Telemedicinens fagre nye verden

Det varer nok en rum tid, før den bliver allemandseje, men vi lader den alligevel stå som indledning til år 2001:

Nu kan man få en intelligent undertrøje, som løbende checker ens helbred og sender udvalgte medicinske data til lægen, som så kan tage affære, hvis der er noget galt. Og så kan undertrøjen oven i købet vaskes!

Det er det amerikanske internetbaserede firma VivoMetrics, som markedsfører den intelligente undertrøje, som man kan få mere at vide om på firmaets hjemmeside lifeshirt.com/

Men i korthed er undertrøjen ­ ifølge firmaet ­ et stykke komfortabel, vaskbar beklædning med et system af indbyggede følere, som overvåger 40 fysiologiske signaler. Bl.a. følger den hjerteaktivitet, åndedrætsmønster og blodtryk hos bæreren.

De mange data lagres i en digital optager, som man kan have i lommen. Herfra overføres de til lifeshirt.com's database, hvor de analyseres af læger og kan diskuteres online af patient og læge. Firmaet siger, at især astma- og hjertepatienter kan have glæde af undertrøjen.

Intelligent madras

Den intelligente undertrøje er eksempel på det, der bredt kaldes telemedicin (se boks).

Der er mange andre. Overalt i verden blomstrer det i disse år med telemedicinske projekter, som vil komme til at forandre både sundhedsvæsen, lægegerning og sygepleje.

I familie med den intelligente undertrøje er den intelligente madras, som man arbejder med i et udviklingsprojekt i Umeå i Sverige. Den intelligente madras kan også automatisk registrere og videresende vigtige informationer om bl.a. blodtryk, åndedræt og puls. Projektet, som styres fra Umeå universitetssygehus, har til overordnet formål at give hjemmeplejen og dens patienter fordel af de telemedicinske landvindinger.

Projektet i Umeå går desuden ud på, at hjemmesygeplejerskerne hele tiden kan stå i kontakt med specialister, så deres patienter via teleteknik og videokonferencer kan være helbredsmæssigt overvåget på betryggende vis, selvom de ikke personligt ser nogen læge. Man er kommet lidt længere i USA:

Videosygeplejersken på ''hjemmebesøg''

Den 75-årige Viola Parker kan stadig huske, da huslægen kom på hjemmebesøg, men i dag bruger hun den nyeste teknologi til at få gammeldags omsorg, beretter NBC News fra USA. To gange om ugen kommer Violas sygeplejerske på videobesøg. Sygeplejersken sidder rent fysisk på sit kontor mange kilometer borte og taler til et kamera. Samtidig kan hun se Viola på kontorets skærm, fordi Viola også har et videokamera i sin stue.

Det kaldes tele-home care (tele-hjemmepleje). Mens de taler og ser hinanden, checker Viola sit blodtryk og lader et stetoskop, som står i forbindelse med computeren, aflytte sit hjerte. Sygeplejersken lytter, noterer og ser efter tegn på sukkersyge og hjerteproblemer, som tidligere bragte Viola på hospitalet flere gange om året.

Viola mener, at det er takket være sygeplejerskens telehjemmepleje, hun ikke længere behøver at komme på hospitalet. Endnu er der kun få tusinde amerikanske sygeplejersker, der bruger en så avanceret telemedicin.

Sparer tid og penge

En anden af dem er skolesygeplejerske Leigh Perry, som skal passe fire skoler med tilsammen 2.000 elever i North Carolina. ''Jeg er kun én person og kan ikke være tre steder på en gang,'' siger hun.

Den ny telesygepleje prises i USA for at ophæve afstande, reducere omkostningerne og forbedre sundhedsvæsenet.

Bonnie Britton, som er chef for University Health System, et telehjemmeplejeprogram i North Carolina, siger, at telehjemmeplejen på et år sparede hendes firma for 1,2 mio. dollars ved at reducere patientomkostningerne til indlæggelser.

En ny undersøgelse i Californien viser, at telehjemmepleje forkortede sygeplejerskernes tidsforbrug dramatisk. Et besøg på computeren tog kun 18 minutter, mens et personligt besøg inklusive transporttiden tog 45 minutter. Med personlige besøg nåede sygeplejerskerne kun 5-6 patienter i løbet af en dag. På computeren kunne de besøge 15-20.

