Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vold mod personalet kan bekæmpes

En lukket modtageafdeling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov havde store problemer med voldelige patienter, og det var medvirkende til, at en tredjedel af personalet forlod afdelingen. Nu er volden gennem et målrettet projekt blevet reduceret med over 80 pct. i løbet af to år.

Sygeplejersken 2000 nr. 8, s. 10-11

Af:

John Degn, journalist

Personalet på afdeling F på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov stod i en fortvivlende situation i 1997.

Den lukkede modtageafdeling var kun et par år gammel, men var godt på vej til at gå i opløsning pga. voldelige patienter. Volden havde gode vækstbetingelser i de elendige fysiske rammer og et dårligt forberedt personale. I 1997 var patienternes vold og trusler blevet så stort et problem, at afdelingsledelsen målrettet begyndte at registrere omfanget.

I løbet af året blev det til 140 voldstilfælde.

De ansatte blev sparket og slået, skubbet, bidt og nappet, rykket i håret og fik kastet ting efter sig. Hertil kom den psykiske vold i form af trusler og sexchikane.

Resultatet var et personale, der led så stærkt under det dårlige arbejdsmiljø, at der var anmeldt 12 arbejdsskader, siden afdelingen åbnede den 1. januar 1995. Seks ansatte havde konsulteret en psykolog for at bearbejde overgrebene.

''Folk var utrygge og havde flere sygemeldinger, og arbejdsglæden var ofte helt i bund,'' siger afdelingssygeplejerske Karl Jensen.

Til sidst havde en tredjedel af personalet i miljøgruppen, der består af sygeplejersker, plejere, pædagoger og ergoterapeuter, fået nok. De fandt sig et andet arbejde.

Men siden er der vendt op og ned på voldstallene. Karl Jensen har netop gjort antallet af voldstilfælde op for 1999. Det blev til 25 ­ et fald på hele 82 pct. i forhold til de 140 voldstilfælde i 1997.

Vejen har været større viden om patienternes voldsmønster og personalets reaktioner i de enkelte tilfælde.

Kurser og registrering

Sammen med oversygeplejerske Jette Ravn og hospitalets sikkerhedsrepræsentant lavede Karl Jensen et projekt, som skulle give personalet større indsigt i de mekanismer, der fører til vold fra patienterne. Amtet støttede med 100.000 kr., som blev brugt til efteruddannelse af personalet. Over seks temadage blev der undervist i bl.a. håndtering af konflikter, forskellige typer af vold, neuropsykiatri og teambuilding.

Samtidig begyndte afdelingsledelsen en registrering af hver enkelt voldsepisode, så man kunne se, hvordan og under hvilke omstændigheder den var startet, hvordan personalet havde reageret, og hvordan episoden var endt. Registreringen gav ny viden, som kunne bruges til at lægge arbejdsrutiner om.

''Fx kunne vi se, at der var mange voldsepisoder omkring vores vagtskifter, hvor patienterne pludselig skal til at forholde sig til nye mennesker. I dag gør vi meget ud af at fortælle, at der kommer nyt personale, og vi går ikke alle sammen til rapportering på én gang. Desuden er det vigtigt, at det personale, der møder ind, får snakket den kommende aften eller dag igennem med patienterne,'' fortæller Karl Jensen.

''Det er også vigtigt, at vi får taget godt imod patienterne, når de bliver indlagt og er meget syge. At vi ikke straks tager dem med ind i dagligstuen til en masse andre mennesker, men giver dem en tryg start på afdelingen med god kontakt. Desuden fortæller vi, hvad vi vil gøre, hvis der er ved at opstå en voldssituation, og vi snakker med patienten om, hvordan vi kan forebygge, at det sker. Samt informerer om den støtte vi giver, for at volden ikke skal udvikle sig. Vi gør meget ud af at snakke med patienten om, hvornår og hvorfor han eller hun reagerer voldeligt. Og vi prøver at finde ud af, hvilke tidlige signaler der er tegn på, at patienten er vred, angst eller ked af noget. Jo tidligere vi kan gribe ind, jo bedre mulighed har vi for at forebygge voldssituationerne, når de er ved at opstå,'' fortsætter Karl Jensen.

Ikke-voldelig adfærd

Karl Jensen understreger, at der skal sættes ind på mange områder, hvis man vil volden til livs. Men som udgangspunkt må man prøve at forstå patienterne ud fra et helhedssyn og give omsorg og støtte, så de selv kan arbejde med at blive mindre voldelige.

