Sygeplejersken
Synspunkt: Barnløshed bør sidestilles med sygdom
Sygeplejersker bør tage afstand fra, at barnløse selv skal betale for deres fertilitetsbehandling. Hvis man indfører betalingen, forhindres en stor gruppe mennesker i at få børn.
Sygeplejersken 2000 nr. 42, s. 19
Af:
Bodil Marie Gjøl, sygeplejerske
Et forslag om brugerbetaling på fertilitetsbehandling blev forkastet af Folketinget i maj 2000, men det forlyder, at nogle partier vil tage spørgsmålet op igen. Jeg mener, sygeplejersker må være på forkant med dette forlydende og som faggruppe tage afstand fra den form for diskriminering i hospitalsvæsenet. Sygeplejersker bør tage skarpt afstand fra tankerne om at gøre dele af hospitalsbehandling brugerbetalt.
Det forlyder, at hvis fertilitetsbehandling bliver brugerbetalt, sidestilles det med adoption. Det er ulogisk, da adoption i forvejen er blevet så dyrt, at det er blevet et privilegium for de bedrestillede. Mange, der vælger fertilitetsbehandling, har også adoption i tankerne. Ydermere forlyder det, at det ikke er en sygdom ikke at kunne få børn. Jeg håber af hele mit hjerte, at det er uvidenhed, der får nogle til at komme med denne udtalelse. Hvis det ikke er det, er det umenneskelighed.
For kvinden, der ønsker fertilitetsbehandling, er barnløshed i allerhøjeste grad at sidestille med en sygdom, endda en slem en. I mange tilfælde er det en sygdom, en defekt eller malfunktion, der er skyld i ufrivillig barnløshed. Der er tilstande som lukkede æggeledere, årebrok, nedsat sædkvalitet, hormonforstyrrelser og sygdomme som endometriose og polycystisk ovariesyndrom, som er forklaring på og årsag til ufrivillig barnløshed.
Mange andre behandlinger, som ikke er livsvigtige, udføres i det offentlige sundhedssystem. Hvad skulle være argumentet for at diskriminere den efterhånden store gruppe mennesker med lidelser, der gør, at de ikke kan få børn. De betaler skat som alle andre til et system, hvor vi nu engang har bestemt, at hospitalsbehandling skal være gratis.
Ca. hvert fjerde par har problemer med fertiliteten. Hvornår synes flertallet på Christiansborg, at gravide selv skal betale for jordemoderkonsultation og fødsel på offentligt hospital? Det er jo ingen sygdom at være gravid. Der kunne nævnes andre eksempler. Skal borgerne i Danmark acceptere dette? Skal sygeplejersker?
Ufrivilligt barnløse har ikke noget valg, hvis de vil have børn, må de gennemgå undersøgelser af den ene eller den anden art, hvad enten de ønsker fertilitetsbehandling eller adoption, og mange har ingen mulighed for dette uden økonomisk støtte fra samfundet. Ved at gøre fertilitetsbehandling brugerbetalt forhindres en stor gruppe mennesker i at få børn.
Vi arbejder i et system baseret på lighed for alle. Jeg mener, sygeplejersker som faggruppe må være med til at kæmpe for denne lighed.
Bodil Marie Gjøl er ansat på Rigshospitalets neonatalafdeling.