Den gode praktikvejleder - mere vision end virkelighed

Side 22
Billede Side 23 

Praktikvejlederen spiller en central rolle i de studerendes læring i praksisfeltet. Når en studerende møder en praktikvejleder, møder hun samtidig en sygeplejerske, der er båret af sit eget engagement. Ingen ved, hvor meget tid praktikvejlederen anvender på at være praktikvejleder, eller bekymrer sig om, hvilke kvalifikationer hun har. Det er fortsat kutyme, at praktikvejlederen er den sygeplejerske, der står for tur til jobbet, og ikke en sygeplejerske, der er udvalgt ud fra særlige kriterier som f.eks. faglig og pædagogisk dygtighed.

Netop den manglende opmærksomhed på selve praktikvejlederen, dennes kvalifikationer og de vilkår, som praktikvejledningen fungerer under, gav anledning til en undersøgelse af praktikvejlederens kvalifikationer og vilkår. Undersøgelsen omfattede sygehuse i Vestsjællands, Sønderjyllands og Fyns Amter og bestod af henholdsvis en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. Der blev udsendt 125 spørgeskemaer. 117 kom retur, hvilket svarer til en svarprocent på 93,6 pct., og der blev gennemført 18 ud af 20 planlagte interview. Undersøgelsen foregik i 1997 og 1998, og resultaterne er stadig lige aktuelle.

Besvarelserne pegede på, at der var problemer både med hvem, der var den uddannelsesansvarlige, og med de vilkår, sygeplejersken fungerede under som praktikvejleder.

Resultaterne fra undersøgelsen, som vi har valgt at præsentere i denne artikel, vedrører følgende emner: ''Den nærmeste overordnede,'' ''Starten som praktikvejleder,'' ''Tidsforhold,'' ''Arbejdsopgaver'' og ''Praktikvejlederens faglige, pædagogiske og personlige kvalifikationer.''

Den nærmeste overordnede

Hovedparten af praktikvejlederne havde afdelingssygeplejersken som den nærmeste overordnede, dernæst stedfortræderen for afdelingsygeplejersken. En mindre procentdel havde en klinisk sygeplejelærer eller en udviklingssygeplejerske som den overordnede ansvarlige for uddannelsen. I interviewene blev det mere tydeligt, at engagementet hos de uddannelsesansvarlige sygeplejersker havde stor betydning for praktikvejlederne. Engagementet strakte sig fra slet ikke at være interesseret til at være engageret i praktikvejlederens forudsætninger og vilkår. Variationerne betød, at nogle sygeplejersker følte sig alene, irriterede og frustrerede over deres rolle, mens andre følte sig stimulerede og under udvikling i samarbejdet med de studerende.

Når den nærmeste overordnede var fagligt ajour og viste interesse for uddannelse, virkede det motiverende og inspirerende på den enkelte sygeplejerske for at dygtiggøre sig som praktikvejleder.

Anbefaling:

Den overordnede ansvarlige for praktikuddannelsen, for eksempel afdelingssygeplejersken, skal være foregangsperson og tydeligt markere overordnede strategier og udviklingstiltag, som kan styrke og støtte den enkelte praktikvejleder.

Den overordnede skal have indblik i sundhedsuddannelserne og de vilkår, der skal være til stede for læring i praktikken, og der bør fremover satses på at ajourføre denne i faglig og pædagogisk henseende. Det er afdelingssygeplejerskens ansvar at sikre rum og rammer for praktikvejledningen. 

Start som praktikvejleder

De sygeplejersker, der deltog i undersøgelsen blandt praktikvejlederne, havde fra 0-30 års anciennitet med et gennemsnit på ni år og havde fungeret som praktikvejledere fra en måned ­ syv år med et gennemsnit på 31/2 år.

I interviewundersøgelsen udtalte hovedparten, at de startede som praktikvejledere af lyst og interesse, og fordi de kunne lide at undervise. Måden, de var blevet udpeget på, viste tydeligt to aspekter: de blev udpeget ud fra praktiske hensyn til det daglige kliniske arbejde og efter-tur-princippet.

