar besked om, hvad bogen og dens begreber indeholder og ikke indeholder. Hun hævder, at begrebet empowerment let kan blive et trendy hurrah-begreb, som kan (mis)bruges til at legitimere en pseudodemokratisk bestræbelse i det sociale arbejde. Derfor er det nødvendigt at stramme begrebet op.

Bogen er bygget op over to kapitler. Det første er forbeholdt teori. Det andet er et glimrende praksiseksempel fra forfatterens egen deltagelse i projektet ''Pasning af handicappet ægtefælle i Odense Kommune.'' Deltagerne var syge og deres ægtefæller, som via et forløb med selvstyret gruppearbejde har dannet en forening, hvis formål er at forbedre hinandens vilkår og danne netværk. Metoden har mange paralleller til fremtidsværkstedsmodellen, som anvendes i indledende faser af samarbejds- og organisationssammenhænge. Desværre ses denne arbejdsmetode sjældent gennemført efter hensigten, fordi konsekvenserne ved at udfolde processen er for kompliceret og tidskrævende. Eller måske for forandrende?

Det selvstyrende gruppearbejde, som Jytte Aude præsenterer det, kunne måske danne udgangspunkt for tværfaglige samarbejdsprojekter blandt socialarbejdere og sundhedsprofessionelle i den primære sektor. Formatet og det læsevenlige sprog vil være et fornuftigt bud på et udgangspunkt for debat på en travl arbejdsplads, hvor der sjældent levnes tid til at forholde sig til lange teoretiske tekster om komplekse problemstillinger. I dét perspektiv vil hæftet kunne indfri forfatterens formål og kunne inspirere sygeplejersker i praksis til at igangsætte projekter, der i højere grad sætter brugerne i centrum.

Hæftet indgår i Dafolos serie om empowerment, og socialrådgiver Jutta Aude har efter bogen at dømme en solid praksisbaggrund, forankret i et social-pædagogisk/psykologisk univers.

Af Bibi Hølge-Hazelton, ph.d.-stipendiat, Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitets Center.  

GISNINGER OM FREMTIDENS FAMILIER

Lars Denick, Per Schultz Jørgensen (red.)

Børn og familie i det postmoderne samfund

København: Hans Reitzels Forlag 2000
540 sider, 398 kr. 

Udgangspunktet er de senere års intense samfundsteoretiske og kulturfilosofiske debat om postmodernitet, og fra begrebets mangfoldighed konkluderes en noget pragmatisk opfattelse af begrebet og fænomenet. Der refereres til den direkte oversættelse af ''post'' som ''det, der kommer efter,'' dvs. alene en tidsfastsættelse i forhold til modernitet.

Dog udtrykkes en undren over, at dette noget fantasiløse begreb bruges om så gennemgribende forandringer, som postmoderniteten tillægges. Måske er det udtryk for både den ydmyghed og fantasiløshed, vi udviser over for dette nye.

Denne fantasiløshed søger initiativtagerne til denne bog at råde bod på. De søger at udstikke og indkredse den fremtidige bane for børn og familier i det postmoderne samfund. En opgave, der ikke søges løst ved en traditionel historisk analyse, men ved en ''se-sig-om-analyse.''

Inden for bogens syv hovedtemaer analyseres og perspektiveres centrale fænomener og tiltag, der lige nu sker eller er ved at ske for børn og familier. Rationalisering, sekularisering og individuering er ikke overraskende centrale begreber i belysning af modernitetens konsekvenser. ''Se-sig-om-analysen'' er ligeledes bygget op omkring centrale begreber og fænomener fra de samfundsteoretiske udmeldinger om karakteristika og konsekvenser ved postmoderniteten. F.eks. ses centrale tendenser som fortsat erodering af traditioner, accelererende hastighed i samfundsudviklingen, nye krav til den enkelte, tiltagende polarisering, informationssamfundets konsekvenser og krav om dannelsesmæssig fleksibilitet.

Ideen med at se på livsvilkår og konsekvenser for børn og familie i dag og lade forfatterne perspektivere deres gisninger for fremtiden inden for deres områder er spændende. Læseren tilskyndes til at forholde sig kritisk og reflektere over de givne data og perspektiver for børn og familie. De syv overordnede temaer forekommer relevante i et sociologisk, psykologisk og kønsligt perspektiv. Familieliv, forældreskab og børneliv er centrale omdrejningspunkter i temaerne.

De danske og nordiske forfattere har alle på forskellig vis haft samfundsperspektivet inde i forhold til deres børne- og familieforskning. Forfatterne er kendte inden for dansk børneforskning, og flere af forskerne har tidligere været tilknyttet det nordiske BASUN-projekt, hvorfra der er hentet mange temaer og data. Belysningen i de enkelte afsnit er gennemgående informativ, problematiserende, velgennemarbejdet og med mange gode litteraturhenvisninger. En del afsnit er hverken overraskende eller nye, men snarere en nybearbejdelse af data og synspunkter, som forfatterne har formidlet i anden sammenhæng. De enkelte afsnit kan uden problemer læses uafhængigt af de øvrige.

Forfatterne har hver især forholdt sig til deres delemner, og redaktørerne har ikke vovet en overordnet analyse og konklusion om børn og familier i det postmoderne samfund. Det forbliver læserens egen opgave. Det kunne ellers have været det virkeligt nye i bogen. Som helhed er det et fagligt relevant værk til indsigt og diskussion. Har man ikke beskæftiget sig med emnet før, er bogen en guldgrube.

Af Karin Munck, cand.cur., seminarielærer, Højvangseminariet.