Boganmeldelser

Kan ikke gøres bedre

Anna Louise Stevnhøj

Før den første gang

Bogen til unge om kys, kæleri, krop, sex og følelser
Frederiksberg: Bogforlaget HER & NU 2000
54 sider, 150 kr.

Med en teenager i huset er det sin sag at anmelde en bog til unge om kys, kæleri, krop, sex og følelser. Bogen forsvandt før den nåede mit skrivebord. Da jeg genså den, lå den på bagagebæreren hos en anden teenager, som skulle have den med hjem.

Målgruppen synes, det er en god bog, Anna Louise Stevnhøj har skrevet, og jeg giver drengene ret. Bogen holder, hvad den lover. Der bliver skrevet om det hele, fra kys til kæleri, krop, sex, følelser og endda til slut et fint afsnit med titlen ''Det er aldrig din skyld ­ om seksuelle overgreb.'' Man kan indvende, at det er voldsomt at nævne seksuelle overgreb i en bog, der handler om før den første gang, men det virker udmærket her. For den usikre teenager er det god vejledning at fortælle, at overgreb kan have meget forskellig karakter og samtidig gøre opmærksom på, hvad den unge kan gøre, hvis hun (eller han) har været udsat for overgreb.

Sproget er godt afstemt i forhold til målgruppen, der bliver hverken talt op eller ned til de unge, og læseren er dejligt fri for at se på kedelige tegninger af anatomi og læse tunge fysiologiske forklaringer. Steen Langstrup har illustreret med små tegneserier, som beskriver det tema, næste kapitel handler om, og det bliver gjort med fire hurtige billeder og god humor.

Bogen er skrevet til både drenge og piger, men to kapitler har enten drenge eller piger som målgruppe. Mest til drenge: Om pikkens pleje og pasning. Mest til piger: Om veninden og kæresterne.

Kys med bøjle på tænderne
''Et kys er et kys,'' hedder første kapitel. ''Eller er det? Du kysser nemlig din kæreste på en anden måde, end du kysser din tante og din lillesøster,'' står der i indledningen. ''Når du skal kysse din kæreste første gang, så tag det stille og roligt. Lad være med at tro, at I skal lave store, våde filmkys lige på stedet. Det kræver opvarmning.''

Lidt senere tager Anna Louise Stevnhøj fat på et ømtåleligt emne:

''Det er surt at have bøjle på tænderne, når man er i den alder, hvor man får lyst til at kysse.'' Hun får vendt situationen til noget positivt: ''Når man går rundt med sølv uden på tænderne, har man i det mindste ikke lavet falsk reklame for sig.''

Forfatteren sætter nogle betingelser op for det første samleje. ''Sådan er det bedst første gang.'' Parterne skal have lyst begge to, de skal finde et ordentligt, uforstyrret sted, ikke være for fulde, og så skal de have rigtig god tid. ''For det er nemlig ikke så ukompliceret som i bøger og på film.''

Bogen har en positiv grundtone, og forfatteren sætter de unges tryghed og velvære i højsædet. Det kan ikke gøres bedre.

Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejerskens redaktion. 

Belastede børn

Beate Lisofsky, Fritz Mattejat

Børn som pårørende til psykisk syge

Oversat fra tysk af Vagn Simonsen
København: Gyldendal 2000
185 sider, 198 kr. 

Bogen giver et godt indblik i, hvordan et barn oplever det at vokse op med sjæleligt syge forældre. Sådanne nu voksne børn kan fortælle om deres angst, vrede, bebrejdelse og hjælpeløshed, om deres ønske om at hjælpe alle andre og som den sidste sig selv. Vi ved i dag, at det er en stor belastning for de børn, specielt hvis de ikke har nogen at drøfte deres situation med. Det er vigtigt, at familien bliver hjulpet tidligt, og at de, der har kontakt med familien, ikke fortier situationen.

