Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

En dag med Alfred

Optegnelser fra en primærsygeplejerskes dagbog 10. november 1999: I et lille ø-samfund eksisterer begrebet hjemmeservice ikke. Derfor må hjemmesygeplejersken tænke mere stort end småt - selv om det betyder, at de selv skal ud og hugge brænde og fodre fugle.

Sygeplejersken 2000 nr. 8, s. 20-22

Af:

​Kirsten Holm Dieckmann, primærsygeplejerske

Et dagbogsblad fra november 1999

Beretningen er et af bidragene til en konkurrence, Sygeplejersken udskrev ved årtusindskiftet for at fastholde sygeplejerskers hverdag for eftertiden.

Denne dagbog var en af de tre vindere.

Se flere bidrag og læs mere om konkurrencen i boksen nedenfor.

Dommernes begrundelse

Enestående stemning af nærvær

Dette vinderbidrag, vurderer dommerpanelet, har stor dokumentarisk værdi, idet det både giver et tidsbillede af sygeplejen og det omgivende samfund.

Din dagbogsoptegnelse over en arbejdsdag som primærsygeplejerske på Anholt opfylder på smukkeste vis konkurrencens krav.

Få linier inde i teksten er man som læser 100% til stede med dig på arbejde. Sprogligt skaber du en enestående stemning af nærvær. Du fremstiller dine klienter, det praktiske arbejde og såvel faglige som personlige overvejelser meget klart og tydeligt. I det lille samfund udfører og beskriver du samvittighedsfuld sygepleje af høj kvalitet.

At vende en parkinsonsyg mand for at undgå decubitus er hverdag for mange sygeplejersker. Men helt unik bliver situationen i din beskrivelse af Helgas og dit møde i den årle morgenstund ­ iført henholdsvis frakke og sjal ­ for at udføre vendingen.

Senere i teksten konstaterer du uden omsvøb og sentimentalitet, at det også er dig, der vender Alfred kl. 22.30 ­ for man kan da ikke lade ham ligge.

Dine beskrivelser af livet for en plejekrævende borger i et lille ø-samfund med begrænsede ressourcer giver et tidsbillede af sygeplejen ­ og ikke mindst det omgivende samfund ­ af stor dokumentarisk værdi.

Inden for opgavens rammer får du også beskrevet et varmt, kollegialt forhold. Du rådgiver Karen om omskoling fra sygehjælper til SOSU-assistent, og senere samme dag er det dig, hun går til, da hun finder en knude i sit bryst.

Og så kunne jeg bare ikke stå for, at Helga, Alfred, Tot, Jytte og Karen gerne vil med i din dagbog ­ vel at mærke med deres egne navne.

Hjertelig tillykke!

Lene Seibæk

Side 21

Blæsten hvirvler de løse blade op fra jorden og får dem til at danse hen over den lille ø i Kattegat. Det er mørkt denne morgen, selvom vi lige har skiftet fra sommertid til normaltid. Jeg trækker jakken tættere sammen, mens jeg går hen til Alfred og tænker på, at sygeplejen i et lille ø-samfund føles anderledes og mere nærværende. Helga står i døren med et sjal over natkjolen og lukker mig ind, mens Puk springer gøende op ad mig.

Vi snakker ikke meget klokken halv syv om morgenen, men i dag siger Helga, at hun aldrig havde forestillet sig, det blev nødvendigt at stille vækkeuret hver eneste morgen, når man er fyldt 82 år.

Sammen lister vi ind til Alfred, som intet kan selv pga. Parkinsons syge. Helga lægger vendestykket frem, og vi hjælper hinanden med at vende ham.

''Har du husket at løsne Alfreds skulder?'' hvisker Helga. Jeg nikker og tænker, at det er godt klaret af Helga, at hun yder den indsats, hun gør, for at undgå, at ægtefællen skal på plejehjem. For det ville betyde, at Alfred skulle forlade sin fødeø, og hvad så med Helga? Skal hun så rejse seks timer med færgen på én dag for at besøge Alfred i halvanden time? Og færgen sejler kun fire gange om ugen. Hun kan næppe blive tilbudt en plejehjemsplads, som vilkårene er i dag, hvor der er pladsmangel, og man skal være stærkt plejekrævende for at komme i betragtning. Og ønsker Helga det? Er det acceptabelt at skille mennesker, der har haft guldbryllup?

