Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 2000 nr. 8, s. 36-38
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
OMSORG DER FREMMER INTEGRITETEN
Mona Kihlgren
Tillit, autonomi och gemenskap
- grundstenar för ett positivt möte inom äldrevården/ Fou 56
Stockholm: Vårdforbundet-forskning och utvikling 1999
143 sider, kan bestilles gennem Svensk-Norsk bogimport
Kan uddannelse af plejepersonale i bedre pleje og omsorg forbedre biologiske og psykiske funktioner hos patienter med demenssygdomme? Hvordan indvirker det på demente, pårørende og personale, når der skabes mindre miljøer for den demente i modsætning til traditionelle plejeafsnit?
Disse spørgsmål stillede forfatter Mona Kihlgren før et forskningsprojekt i 1986.
Personalet blev uddannet i integritetsfremmende omsorg med vægt på Eriksons udviklingsteori, hvor det at kunne stole på sine medmennesker og opleve, at: ''Jeg kan,'' ''Jeg respekteres,'' ''Jeg gives rum,'' og ''Jeg er nyttig'' er bærende elementer. Omsorgspersonale, som lærer at anvende observationsskemaer, bliver bedre trænet i at se behov hos demente, og det giver mere individuel pleje. En vigtig del af den integritetsfremmende pleje er at kende den dementes livshistorie, men spørgsmålet er, hvordan den demente kan få en oplevelse af integritet, når livshistorien er væk. Ved vanskelig adfærd, råb eller lignende må årsagen findes og ændres i stedet for, at man blot forsøger at dæmpe symptomerne. Et afsnit handler om behovet for et revir. Den demente har ofte vanskeligt ved at tolke omgivelserne, derfor bør personalet bære uniform, så den syge har mulighed for at kende hjælperne. Personalet skal desuden vejledes og superviseres i det daglige arbejde. Konklusionen er, at integritetsfremmende omsorg bedrer funktionerne hos den demente og mindsker uro, angst og nedtrykthed. De mange skemaer viser, hvilke parametre omsorgen er vurderet på hos det uddannede personale og hos det ikke-uddannede personale i kontrolgruppen. For ukyndige i svensk er bogen svær at forstå uden flittig brug af ordbog. Det er synd, hvis det afholder nogle fra at læse den, for der er mange gode ideer til forbedret pleje og observation og ikke mindst til forståelse af den dementes problemer.
Af Lissi Faurschou, undervisende distriktssygeplejerske på Psykiatri Hospitalet i Dianalund.
BASAL VIDEN OM HVERDAGENS PRAKSIS
Lis Dragsted, Casper Jersild, Hanne Sloth
Tranfusionsmedicin og intravenøs væsketerapi
Lærebog for sygeplejestuderende
2. udgave
København: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
188 sider, 252 kr.
Lærebogen er opdelt i tre selvstændige områder: Transfusionsmedicin, intravenøs væsketerapi og ernæring samt sygepleje i forbindelse med infusions- og transfusionsbehandling. Bredden og blandingen af emner virker ikke helt logisk. 2-3 mindre bøger med hver sin målgruppe, der tilsammen udgjorde et hele, ville nok være til større gavn i hverdagen.
Afsnittet om transfusionsmedicin udgør de to tredjedele af bogen og er reelt en lærebog, hvor hele spektret af relaterede emner gennemgås grundigt på et niveau, der er givende for både studerende og erfarne sygeplejersker. En del viden og begreber forudsættes dog bekendt. Som basal lærebog ville det have været indlysende med ordforklaringer. De korte afsnit og et par indledende sætninger, der præsenterer indholdet i afsnittet, gør svært stof mere tilgængeligt og bogen anvendelig som opslagsbog.
Afsnittet om intravenøs væsketerapi og ernæring vil kunne give sygeplejestuderende basal viden på mange delområder. Et utal af problemer i hverdagen behandles, fx om glasflasker kontra plastbeholdere. Et afsnit med detaljerede anvisninger i at lægge centrale katetre synes fejlplaceret i en lærebog for sygeplejestuderende, hvorimod indikationer, fordele og ulemper ved de enkelte typer katetre er klart og overskueligt beskrevet i punktform.
Kontrol af infusionsbehandling (væskeskemaer), infusionsvæsker, tilsætning af medikamenter til infusionsvæsker og parenteral ernæring giver basal viden. Afsnittet kunne med gevinst være tildelt mere plads, så der havde været rum for en grundig præsentation af de enkelte præparater og diskussion af fordele og ulemper. Hele afsnittet kunne så have været anvendt som selvstændig lærebog.