Installationen til telehjemmepleje koster mellem 2.000 og 6.000 dollars, men sygeforsikringsselskaberne i USA er begyndt at finde ud af, at det er investeringer, som betaler sig.

EU-interesse

Sygeplejerskerne byder også maskinerne velkommen, men understreger, at teknologien aldrig kan erstatte den menneskelige kontakt. ''Den vil der altid være behov for,'' siger Jan Towers fra American Academy of Nurse Practitioners.

Også magasinet Telemedicine Today noterer, at der er mange penge at spare, når den moderne telekommunikationsteknologi for alvor vinder indpas i den amerikanske hjemmepleje, som omfatter en halv mia. sygeplejebesøg i hjemmene på et år.

Den stigende andel af gamle mennesker har også i Europa skabt stor politisk interesse for effektivisering af ældrepleje og -omsorg. EU har i den forbindelse sat penge af til et projekt, som skal undersøge mulighederne for, at de nye telemedicinske landvindinger kan anvendes inden for ældreomsorgen til f.eks. telemedicinsk overvågning.

Man tænker bl.a. på udvikling af alarmtjenesterne, ''så de kan vise, hvilken type hjælp der er behov for.'' Man taler endnu ikke åbenlyst om videoovervågning, fordi emnet er meget følsomt. En række europæiske lande har meldt sig som interesserede deltagere i projektet.

Telemedicin i Grønland

Hvis man får dårligt hjerte i Grønland, kan man gå på klinikken i Nuuk og blive undersøgt af en læge, der sidder på Hvidovre Hospital.

Ressourcefattige, tyndtbefolkede områder som Grønland har særlig glæde af telemedicinen, og derfor er hjemmestyrets Direktorat for Sundhed da også gået varmt ind for den ny teknik.

Man startede det første pilotprojekt i 1994, og den telemedicinske udvikling er derefter fortsat med flere samarbejdspartnere og projekter, hvoraf en del er gået over i almindelig drift.

Tilknyttet det telemedicinske samarbejde er i Danmark Rigshospitalet og Hvidovre Hospital og i Grønland Lægeklinikken i Nuuk, sygeplejestationen Fiskenæsset og syv udvalgte distrikter, hvor der er opsat telemedicinudstyr.

På Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er alt telemedicinudstyr opstillet hos de involverede speciallæger. De specialer, der indtil videre benytter sig af de telemedicinske muligheder, er kardiologi, hudsygdomme og psykiatri.

Hvidovre Hospital har helt overtaget røntgendiagnosticeringen for Grønland, og fra 1999 er der desuden etableret en forsøgsvirksomhed med teleultralydsundersøgelse af hjertet i samarbejde med hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital.

Grønlands telemedicinske tekniske enhed er etableret på Lægeklinikken i Nuuk, og telemedicinprojektet indgår i Arktisk Råd's telemedicinske samarbejde.

Nedenstående oversigt giver et indtryk af aktiviteten med hensyn til transmissioner, konsultationer og videokonferencer mellem de grønlandske klinikker og de danske samarbejdspartnere siden 1. april 2000:

• 100 ekko-kardiografi-transmissioner
• 143 røntgentransmissioner
• 58 hudbilledetransmissioner
• 35 ekg-transmissioner
• 8 psykiatrikonsultationer
• 209 videokonferencer (overvejende undervisning).

Man planlægger i næste udviklingsetape at få flere grønlandske hospitaler, distrikter og bygder med i det telemedicinske samarbejde, men etableringen af telemedicin er afhængig af tilstedeværelsen af entusiastiske og motiverede medarbejdere, oplyser Direktoratet for Sundhed i Grønland.

Udvidelse og evaluering

I næste udviklingsetape ser man gerne flere lægelige specialer inddraget, men også her må man skele både til behov og til forekomsten af entusiastiske samarbejdspartnere både i og uden for Grønland. De områder, man gerne vil have dækket i det telemedicinske samarbejde med Danmark, er patologi, øre-næse-hals, øjne, neurologi og ultralydsundersøgelser.

Samtidig vil man gerne øge muligheden for at fjernundervise grønlandsk sundhedspersonale. Center for Sundhedsuddannelser har allerede flere gange anvendt telemedicinudstyret til standpunktsbedømmelser i praktikken af sygeplejestuderende, ansættelsessamtaler samt eksamener for ansatte under uddannelse via fjernstudier.

