Faglig kommentar: God jul, frøken klokken

Julie står i omklædningsrummet og hæfter to små juleklokker på sin uniform. De sidder fast med en sikkerhedsnål gennem en rød sløjfe lige over navneskiltet, hvor der blot står Julie, sygeplejerske. Det er lillejuleaften, hun vil gerne gøre det lidt muntert for patienterne, så hun har også taget røde nylonstrømper på og en hårbøjle med røde, glimtende diamanter af glas. Hun møder på afdelingen sammen med en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. De er begge iført nissehuer, for det er vigtigt at glæde de få patienter, der ikke kan udskrives til jul. Ved at vise patienterne, at man tager deres situation alvorligt, skabes tillid, mener de tre.

Julie går ind på stue fire, hvor Anders og Samuel ligger. Det er et par ældre, velbevarede herrer. Hun kontrollerer deres drop og får hurtigt selskab af den unge læge, der har vagt. Han ser på Julie og siger ''god aften frøken klokken.''

Patienterne morer sig højlydt. Anders kone har aldrig klædt sig ud med klokker og hårpynt, og Samuel kommer fra et land, hvor julen ikke fejres som i Danmark, så de to finder synet af Julie en smule fremmedartet.

''Vi skal have taget nogle elektrolytter,'' siger lægen. ''Kan du gøre det Julie?''

Julie siger, at det kan hun da godt, men at det overhovedet ikke er nødvendigt.

''De prøver blev taget i forgårs, og de var ikke skæve.''

Lægen forsvinder, og Julie fører sin pegefinger op til tindingen og drejer den en halv omgang.

Anders bliver betænkelig og spørger, hvad der så skal ske, hvem bestemmer, hvem har ret, og hvem tager den blodprøve, hvis den skal tages. ''Det finder jeg ud af,'' siger Julie og går sin vej.

Hun vender tilbage med blodprøveudstyr, og mens hun tager prøven, forklarer hun Anders, at lægen er ny, uerfaren og ikke særligt dygtig.

Tillid til salg

Stuegangsgående læge tager sig af akutte ordinationer, står der i funktionsbeskrivelsen for den læge, der har aften- og nattevagt. Den stuegangsgående læge går ind til Samuel og fortæller ham, at der skal udføres en speciel undersøgelse næste morgen kl. 10.

''Juleaftensdag?'' siger Samuel. ''Så må jeg være meget syg.'' Den stuegangsgående læge forsikrer Samuel om, at det sikkert ikke er tilfældet.

''Det er vores neurologer, de er lidt overforsigtige.'' Han går ind på kontoret til Julie og de andre, og sammen spiser de af det farveløse patientsmørrebrød.

''Jeg synes, jeg mangler noget om tillid,'' siger Julie. Hun læser afdelingens nye forslag til målsætning, der skal diskuteres på en temadag i januar.

Det synes lægen også. ''Det er ikke så ligetil bare at tage til et andet amt,'' siger han. ''Heldigvis har patienterne da stadigvæk tillid til os.''

På den anden side af væggen diskuterer Anders og Samuel. De synes, det er underligt, at sygeplejersken taler dårligt om lægen, og at lægen taler dårligt om sin kollega neurologen.

''Hvem skal man tro på? siger Samuel. ''Næh, det fremmer ikke ligefrem tilliden,'' mener Anders.

''Man kunne lige så godt tage til et andet amt.''

Da Julie kommer med natmedicin og vand, siger Anders til hende, at Samuel ikke er særligt begavet, så han har brug for mere information om undersøgelsen i morgen. Samuel fortæller, at Anders er lidt overforsigtig og ny i patientrollen, så Julie skal bare ignorere ham. Julie undrer sig, men da det går op for hende, hvad det er, de prøver at sige, skynder hun sig videre.

Da hun er ved at bakse rullebordet ud af døren, råber de begge to efter hende:

''God jul frøken klokken.''•