De praktiske hensyn var bl.a. hensyn i forbindelse med naturlig afgang af personale, barselsorlov og af at være fundet ledige på tjenestetidsplanen. Ca. halvdelen angav, at de var blevet opfordret, fordi det var deres tur.

Flere af de interviewede oplyste, at de ikke havde gjort sig mange tanker om funktionen som praktikvejleder. De uerfarne praktikvejledere anvendte de erfaringer, de havde fra vejledning under deres egen uddannelse.

De nyuddannede sygeplejersker fandt, det var vanskeligt både at være nyansat og at skulle fungere som praktikvejledere. De havde let ved at stille spørgsmål og let ved at relatere de kliniske oplevelser til teorier, samtidig med at de følte sig solidariske med de studerende. Set i bakspejlet og efter opnåelsen af få års anciennitet konstaterede de, at de ikke havde givet de studerende tilstrækkeligt med frihed, udfoldelsesmuligheder og fleksibilitet, fordi de var utålmodige og kontrollerende, hvilket skyldtes deres egen usikkerhed og manglende erfaringer. Dette blev ligeledes hæmmende for de nyuddannedes egen oplæring og erfaringsdannelse.

Anbefaling:

Valg af praktikvejleder skal foretages af den uddannelsesansvarlige på praktikstedet og ud fra bevidste overvejelser og fastlæggelse af kriterier for udvælgelse. Det anbefales, at ikke alle sygeplejersker skal være praktikvejledere, men færre skal gøres kvalificerede og have de rette betingelser. Det anbefales, at sygeplejersken, der er ny praktikvejleder, starter som med-vejleder sammen med en erfaren praktikvejleder. 

Tidsforhold

I dataindsamlingen var tiden den faktor, som hyppigst blev kommenteret og i langt overvejende grad influerede på funktionen som praktikvejleder. Tiden havde konsekvenser for kvaliteten af vejledningen og for praktikvejlederens egen oplevelse af funktionen.

For lidt tid og manglende planlægning medførte for praktikvejlederen en oplevelse af Side 24
 

utilstrækkelighed og svigt over for både de studerende, patienterne og kollegerne. Praktikvejlederen skulle meget ofte gå på kompromis med den tid, hun mente, der skulle være til rådighed for at kunne fungere kvalificeret både som sygeplejerske og som praktikvejleder.

Kun i meget få tilfælde forelå der en beskrivelse af tidsforbruget. Forelå der en beskrivelse, var det vores opfattelse, at den hverken var velunderbygget eller accepteret i organisationen.

For 99 af de 117 deltagere, som returnerede spørgeskemaet, blev der ikke taget specielle hensyn til praktikvejlederfunktionen. Opgaverne som praktikvejleder blev derfor planlagt og afviklet som ekstra opgaver ud over hverdagens øvrige opgaver. Vejledning af de studerende blev nedprioriteret i forhold til plejeopgaverne.

Spørgeskemaundersøgelsen gav det påfaldende resultat, at 52 af de adspurgte ikke kendte deres tidsforbrug. Desuden viste besvarelserne meget store variationer i tidsforbrug, vekslende mellem en og 25 timer. De fleste angav dog et tidsforbrug på tre timer om ugen.

Denne store variation af timeforbrug kan forklares ud fra manglende afklaring af, hvilke opgaver der skal varetages som praktikvejleder, og hvilken vægtning de bør have. Variationen kan også være begrundet i, hvor meget tid den enkelte praktikvejleder får tildelt af afdelingssygeplejersken.

Praktikvejlederen havde som udgangspunkt ikke problemer med at få afdelingssygeplejerskens accept af den tid, hun skulle anvende til praktikvejlederfunktionen. Det er påfaldende, at tidsforbruget var accepteret, men at tiden reelt ikke var afsat og dermed ikke indgik i den daglige planlægning. Den kollegiale opbakning til praktikvejledning blev oplevet positiv. Videre i undersøgelsen blev det dog fremhævet, at det var fint, at nogen påtog sig praktikvejlederfunktionen, men accepten rummede ikke eksempelvis reduktion i vagtbyrde og andre daglige sygeplejeopgaver.