Forfatterne belyser de initiativer og modeller for tilbud til familierne, der eksisterer i dag. Bogen er fra Tyskland, men det har ingen betydning, da oplevelserne er relateret til følelser, som er uafhængige af, hvilket land barnet kommer fra. Der findes mange lignende projekter og initiativer i Danmark, og nogle af de tyske projekter er inspireret af andre landes projekter, også af danske. Specielle danske forhold, lovgrundlaget og forvaltningens rolle i forhold til familier, der har brug for hjælp, beskrives i et kort afsnit. 

Af distrikssygeplejerske Lene Rasmussen, Spædbarnsafsnit F4, Bispebjerg Hospital.

Mellem to kulturer

Rushy Rashid
Et løft af sløret
København: Gyldendal 2000
287 sider, 249 kr. 

Hvorfor kan de dog ikke falde til og uden ballade glide ind i det bedste samfund her på jorden, det danske? Det handler om andengenerationsindvandrere, som nu er begyndt at få stemme både som meningsdannere og på det skønlitterære område. Det gør, at vi vikingedanskere pludselig opdager, hvor lidt vi forstår. Vi vil det bedste og gør ofte det forkerte i vore famlende forsøg på at lette integrationen. De udadreagerende drenge og unge mænd fylder avisspalterne, men pigerne og de unge kvinder burde få lige så stor opmærksomhed. De skal kæmpe på flere fronter og får kun lidt støtte gennem integrationsinitiativerne.

Rushy Rashid kom som stort barn til Danmark. Periodevis blev hun sendt tilbage til sin pakistanske storfamilie til genopdragelse. Hun beskriver konsekvenserne af den redefinering af de traditionelle pakistanske familiemønstre, der sker, når de unge begynder at stille spørgsmål. Truslen om et mere ligeværdigt forhold mellem mand og kvinde og mellem forældre og børn får nogle forældre til at gå til ekstremer i forsøg på at skabe et kulturmønster, der er langt mere repressivt end hjemlandets. Forældrene har hverken tid, lyst eller behov for at sætte sig ind i det danske samfund. Helt galt går det, når forældrene forsøger at genoprette respekten gennem de normer, de har med hjemmefra, og som børnene ikke kan genfinde i det øvrige samfund. Det er derfor ikke så underligt, at både forældrene og de unge bliver frustrerede. Forfatteren har aldrig et sekund været i tvivl om, at hun er muslim, men derfra og til ukritisk at acceptere de fortolkninger af islam, som mange pakistanere i Danmark lever efter, er der et meget langt skridt. Det danske pakistanske samfund er meget optaget af at bevare et gammelt kulturmønster, som hjemlandet for længst har bevæget sig bort fra.

''Vores ''første-generations''-forældre har generelt været på en umulig opgave. For det første har forældrene prøvet at opdrage børnene efter nogle traditioner, som står i skærende kontrast til den danske kultur. For det andet har mange forældre ikke været opmærksomme på, at tingene i hjemlandet har ændret sig siden deres afrejse.''

Gribende er beskrivelsen af glæden over at kunne gå i europæisk tøj uden tørklæde, da hun fik job i Magasin, hvis tøjkodeks ikke tillod traditionel pakistansk påklædning. Gribende er beskrivelsen af to tvangsægteskaber og deres konsekvenser. Opløftende er beskrivelsen af glæden ved at kunne udtrykke sig offentligt og opleve at blive lyttet til. Oprivende er beskrivelsen af intolerance i den danske og pakistanske kultur, der ikke har noget at lade den anden høre.

Det er svært at læse om så megen lidelse, kamp og ofre for at opnå de rettigheder som menneske og kvinde, der synes en selvfølge for danskere. Jeg sidder med en følelse af, at det kunne vi have gjort bedre. Overgrebene sker hver dag, og de fortsætter. Mønstret fra de patriarkalske klansamfund er især udbredt blandt pakistanere, palæstinensere og kurdere. Kvindeundertrykkelse (kvindemishandling) og tvangsægteskaber vil fortsætte, hvis der ikke sættes ind med uddannelse og støtte til de unge. Valget mellem kulturer er uundgåeligt og vil altid medføre omkostninger. Men vi kan alle bestræbe os på, at den ikke bliver så lang og traumatisk, at unge knækker i processen.

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, cand.mag., konsulent i Dansk Sygeplejeråd.