I afsnittet om sygepleje ved infusions- og transfusionsbehandling forekommer en del gentagelser fra tidligere afsnit. Det er ikke en ulempe, da der også stilles studiespørgsmål som afrunding af de enkelte emner.
Forfatterne har nået deres mål med at indføre læseren i emnerne, som de
praktiseres på hospitalerne i dag. Med en udbygning af sidste tredjedel af bogen ville den også kunne anvendes som basisbog for sygeplejestuderende og som opslagsbog for erfarne sygeplejersker. En detaljeret indholdsfortegnelse og et godt indeks gør bogen meget anvendelig, og det hårde omslag med modstandsdygtig overflade betyder, at bogen holder til at blive taget med i en taske.
Af Hanne Andresen, sygeplejerske på Intensiv afdeling 4131, Rigshospitalet.
SJÆLLØS BEHANDLERSTEMME
Christian Jungersen
Krat
København: Centrum 1999
431 sider, 298 kr.
Et krat er tæt og uigennemtrængeligt. Det er den 82-årige Poul Martins liv også. Poul Martin har fået pacemaker, og hans hospitalsophold bliver kompliceret af et fald. I hospitalssengen og under den efterfølgende genoptræning får Poul Martin tid til at tænke over sit liv, hvor særlig venskabet med den jævnaldrende Eduard optager ham. Hvorfor måtte de bryde venskabet? Hvad var det egentlig, der skete mellem dem?
Ud over, at bogen gradvis bliver mere intens og spændende, er den interessant for sygeplejersker, fordi indblikket i den grå masse af gamle bliver større undervejs. ''Jeg vil på børneafdeling, jeg har ikke lyst til at passe gamle,'' siger sygeplejestuderende. I Krat bliver billedet af gamle som en langtfra homogen masse tydeligt. Gamle er lige så forskellige som den skoleklasse, de engang var en del af. Ingen vil finde på at sige, at syvende klasses børn i hele landet er ens. Hvorfor tror man så, de gamle er det?
Poul Martin ligner en olding med det ene ben i graven, men skindet bedrager. Han kan fortælle sin historie og observere sine omgivelser, så en del yngre mennesker må misunde ham, og han er en fin iagttager af, hvordan det er at være patient. Beskrivelsen af forholdet til den sygeplejestuderende Birgit vækker minder i mig om den tid, hvor faget var nyt, og den nødvendige distance til patienterne ikke var en del af den professionelle rolle.
Poul Martin er begyndt at eftersøge sin gamle ven Eduard i håb om et sidste afklarende møde, inden de begge dør. Sent på aftenen prøver han med Birgits hjælp at slå op i telefonbøger og at kontakte oplysningen. Eduard skal findes. Birgit får den tanke, at når Eduard ikke kan findes, er det nok, fordi han for længst er død, men Poul Martin helmer ikke. Han bliver ved med at søge oplysninger. ''Og han kunne se på hende, at hans opførsel skilte dem ad. I en times tid havde hun glemt, at de ikke var venner, og at alt i hans liv var anderledes end i hendes.''
Poul Martin mærker på Birgit, at hun prøver at huske sit gerontologiske kompendium, afsnittene om natlig konfusion, forvirring ved væskemangel, forkalkning og senilitet. Han registrerer, at hendes stemme forandrer sig fra almindelig uovervejet venlighed til sjælløs behandlerstemme. Hvis det er så tydeligt for patienterne, hvad vi mener og tænker, kunne der så ikke være plads til lidt mere temperament i kommunikationen, end bøgerne foreskriver?
Poul Martins liv opleves i nutid og i lange tilbageblik med skildringer af borgerskabets liv i 20'rnes Hellerup. Fra træning på en græsplæne i genoptræningsfasen som 82-årig til ungdommelige diskussioner med Eduard om meningen med livet.
Træningen varetages af en fysioterapeut, som i henrykkelse over Poul Martins fremskridt siger: ''Det er den slags succeser, der gør, at jeg nogle gange bedre kan lide at gå på arbejde end at spille håndbold.'' Poul Martin ved ikke, hvad han skal svare. Nej, det kan jeg godt forstå. Sætningen fik mig til at tænke på, om fysioterapeuter har større autonomi end sygeplejersker. Taler sygeplejersker om personlig succes med plejen, eller bliver en succes reformuleret til beskrivelse af et personligt forhold? ''Jeg har det godt med hr. NN på stue fire, så jeg vil gerne give ham mad i dag.''
Eller: ''Jeg er dygtig til at hjælpe hr. NN med at spise, så jeg vil gerne gøre det igen.''
Krat er en medrivende bog, man savner, når den er læst færdig, men den er også i passager et spejl for sygeplejersker.
Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejerskens redaktion.
LIVLØS I BARNEVOGNEN
Erik Møller
Sommeren efter Anemone
København: Aschehoug 1999
227 sider, 199 kr.
Anemone blev to en halv måned gammel. En eftermiddag blev hun fundet livløs i sin barnevogn, og efter et døgn på hospitalet døde hun.
Obduktionen viste, at hun havde Kostmanns syndrom, en genetisk betinget dysfunktion af knoglemarven. Faderen skrev dagbog i perioden efter hendes død. Bogen er en vekselvirkning mellem dagbogsnotater og efterfølgende overvejelser omkring liv og død, omgivelsernes reaktioner og samfundets tilbud til syge og sørgende. Forfatteren fortæller ærligt om det kaos af følelser, som situationen indeholder, og forstår også at finde de positive elementer ved døden frem:
''At dyrke sorgen
er som at dyrke kaktus:
Den stikker fælt,
men får umådelig smukke blomster,
som man kan blive så ganske væk i.''
At det er Anemones far, der beskriver forløbet, adskiller bogen fra andre beretninger om at miste et spædbarn. Han giver en flot beskrivelse af, hvordan det er at være mand og miste sit barn, og hvordan han lever med mindet om sin lille pige. Han beskriver, hvordan professionelle handlede, når det var bedst, og når der blev begået fejltagelser. Selv mindre heldige situationer forstår han at se det positive i. Sundhedsplejersken nævnes også, og det er dejligt at læse en fars oplevelse af den person, som familien kan støtte sig til, også når barnet ikke længere er der, hvorfor de kontaktede hende efter Anemones død, og hvordan hun formåede at leve sig ind i situationen med den varme og forståelse, familien behøvede. Sundhedsplejersken blev også den person, som familien drøftede de andre børns reaktioner med. Faderen slutter med at skrive om en ny graviditet og fødslen af Anemones lillesøster.
Det har været bevægende at læse bogen, og samtidig har jeg glædet mig over den måde, forløbet beskrives på. De mange smukke fotografier supplerer teksten fint.
Selvom Anemones far pointerer, at det er hans bog og ikke en generel beskrivelse af det at miste et barn, vil professionelle have glæde af at læse bogen. Derimod tror jeg først, at forældre i samme situation kan bruge den, når deres egen sorg er lidt på afstand.
Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.
DE DAGLIGE PROBLEMER VED DEMENS
Nelly Ulholm, Ruth Clausen (bearbejdelse og tilpasning til danske forhold)
Så længe jeg kan...
Håndbog i omsorg og pleje af et familiemedlem med Alzheimers sygdom
Oversat fra engelsk af Birgitte Maj Aagaard Hansen
Hellerup: Alzheimerforeningen 1999
184 sider, ca. 100 kr.
En arbejdsgruppe, som er udpeget af Alzheimer Europe, har samlet oplysninger og erfaringer fra medlemmerne af de europæiske Alzheimerforeninger og sammenskrevet dem til en håndbog. Den danske udgave er bearbejdet og tilpasset danske forhold af cand.jur. Nelly Ulholm og plejehjemsforstander Ruth Clausen. Bogen er desuden forsynet med få, velvalgte illustrationer.
Efter en kort information om Alzheimers sygdom, udredning, behandlingstilbud og juridiske forhold koncentrerer bogen sig om skiftende behov hos demente og om, hvordan pårørende eller omsorgsgiver kan imødekomme behovene fra de første vage symptomer til de meget plejekrævende opgaver i slutstadiet af sygdommen.
Håndbogen adskiller sig fra mange andre bøger om Alzheimers sygdom ved at fokusere på de daglige, jordnære problemer, og hvordan de kan løses. Samtidig tages der hånd om den belastning, pårørende og omsorgsgivere udsættes for gennem hele forløbet.
Sygeplejersker kan også få gode råd og vejledning i at løse praktiske problemer og yde omsorg for pårørende.
Af Elizabeth Fallesen, sygeplejerske med specialistfunktion i geriatri, Roskilde Amtssygehus Køge.
KORTLÆG DEN POSITIVE INTENTION
Lisbeth Ødum
NLP i Sundhedssektoren
Bedre kommunikation mellem: Bruger og personale Personalegrupper indbyrdes
København: Aschehoug 1999
288 sider, 249 kr.
Lisbeth Ødum mener, at hun i sit arbejde som sygeplejerske og sundhedsplejerske kunne have tacklet mange situationer anderledes og væsentligt bedre, hvis hun havde haft NLP som en del af sin faglige bagage. Her kobler hun indsigt og erfaringer fra sygeplejen og fra sit arbejde som NLP-terapeut og underviser på Dansk NLP Institut. Bogen handler om, hvilke mekanismer der fremmer og begrænser relationer mennesker imellem, og hvordan kommunikative evner kan opnås ved brug af NLP-teknikker og -principper.