Af interviewene fremgik, at praktikvejlederen anvendte fritid for at kunne udføre funktionen som praktikvejleder kvalificeret og tilfredsstillende. Ca. 2/3 af de deltagende sygeplejersker blev ikke honoreret for den fritid, de anvendte.

En praktikvejleder udtaler:

''Ja. Jeg har meget hjemmearbejde. Jeg er et menneske, der ikke rigtig kan koncentrere mig, hvis klokkerne ringer, der er mange patienter, og jeg er gruppeleder. Så kan jeg ikke gå en time ind i et aflukke og så virkelig koncentrere mig. Jeg ved, at der er ting, der skal fungere udenfor, og det larmer... og det gør altså, at hvis jeg f.eks. skal have noget undervisning planlagt, skal have forberedt mig på en opgave eller skal forberede en midtvejsevaluering eller løbende evaluering, så skal jeg gøre det hjemme. Og det gør jeg så !''

Anbefaling:

Der skal normeringsmæssigt tildeles praktikvejlederfunktionen den nødvendige tid, som skal tage udgangspunkt i en præcis beskrivelse af arbejdsopgaver og tid til forberedelse og afvikling. For at få et tilstrækkeligt nuanceret og præcist billede af opgaver og tidsforhold bør der foretages tidsstudier i praktikken. Det er væsentligt, at hele plejepersonalet accepterer såvel arbejdsopgaver som tidsforbrug.

Arbejdsopgaver

At skulle fungere som praktikvejleder samtidig med, at man skal varetage andre sygeplejerskeopgaver, fik høj score på spørgsmålet om årsager til manglende tilfredshed med funktionen som praktikvejleder. Det fremgik af dataindsamlingen, at der for de fleste praktikvejledere ikke blev taget specielle hensyn til funktionen som praktikvejleder i den daglige planlægning. Det var fortrinsvis i særlige stillinger som uddannelsesansvarlige, at der var foretaget reduktion af andre arbejdsopgaver.

Det viste sig, at den kliniske sygeplejeog praktikvejlederfunktionen konkurrerede om den samme tid, så begge områder blev forsømt. Dette forstærkede praktikvejlederens oplevelse af ikke at udføre funktionen kvalificeret og gjorde desuden, at den enkelte sygeplejerske oplevede sig som personlig ansvarlig for de problemer, det medførte. Der blev i interviewene givet udtryk for frustration og vrede over den manglende reduktion af andre arbejdsopgaver, hvilket kunne medføre, at den studerende blev betragtet som en uhensigtsmæssig belastning.

Anbefaling:

Opgaverne som praktikvejleder skal beskrives og vægtes på lige fod med alle andre sygeplejeopgaver, og de skal tydeligt indgå i planlægningen og arbejdsfordelingen i hverdagen. Dette kan bl.a. sikres ved, at praktikvejlederen i afgrænsede perioder har mulighed for udelukkende at koncentrere sig om denne funktion og ikke til stadighed har andre konkurrerende opgaver.

Faglige kvalifikationer

I undersøgelsen blev der spurgt til, hvad den interviewede havde gjort for at kvalificere sig til at varetage funktionen som praktikvejleder. Hertil svarede de fleste, at de i relation til det faglige kliniske felt havde forsøgt at holde deres viden ajour. 50 af de 117 deltagere havde gennemgået et efteruddannelsesforløb i form af efteruddannelse for sygeplejersker i lokalt regi. Generelt blev der givet udtryk for, at disse kurser var udbytterige og inspirerende. På kurserne blev der sat ord på begreber, og der var mulighed for erfaringsudveksling samt opdatering af sygeplejefaglig viden.

Ud over efteruddannelse for sygeplejersker havde en del af deltagerne gennemgået specialerettede kurser af kortere varighed. En del havde gennemgået kurser om sygeplejefaglig vejledning og andre igen kurser omhandlende kommunikation. Det blev fremhævet, at specialeindsigt gav overblik og sikkerhed i forhold til det kliniske arbejde. Det gav overskud til vejledning af de studerende.