En omfattende evaluering af det grønlandske telemedicinprojekt skal sikre, at erfaringerne indsamles og bearbejdes systematisk. Evalueringen sker i samarbejde med National Center for Telemedicin i Tromsø, Norge, et af verdens førende telemedicincentre.

De indsamlede data vil blive bearbejdet videnskabeligt. Herved sikres grundlaget for, at den fortsatte udvikling af telemedicin i Grønland sker på baggrund af både erfaringer tilvejebragt af det internationale videnskabelige samfund og erfaringer indhøstede i Grønland.

Telemedicin skaber generelt helt nye muligheder for, at fjerntliggende/ringeudviklede områder kan få eksperthjælp på højt niveau. Et andet eksempel er et udviklingsprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem det nationale center for telemedicin i Tromsø i Norge og forskellige sygehuse og sundhedsinstitutioner i Arkhangelsk i det nordvestlige Rusland. Projektet har både til formål at forbedre muligheden for fjernkonsultationer i det russiske område og undervisningen af det russiske sundhedspersonel ved hjælp af videokonferencer.

Danske projekter med telemedicin

Danmark er et lille land, men også her kan små og afsides beliggende sygehuse få glæde af telemedicinen. Således er der igangsat et projekt, der skal forbedre kvaliteten af sygehusbetjeningen på Samsø. Projektet omfatter videokonferencer, så personalet på Samsø Sygehus kan konsultere anæstesi- og intensivafdelingen på Odder Centralsygehus, når der er behov for det og få ekspertvejledning i akutte og livstruende tilfælde. Samarbejdet indebærer desuden elektronisk overførsel af røntgen- og ultralydsbilleder fra Samsø til Odder.

MedCom (se boks side 19) afviklede i 1999 10 telemedicinske forsøgsprojekter i Danmark. Et af projekterne handlede om elektronisk overførsel af billeder mellem praktiserende læge Finn Klamer og en speciallæge i Skive.

Et andet handlede om samarbejde mellem to sygehusafdelinger på det patologiske område: Lægerne i henholdsvis Skive og Viborg holdt videokonferencer, hvor de kunne se både hinanden og billeder af de præparater, de diskuterede.

Andre projekter gik ud på at overføre CT- og MR-billeder mellem sygehusene, radiologisk bagvagt fra eget hjem via computeren og booking i lægepraksis via e-post.

Video i ambulancer

Sverige er et af de førende lande, hvad angår telemedicin, og man beretter på hjemmesiden om følgende telemedicinske projekter hinsidan (Telemedicin i Region Skåne: www.skane.se):

Universitetssygehuset i Lund har en aftale med Visby på øen Gotland om øjendiagnostik. Billeder sendes som filer til øjenklinikken i Lund, hvor de bedømmes.

Røntgendiagnostik har længe været et af de udbredte områder for telemedicin. Røntgenbilleder kan som filer sendes til bedømmelse hos eksperter hvor som helst. I Skåne er man nu i gang med at skabe en stor virtuel røntgenafdeling.

Alle sygehuse i Sydsverige kan i dag konsultere specialafdelingen i Lund, når det gælder neurokirurgi. Ved hjælp af en videokonsultation kan neurokirurgerne i Lund danne sig en opfattelse af skadens omfang og behovet for operation.

Ved hjælp af videokonsultationer kan svenske speciallæger få bistand på universitetssygehuset i Lund, når det gælder diagnostik af forskellige typer skader på stemmebånd.

De svenske mödravårdscentraler (for gravide) kan ved hjælp af videokonferencer få specialiserede gynækologer med på råd i forbindelse med ultralydsscanninger af fostre.

Thoraxkirurgerne og kardiologerne i Kristiansstad kan videokonferere med thoraxkirurgerne i Lund med henblik på at planlægge kirurgiske indgreb.

Ved hjælp af videokonferencer tilbyder universitetssygehuset i Lund konsultation for patienter med anoreksi/bulimi.