''Patienterne er selv kede af, at de reagerer voldeligt, og de går ofte rundt med en forestilling Side 11
 

om, at det aldrig kan blive anderledes. Der skal vi repræsentere håbet om en forandring. Vi skal vise, at det godt kan lade sig gøre at reagere på andre måder end med vold, og vi skal støtte dem i den proces, de skal igennem, for at de kan lære at tackle situationer ikke-voldeligt,'' siger Karl Jensen.

Patienterne kan fx lære at sætte ord på vreden ­ eller mere fysisk at rive noget i stykker eller tage en tur på kondicyklen i stedet for at slå. Men det kan også ske ved, at man bliver bedre til at tackle situationen i opløbet. Når en patient er ophidset, og en voldssituation er ved at opstå, får vedkommende tæt kontakt fra personalet og bliver skærmet fra de øvrige patienter, inden uroen breder sig. Kan man så få patienten til at tage imod en kop kaffe og få vedkommende til at sætte sig ned, er det med til at lægge en dæmper på situationen.

''Det er vigtigt, at de føler sig set, hørt og forstået, og at de ved, vi vil dem det godt. Så kan de komme af med deres aggressioner og vrede uden at blive voldelige, og når patienten så har fået afløb, så kan vi som oftest komme ind og få en konstruktiv snak, hvor de kan se mere nuanceret på deres situation. På den måde kommer vi ud af det med en vinder-vinder-situation i stedet for de taber-vinder-situationer, som ofte ender i vold,'' forklarer Karl Jensen.

Skærmet afsnit

Foruden den større viden om vold, og hvordan man håndterer den, har en opnormering af personalet med to ansatte i miljøgruppen gjort en forskel. Der er tillige oprettet et skærmet afsnit, hvor de mest psykotiske og voldsomme patienter kan høre beroligende musik, få et varmt karbad og hjælpe med at lave mad eller andre afslappende aktiviteter.

''De kan bedre overskue små fysiske rammer og har det bedre, når de ikke skal forholde sig til for mange medpatienter og personale. Samtidig kan vi bedre komme til at give den en-til-en-kontakt, som er så vigtig,'' siger Karl Jensen.

Med til forbedringen af de fysiske rammer hører også afdelingens hyggekroge med store sækkestole, som opfordrer til ro og afslapning.

Voldspolitik for personalet

Personalet får løbende faglig vejledning i halvanden time om ugen samt halvanden times supervision hver 14. dag.

Samtidig har afdelingen fået en klar personalepolitik om forebyggelse af vold og et trygt og sikkert arbejdsmiljø, og der bliver taget hånd om de ansatte, når der har været en voldssituation. Inden for samme vagt skal de involverede personer snakke episoden igennem, så man kan finde ud af, hvordan man har det, og hvad man kan lære af det. Denne psykologiske debriefing skal bearbejde oplevelsen for den enkelte og modvirke udbrændthed.

Karl Jensen tror, at de gode resultater kan forbedres yderligere.

''Vi kan i stor udstrækning få patienterne til at lade være med at bruge vold her på afdelingen, men en del af dem vender tilbage til den gamle adfærd, når de bliver udskrevet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik udarbejdet nogle pædagogiske behandlingsprogrammer, så de kan få en bedre forståelse for, hvorfor de bliver voldelige, og hvordan de kan undgå at blive det og i stedet komme af med deres vrede på en mere hensigtsmæssig måde. Det kunne godt blive vores næste projekt.'' 

Den lukkede afdeling for børn og unge

Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov består af en åben og en lukket afdeling. Afdeling F er en lukket modtageafdeling med plads til 12 patienter i alderen 14 til 21 år. Gennemsnitsalderen er godt 18 år, og patienterne er i gennemsnit på afdelingen i 30 dage. Over 80 pct. indlægges akut, og de fleste er psykotiske, når de indlægges. Omkring en fjerdedel af patienterne har et misbrugsproblem oven i den psykiske lidelse, ligesom der er en del retspsykiatriske patienter. Afdelingen havde 168 indlæggelser i 1999.

Miljøpersonalet består af 11 sygeplejersker, ni plejere, fem pædagoger og to ergoterapeuter. Afdelingen åbnede den 1. januar 1995 og har behandlingsansvar for patientgruppen i hele Århus Amt.