Anbefaling:

Det anbefales, at praktikvejlederen skal have en høj faglig bevidsthed. Denne erhverves gennem minimum to års klinisk erfaring og en målrettet teoretisk ajourføring, som minimum svarer til det sygeplejefaglige indhold i sygeplejerskeuddannelsen. Derudover skal praktikvejlederen have et års klinisk erfaring i det aktuelle speciale samt en teoretisk ajourføring svarende til teoriindhold i en eventuel specialuddannelse.

Pædagogiske kvalifikationer

64 af de 117 havde deltaget i praktikvejlederkurser af 3-4 dages varighed. Deltagerne gav udtryk for, at udbyttet af disse kurser havde givet øget viden og forståelse for sygeplejestudiet, men ikke mulighed for at anvende den nye viden konkret på kurserne. Med andre ord: afprøvning havde ikke været mulig.

Det blev ligeledes fremhævet, at der ikke havde været megen opmærksomhed rettet på rollen som praktikvejleder. Efteruddannelse for sygeplejersker blev fremhævet som et kursus, der havde været vigtigt i forhold til det pædagogiske element. Sygeplejeteorier blev opdateret og den sygeplejefaglige og pædagogiske begrebsramme udvidet.

Adskillige af de interviewede gav udtryk for, at længerevarende kurser i praktikvejledning var relevante og udbytterige. Kurserne gav øget viden om og større forståelse for sygeplejestudiet, for det at studere og ikke mindst for rollen som praktikvejleder. Det vigtige ved disse kurser var muligheden for at afprøve nye pædagogiske metoder. Mulighed for fordybelse og praktiske pædagogiske øvelser var værdifuldt.

Anbefaling:

Alle i plejegruppen, der har kontakt med sygeplejestuderende, skal have deltaget i korterevarende kurser, som giver indsigt i og forståelse for den studiebaserede sygeplejerskeuddannelse. Alle sygeplejersker, der fungerer som praktikvejledere, skal have gennemgået en længerevarende praktikvejlederuddannelse, hvor der er fokus på praktikvejlederrollen og vejledningsmetoder. Disse kurser skal rumme såvel pædagogisk teori om vejledning og refleksion som praksisnære øvelser med henblik på personlige erkendelser og fremme af vejlederkompetence.

De praktikvejledere, der har en overordnet og koordinerende funktion, skal som minimum have en længerevarende praktikvejlederuddannelse. Denne gruppe skal på sigt kvalificeres yderligere inden for det pædagogiske felt på niveau med diplomuddannelse og/eller kandidatuddannelse.

Personlige kvalifikationer

I undersøgelsen blev praktikvejlederne bedt om at beskrive, hvilke personlige egenskaber, de mente, var væsentlige i forhold til funktionen som praktikvejleder, og dette gav følgende svar:

En praktikvejleder skal have menneskekundskab. Hun skal kunne sætte sig ind i den studerendes situation, have situationsfornemmelse og have føling med, hvad der Side 26 

sker i forholdet til den studerende. Hun skal være motiveret, engageret og interesseret i funktionen som praktikvejleder. Hun skal have glæde ved jobbet og gerne en god humor. Dyder som at være tolerant og tålmodig blev nævnt som værende væsentlige i forhold til den studerende, men også i forhold til den hverdag og de vilkår, en praktikvejleder skal fungere i. Herudover skal hun være lyttende, åben, ærlig og vise opmærksomhed. Hun skal give konstruktiv kritik, både ris og ros, samt have kendskab til egne stærke og svage sider.

Anbefaling:

Ved valg af praktikvejleder skal de personlige kvalifikationer indgå på lige fod med faglige og pædagogiske kvalifikationer og derfor beskrives i en jobprofil for praktikvejlederen. Ligeledes skal de personlige kvalifikationer styrkes og udvikles via kursusaktivitet og direkte supervision. Når der foretages udvælgelse og opkvalificering af praktikvejledere, hvor de personlige egenskaber vægtes højt, medfører det, at ikke alle kan og skal være praktikvejledere.

