Faglig kommentar: Fem spalter i encyklopædien

Omsider kom vi til S i ''Den Store Danske Encyklopædi.'' Opslagsordene ''sygepleje'' og ''sygeplejerske'' fylder ca. fem spalter i bind 18, der går fra ''stambøger'' til ''terriere.'' Lige fra 1994, da første bind udkom, har jeg været spændt på, hvordan sygeplejen ville blive præsenteret. Det er ikke helt ligegyldigt, for artiklerne i en encyklopædi vil stå med autoritet i øjeblikket og i fremtiden blive læst som et samtidsdokument. En artikel i encyklopædien er en præsentation af faget for lægfolk, en måde at gøre sygeplejen synlig på.

Virksomhed, forskning og uddannelse

Uden brug af fagterminologi beskrives, hvem og hvad sygeplejen er rettet mod, kerneområdet, hvilken viden der kombineres i fagudøvelsen, hvilke midler der anvendes, hvilke elementer der indgår i sygeplejens hverdag, og hvor den udøves.

Artiklen om sygepleje har underpunkterne forskning, uddannelse og efteruddannelse, der beskriver de senere års faglige udvikling. Det første danske forskningsprojekt er fra 1977. 23 år efter har 23 sygeplejersker erhvervet en ph.d.-grad, 20 andre er i gang med at forske, og et permanent professorat i klinisk sygepleje er oprettet ved Aarhus Universitet. Uddannelsesafsnittet slutter med, at fremtidens sygeplejerskeuddannelse forventes at blive anerkendt som et bachelorstudium. Under ''Efteruddannelse'' oplyses, at kun omkring halvdelen af alle sygeplejersker i 1994 havde deltaget i efteruddannelse af kortere varighed. (Det lave antal overrasker mig). Desuden omtales specialuddannelser, diplomstudier og kandidatuddannelse. Afsnittet ''Historie'' rækker fra Grækenland over klostermedicin, stuekoner på Det Kongelige Frederiks Hospital, Theodor Fliedner, The Nightingale School, Dansk Sygeplejeråd, Statsautorisationen i 1933, Lov om Sygeplejersker i 1956 og til uddannelsesreformen i 1990. Overgangen fra kaldsideologi til erhverv, kamp for faglig selvstændighed, ordentlige arbejds- og lønforhold og begyndende sygeplejevidenskab skitseres.

Under opslag på ''sygeplejerske'' finder man tal fra virksomhedsområdet, herunder kønsfordeling, ansvarsområder og den hierarkiske ledelsesfordeling på sygehuse og i primær sektor.

En samfundsopgave

Sygeplejen benævnes som en profession, forstået som en samfundsopgave, hvis mål skabes i takt med samfundsudviklingen. Målet i dag beskrives som, at patienten inddrages i egen pleje og bliver i stand til at samarbejde ansvarligt og ligeværdigt med sygeplejersken. Her ville jeg have foretrukket at kalde samarbejdet et middel, mens jeg mener, målet må handle om patientens tilstand eller situation. Samarbejdet ophører trods alt på et tidspunkt.

Det er en fornøjelse at læse en koncentreret og faktuel beskrivelse af faget, holdt ganske fri for ideologi, højstemt selvforståelse og halsbrækkende filosofiske diskussioner af, hvad sygeplejens grundlag er eller bør være. Diskussioner som kan have betydning for os selv, men som næppe kan mobilisere større interesse uden for sygeplejekredse.

Sygeplejersker kan være tilfredse med artiklerne om faget og udøverne i ''Den Store Danske Encyklopædi,'' som præsenterer begge dele godt. Fysio- og ergoterapeuter har fået mindre end en spalte hver til beskrivelse af deres virksomhed, og artiklerne er skrevet af en overlæge. Politiet har fået otte spalter, men artiklen er skrevet af en dr.jur. Vi kan være ekstra tilfredse med, at sygeplejen er beskrevet af en af vore egne. Artiklerne er skrevet af Anne-Lise Salling Larsen, der beklædte det første danske professorat i sygepleje fra 1993-98, hvilket man også kan slå op i encyklopædien.

Godt nytår.