NLP er et praktisk kommunikationsværktøj, en kommunikationsmodel. NLP er forkortelsen for NeuroLingvistic Programming, på dansk neurolingvistisk programmering. ''Neuro'' relateres både til fysiologien og sindet og dækker over sansning, tanker, følelser og adfærd. Mennesket bearbejder og filtrerer det sansede, som omsættes til bevidste og ubevidste tankeprocesser, hvis mønstre består af billeder, lyde, kropsfornemmelser og indre dialog. Al adfærd udspringer af de bagvedliggende neurologiske processer. Krop og sind udgør således en helhed. ''Lingvistisk'' henviser til sproget, vi bruger til at beskrive og organisere vore oplevelser. Sprogmønstre er et udtryk for den måde, man tænker på, og for ens personlighed. Sproget er et redskab, som bruges til at få orden og struktur på verden og til kommunikation. ''Programming'' står for kodning af oplevelser og erfaringer i nervesystemet, fx om vi er tilfredse og synes, vi fungerer godt, eller om vi er utilfredse med måden, vi kommunikerer på i forskellige sammenhænge. Når vi bliver bevidste om egne og andres ''programmer'' i forbindelse med en bestemt adfærd, kan vi benytte os af de programmer, der virker.
Lisbeth Ødum præsenterer NLP-principperne let forståeligt med mange detaljer og relaterer dem til arbejdet i sundhedsvæsenet. Der er gode eksempler af generel karakter og mange, som specifikt kan bruges til kommunikation i sundhedsvæsenet. Cases og øvelser giver anledning til at reflektere over egen praksis. Et af de gennemgående budskaber er, at sundhedspersonalet bør fokusere på egne og andre menneskers overbevisninger og forudsætninger. Forfatteren opfatter overbevisninger som noget, der fortrinsvis styrer os på det ubevidste plan, og forudsætninger som noget, vi bevidst vælger.
En del af kommunikationsteorien bag NLP er inspireret af familieterapeuten Virginia Satir. En af de forudsætninger, der havde stor betydning for hendes arbejde var, at der er en positiv intention bag enhver adfærd. Satir adskilte person og adfærd og adfærd og intention. Hun anerkendte den positive intention, som først og fremmest var positiv for personen selv, og hjalp derefter den pågældende med at få opfyldt intentionen gennem en adfærd, der var hensigtsmæssig for både personen og omgivelserne. I sundhedsvæsenet kan det derfor være væsentligt at analysere, hvad en patient eller kollega ønsker at opnå med sin adfærd og kortlægge den positive intention.
I de sidste kapitler beskrives sammenhænge mellem NLP og traditionel psykologi og mellem NLP og videnskab.
Af Annette Adelhardt, uddannelses- og udviklingskonsulent, Søllerød Kommune..
SORGARBEJDE
Allis Møldrup Jensen med efterskrift af Marianne Davidsen-Nielsen
Tør du se min smerte
- og hvordan jeg kom igennem den?
København: Dansk Psykologisk Forlag 1999
168 sider, 220 kr.
Allis skriver om den kamp, det var, at få fat i det forandrede liv seks år efter, hun mistede sit første barn. Det er en barsk og gribende beretning med stof til eftertanke for dem, som fagligt eller personligt har brug for at forstå, hvad der kan sættes i gang, når vi adskilles fra en nær relation.
Den levende beskrivelse af, hvad der skete, da Allis i en sorggruppe fik hjælp til at tage hul på det seks år gamle traume, giver mulighed for at reflektere og undervise. Marianne Davidsen-Nielsen bidrager med et meget inspirerende og nuanceret efterskrift. Hun kommenterer Allis' behandlingsforløb og overvejer og foreslår andre veje til målet end dem, Allis' hjælpere afstak for hende i sorggruppen.
Davidsen-Nielsen uddyber sin forståelse af sorgarbejde og kobler den til Allis' beretning. Hun fremlægger tanker og hypoteser om de mange veje gennem sorgen: ''Nogle mere stenede end andre.'' Allis' historie handler også om sorggruppers betydning og om, hvordan terapeuterne Karen og Birgitte evnede at skabe et fællesskab, hvor det trods angst og fortvivlelse blev muligt at møde sig selv ved hjælp af de andre.
Af Jette Skiveren, klinisk oversygeplejerske på Smerteklinikken, Bispebjerg Hospital.