I Sverige har man også gjort forsøg med telemedicin på akutområdet, senest i Karlstad. Svenskerne regner med, at man i løbet af få år vil have videokameraer med på ulykkesstederne og i ambulancerne, så læger og specialister kan forberede sig bedre, før ofrene ankommer til hospitalets akutmodtagelse. Samtidig kan læger på små sygehuse evt. nå at etablere kontakt til de store sygehuses specialister, som kan ''være med'' til den akutte operation og rådgive via video.

Hjerteanfald i fly

Der er også godt telemedicinsk nyt for nervøse rejsende:

Det britiske flyselskab Virgin Atlantic Airways bliver det første, der vil gøre brug af telemedicin i stor stil. I alle selskabets fly skal der fra februar installeres fjerndiagnostiske systemer, som vil gøre det muligt for læger på jorden at overvåge patienter, der rammes af hjertetilfælde i luften. Lægerne kan så rådgive flypersonalet om behandlingen. Systemet, der hedder Tempus 2000, kan sende øjeblikkelige elektrokardiogrammer og information om temperatur, blodtryk, blodiltning og åndedræt til specialister på et hospital i Phoenix.

Heller ikke passagererne på Princess Cruises' luksusliner ''Ocean Princess'' bliver ladt i stikken, hvis de bliver syge om bord. Et telemedicinsk program sætter dem i direkte konferencekontakt med specialister på Cleveland Clinic i Florida, som også kan modtage røntgenbilleder og elektrokardiogrammer mv. fra skibet.

Betydelige besparelser

I Axminster, East Devon i England, er der ingen læge på skadestuen på det lokale hospital. Når det er nødvendigt, konfererer sygeplejersken og patienten ved hjælp af videokamera og computer med en læge, som befinder sig på en kirurgisk klinik ca. 20 kilometers kørsel derfra. Lægen rådgiver sygeplejersken om den rette behandling. Tidligere blev han tilkaldt uanset skadens omfang. Nu nøjes han med at komme, når det er nødvendigt.

Også i ulandene vil telemedicin være en oplagt mulighed for sygeplejersker, som oftest står alene og må udføre lægearbejde.

I det sydlige Australien melder sundhedsvæsenet, at der i de senere år er gennemført 3.500 psykiatriske konsultationer via videokonference. Det foregår på den måde, at patient og psykiater ser hinanden på skærmene, mens konsultationen foregår. Sammen med patienten sidder en medarbejder fra den primære sundhedstjeneste.

Etiske problemstillinger

En mand går alene i skoven, får et hjerteanfald og falder sammen. Fra en indopereret sender går der straks alarm til sygehusets alarmcentral. Et kort på computerskærmen viser nøjagtig, hvor manden befinder sig, og få sekunder efter er ambulancen på vej. En enlig ældre kvinde får besøg af hjemmesygeplejersken, som med særlige handsker med indbyggede følere palperer hendes mave.

Signalerne overføres til en læge på plejecentralen, som samtidig sidder med hænderne i en simulator og kan registrere nøjagtig, hvordan patientens mave føles.

Et barn er sygt. Hun får hjælp af sin far, som igen får hjælp af lægen, som toner frem på dataskærmen. Faderen tager en blodprøve, der straks analyseres, hvorefter lægen kan stille en diagnose, uden at barn og far behøver at forlade hjemmet.

Det er tre eksempler fra filmen '' Nærhed på afstand ­ om IT-anvendelse i år 2005.'' Den er blevet til i samarbejde mellem en række svenske sundhedsinstanser. Filmen skal stimulere debatten om muligheder, risici og etik i forbindelse med den nye teknik.

En af grundene til, at samfundet investerer stort i telemedicinen, er de betydelige besparelser, der tegner sig i horisonten.

En sygeplejerske eller social- og sundhedsmedarbejder vil kunne sidde i en overvågningscentral og holde øje med alle kommunens gamle på videoskærme, hvis det er det, man ønsker. Sygeplejersken kan så se, når fru Larsen falder, men hun kan også se, når fru Larsen tager den tredje ­ af sundhedsstyrelsen ikke anbefalede ­ drink. Og det bryder fru Larsen sig måske ikke om?

Men måske er det bedre for den senildemente at gå rundt med et chip, der fortæller plejehjemmet, når han kommer på afveje, end det er, at dørene låses for ham?

Det er nogle af de etiske overvejelser, som ikke er så ligetil. Et helt andet kapitel er de sikkerhedsmæssige problemer omkring informationerne.