Sådan kan anbefalingerne anvendes

Projektet har afdækket manglende sammenhæng mellem de politiske intentioner, det organisatoriske samarbejde og opkvalificering af praktikuddannelsen.

Den enkelte sygeplejeskole har ansvar for at inddrage praktikstederne og samarbejde med ledelsen om formål, indhold og struktur i den praktiske uddannelse. Det skal sikres, at der er en sammenhæng mellem den strategiske planlægning og den konkrete udførelse. Endvidere skal det sikres, at praktikvejlederen kan honorere de uddannelsesmæssige krav til praktikuddannelsen. Angående de uddannelsesmæssige krav tænker vi på såvel det faglige indhold som læringsmiljø i det enkelte afsnit. I hvor høj grad, praktikstedet kan honorere de uddannelsesmæssige krav, afhænger af praktikvejlederens kvalifikationer og de betingelser, som praktikvejlederen arbejder under.

På chefsygeplejerskeniveau skal der udarbejdes strategier for godkendelse af praktiksteder og funktionsbeskrivelser for de personer, der indgår i praktikuddannelsen. Det skal beskrives, hvordan opkvalificering skal foregå, og under hvilke vilkår praktikvejlederfunktionen skal udføres. Det er chefsygeplejerskens opgave politisk at synliggøre og skabe de ressourcer, der skal til, for at strategierne kan realiseres.

Oversygeplejersken og afdelingsygeplejersken er sammen forpligtet til at vurdere deres eget områdes egnethed som praktiksted, og hvilke aktiviteter der må gennemføres, for at de overordnede strategier kan leves ud i praksis.

Afdelingssygeplejersken skal have indsigt i sygeplejerskeuddannelsen, så hun er bevidst om afsnittets uddannelsesansvar. Afdelingssygeplejersken skal udvikle og sikre et kvalificeret læringsmiljø og optimale forhold for praktikvejlederen.

Den enkelte praktikvejleder er ansvarlig for at holde sig fagligt ajour. Det forventes, at hun har viden om og interesse for sygeplejerskeuddannelsen samt fortløbende kvalificerer sig og udvikler sin personlige, faglige og pædagogiske kompetence.

Der skal være et samarbejde mellem den enkelte praktikvejleder og afdelingssygeplejersken, hvor de sammen afklarer behovet for kvalificering, og hvordan praktikvejlederens arbejdsvilkår skal være.

Dansk Sygeplejeråd skal forhandle overenskomster, som giver grundlag for tidssvarende arbejdsvilkår for praktikvejlederen og en honorering, som dækker den faktiske arbejdsindsats. Projektet viser, at det ikke kun er lønnen, der har betydning for praktikvejlederens motivation for funktionen. Det er lige så væsentligt, at der er mulighed for udvikling af personlig kompetence og rimelige vilkår til at udføre vejledning i praktikken.

Den faktiske virkelighed

Motivationen for at udarbejde projektet ''Den gode praktikvejleder'' var at beskrive den faktiske virkelighed og formulere anbefalinger til at forbedre den. Læring i praksis foregår stadig under vanskelige vilkår, og vi kan håbe, at rapporten giver anledning til livlige diskussioner og drøftelser om, hvorledes denne praksis kan udvikles. Praktikvejlederens kompetenceudvikling og arbejdsvilkår må sættes på dagsordenen og opprioriteres som indsatsområde, når målet er kvalitet i de studerendes læring i praksis, og at det skal være mere virkelighed end vision.

Med denne artikel siger vi tak til samtlige, der har deltaget i projektet.

Ida Jespersen er klinisk sygeplejelærer på Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital.
Lars Thrysøe er sygeplejelærer på Kardiologisk afdeling B, Odense Universitetshospital.
Helle Adolfsen er vicerektor ved Sygepleje- og Radiografskolen i Odense.