Vi har ikke døgnpleje, men man kan da ikke lade Alfred ligge fra kl. 20.00-8.00 uden at vende ham, når han har decubitus?

Hvis vi ikke hjælper med at vende Alfred uden for det politisk fastlagte tidsrum, så er det vel omsorgssvigt?

Da jeg går igen, ser jeg gennem de næsten nøgne træer, at himlen rødfarves mod øst, det tegner til at blive en flot novemberdag på Anholt.

Karen og jeg mødes på vej til vore klienter. Mens vi går på den smalle grusvej, der deler byen, får vi en snak om, at det måske er en idé, at Karen opgraderer sin etårige sygehjælperuddannelse til en social- og sundhedsassistentuddannelse.

Desperation

Jeg er hos Alfred igen. Det ærgrer mig, at der er mere rødme omkring såret, selvom vi giver god hudpleje. Og selvom Alfred spiser Helgas gode hjemmelavede mad. Da jeg madede Alfred i går, spyttede han noget ud. Jeg tænker på, mens jeg renser såret med saltvand og lægger kaltostat i og jelonet og tør forbinding på, at det måske var en slags desperation over aldrig mere at kunne spise Side 22
 

selv. Det var ellers stuvet hvidkål med kogte kartofler og medisterpølse. God dansk mad, som Helga tilbereder. Pølsen var der tilbud på i Dagli'Brugsen til 14,95 kr. for et halvt kg. Der var 10 kr. i rabat. Alfreds stemme er tynd og sprød, da han fortæller, at han har gået post og været fyrmester. Det var nødvendigt dengang som nu at stykke flere job sammen. Jeg fortæller, at vores ene hjemmehjælper har arbejde på turistkontoret og havnekontoret for at få en 37 timers fuldtidsstilling.

Vi får Alfred op i liften og over på en stol, og så er vi færdige. Der er ikke dagcenter, hvor Alfred kan komme og få adspredelse. Det er der ikke ressourcer til på en ø med 150 indbyggere, hvoraf 40 er pensionister.

I stedet går vi tur med Alfred i kørestol for at give livskvalitet. I morgen vil jeg foreslå, at vi låner lydbøger til ham på biblioteket.

Helga serverer kaffe og brød med hjemmelavet solbærsyltetøj og fortæller, at hun var ansvarlig for posthuset og telefoncentralen før automatiseringen.

Grundlæggende pleje

På vej ud i skoven til næste besøg tænker jeg på, at det er et privilegium at kunne cykle rundt på Anholt for en tid og udøve grundlæggende sygepleje. For her er rig mulighed for at få opfrisket sin basalviden om det, der er så uendelig vigtigt for den, som ikke kan selv, nemlig den grundlæggende pleje.

Fx at løsne Alfreds skulder. Sikre at hælene ikke får tryk, og at maven fungerer. Alle de små store ting, som fornemmes intuitivt, når man sætter sig selv i stedet. Al teorien omsat i praksis.

Jeg stiller min cykel, hvor Tut og Jytte bor. Fylder trillebøren med brænde for Jytte, som lige er udskrevet fra neurologisk afdeling med diagnosen dissemineret sclerose. Jeg fodrer skovens fugle. Det er nødvendigt nu, hvor Jytte ikke kan selv, men snart må vi finde en anden løsning.

Lovgivningen siger, at vi ikke må påtage os den slags ydelser. Og på Anholt eksisterer begrebet ''hjemmeservice'' ikke. Men når hverdagen vælter, må vi tænke stort mere end småt. Både Jytte og hendes mor, Tut, er bekymrede over fremtiden.

For mig er det hygge at hente brænde og fodre fugle og få duften af vådt mos og rensdyrlav i næsen.

For de to er det fra dag til dag blevet et uoverskueligt problem.

Vi må tage en ting ad gangen.

Tilbage til Alfred

Foreløbig skal vi have den væltede hverdag til at fungere. Tut er 92 år, sengeliggende og plejekrævende og har suprapubisk kateter.

Jytte bliver snart 60 år og plejer at hjælpe sin mor med de daglige ting i det fælles hjem, men nu må vi aflaste Jytte. Foreløbig har vi startet pensionsansøgning med henblik på højeste førtidspension, og det er vigtigt af hensyn til reglen om, at tilskuddene bliver større, når der søges, før man er fyldt 60 år. Vi har bestilt en elektrisk trehjulet cykel til Jytte. Så kan hun selv købe ind og måske køre sin affaldssæk ned til vejen til afhentning af renovationen. Hun kan få Dagli'Brugsen til at bringe varer ud, men det koster 25 kr. pr. gang, og når de drikker to liter økologisk sødmælk om dagen og gerne vil have frisk mælk, bliver det dyrt at få bragt.

Desuden mister Jytte en del af sit sociale liv, som netop foregår i det lille samfund ved mødet med bekendte i Brugsen.

Jytte er kunstner. Maler og laver smukke glaslamper med tørret presset tang fra havet. Vi drikker en kop kaffe sammen, mens vi aftaler, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen under de nye vilkår.

Karen besøger mig. Hun græder. Har fundet en knude i sit bryst.

Mit fokus flyttes. Det bliver mig, der vender Alfred kl. 22.30.

Jeg har spurgt Helga, Alfred, Tut, Jytte og Karen, om jeg måtte tage dem med i min dagbog. Det måtte jeg gerne. Og de bad mig bruge deres rigtige navne.

Kirsten Holm Dieckmann

Dagbøger fra en dag i november 1999

I 1999 udskrev Sygeplejersken en konkurrence om de bedste dagbogsoptegnelser fra en dag i november 1999. 

Hvordan var sygeplejen egentlig i det forrige årtusinde? Hvad foretog sygeplejersker sig, og hvordan var deres hverdag?

Der kom 210 dagbøger, og de tre vindere blev kåret den 11. februar 2000:

Jette Duedahl, sundhedsplejersker i Viborg

Kirsten Holm Dieckmann, primærsygeplejerske i Midtdjurs Kommune

Berit Andersen, sygeplejestuderende,

De tre vinderdagbøger blev bragt i Sygeplejersken nr. 8/2000, og resten af året blev der bragt en række af de mange gode dagbogsblade.

Dagbøger

Barnets tarv - Sygeplejersken nr. 8/2000               

I mit nærvær voksede hun - Sygeplejersken nr. 8/2000                 

En dag med Alfred - Sygeplejersken nr. 8/2000    

En aftenvagt på den lukkede - Sygeplejersken nr. 10/2000           

Sygeplejerske om bord - Sygeplejersken nr. 11/2000 

Nye flygtninge på vej - Sygeplejersken nr, 12/2000

Grænsen går ved sokkerne - Sygeplejersken nr. 13/2000

En dag på gastroskopistuen - Sygeplejersken nr. 14/2000

Aftenvagten - Sygeplejersken nr. 16/2000

Næste gang bliver det bedre - Sygeplejersken nr. 19/2000 

En nat på børneafdelingen - Sygeplejersken nr. 21/2000 

En dag i Ittoqqortoormiit - Sygeplejersken nr. 22/2000   

Indlagt på sin arbejdsplads - Sygeplejersken nr. 24/2000

Kære kollega fra fremtiden - Sygeplejersken nr. 25/2000

En støjende dag på hjerteafdelingen - Sygeplejersken nr. 27/2000  

Vikar på plastikkirurgisk privatklinik - Sygeplejersken nr. 30/2000 

Fødselsvægt: 1.225 gram - Sygeplejersken nr. 31/2000

En dag i forsvarets sundhedstjeneste - Sygeplejersken nr. 32/2000

Patienter kan mærke uærlighed - Sygeplejersken nr. 33/2000

En dag i omklædningsrummet - Sygeplejersken nr. 35/2000

Cyklende rådgiver i al slags vejr - Sygeplejersken nr.. 37/2000

Familie i opløsning - Sygeplejersken nr. 46/2000

Om konkurrencen

Priser til tre dagbøger - Sygeplejersken nr. 8/2000

Fra en dommers dagbog - Sygeplejersken nr. 13/2000

Et kig ind i sygeplejerskens univers - Sygeplejersken nr. 18/2000