Personalet skal bakkes op

Behovet for supervision er det helt gennemgående tema i de påbud, Arbejdstilsynet i Roskilde Amt har varslet efter besøg på otte sygehusafdelinger.

På otte af ni besøgte afdelinger har Arbejdstilsynet vurderet, at det psykiske arbejdsmiljø udgjorde en sundhedsrisiko, og sygehusene har fået en frist til at melde tilbage, hvordan de vil løse problemerne.

På samtlige otte afdelinger - fire somatiske og fire psykiatriske - er den sociale og faglige støtte til medarbejderne enten utilstrækkelig, eller den er der slet ikke.

På seks af de otte afdelinger er der også tale om for stort tidspres og arbejdsmængde. Hertil kommer enkelte andre problemstillinger som vold og trusler.

Voldsomme episoder

Arbejdstilsynets besøgsprogram har båret præg af, at der er mange psykiatriske arbejdspladser i Roskilde Amt. Amtet har to somatiske sygehuse og ét psykiatrisk. Desuden ligger Sct. Hans Hospital, som hører til Hovedstadens Sygehusfællesskab, i Roskilde Amt. På Sct. Hans har Arbejdstilsynet besøgt de retspsykiatriske afsnit R1, R2, R3, R4, R5 og R6. Her ligger de psykiske belastninger ikke i arbejdspresset, men i de mange meget vanskelige patienter.

Der er sprogproblemer, næsten alle patienter er potentielt voldelige, og kvindelige ansatte har svært ved at sætte sig i respekt hos patienter fra andre kulturer.

Mulighed for supervision findes i forskelligt omfang i de enkelte afsnit, men bør udbygges, vurderer Arbejdstilsynet. Det bør f.eks. være muligt at få supervision hurtigt efter en konflikt- eller voldsepisode.

I den anden besøgte afdeling på Sct. Hans Hospital er problemet også den faglige og sociale støtte.

U7 er et forsøgs- og forskningsafsnit for skizofrene mellem 16 og 35 år med et arbejdsmiljø, som ifølge personalet er præget af stor personaleindflydelse, faglige udfordringer og gode fysiske rammer.

Til gengæld er der problemer i samarbejdet mellem de mange personalegrupper og i de enkelte team. Patientgruppen er udmattende at arbejde med, og der mangler fælles holdninger i personalegruppen. Sygefravær, personalegennemtræk og ubesatte stillinger giver stress, selv om normeringen er god.

Arbejdstilsynet vurderer, at den faglige og sociale støtte i arbejdet er utilstrækkelig som forebyggelse mod psykisk nedslidning, udbrændthed og psykosomatiske reaktioner.

Fejl kan være fatale

På Roskilde Amts psykiatriske sygehus Fjorden, afsnit 32, har Arbejdstilsynet fundet den faglige og sociale støtte utilstrækkelig. Systematisk supervision er ikke prioriteret, det tværfaglige samarbejde knirker, og kommandovejene opleves som meget bureaukratiske.

Arbejdspresset i afsnittet udgør også en sundhedsrisiko. Personalet er som regel i gang med flere ting samtidig og må ofte forlade en arbejdsopgave, før de synes, den er veludført.

Der er lægemangel, og manglende tilsyn gør, at patienter bliver mere urolige og tidskrævende. Studerende må benyttes som arbejdskraft, hvad der i sidste ende kan give mere arbejde. Det tager tid at samle op, hvis de kommer ud for episoder med patienterne.

På amtssygehuset Fjorden, afsnit 42 (skadestue og skærmet enhed), er arbejdspresset så stort, at der ofte kun er tid til den mest nødtørftige pleje.

Personalet skal passe en telefonrådgivning samtidig med, at nye patienter kommer ind. Mange henvendelser kommer fra folk i krise, og mange ansatte er bange for at komme til at foretage en forkert vurdering eller give forkerte råd, fordi det kan være fatalt.

Man står ofte alene med krævende opgaver, det tværfaglige fungerer ikke ideelt, og den systematiske supervision fungerer ikke efter hensigten.

Arbejdstilsynet vurderer, at både tidspresset og den manglende faglige og sociale støtte udgør en sundhedsrisiko.

Otte senge på gangen

På Roskilde Amts Sygehus i Køge har Arbejdstilsynet besøgt medicinsk afdeling C1 og skadestuen.

På C1 har de tilsynsførende fundet et stabilt personale, der er tilfredse med deres ledelse og oplever, at de har indflydelse på deres arbejde.

Men patientflowet er så stort, at personalet meget ofte har dårlig samvittighed over, at de kun kan give den mest nødvendige fysiske pleje. Plejeopgaver som hyppig vending i seng, indsmøring med creme ved sengebad og hårvask må nedprioriteres sammen med den psykiske støtte og omsorg for uhelbredeligt syge og døende.

Personalet lever hverken op til deres egne eller de pårørendes krav og fortæller, at de tit har lyst til at vende om, når de kommer om morgenen og ser op til otte senge på gangen.

På skadestuen er personalet glade for kollegerne og det selvstændige arbejde.

Men bemandingen er så stram, at flere ansatte har været på vagt tre weekender i træk i november måned. Lægesekretærerne kan ikke forlade skranken for at gå på toilettet eller ordne andre ting, når der er travlt, fordi  

Side 19 

det øvrige personale er optaget. Der er ingen formelle retningslinjer for, hvilke arbejdsopgaver der kan udelades under spidsbelastning.

Personalet må ofte haste videre til andre opgaver efter voldsomme oplevelser uden at få sundet sig først og har ofte dårlig samvittighed, f.eks. over at måtte skynde sig videre fra en mor, der netop har mistet sit barn.

I begge afdelinger har de tilsynsførende vurderet, at arbejdspres og utilstrækkelig faglig og social støtte udgør en sundhedsrisiko. I skadestuen udgør risikoen for vold og sexchikane en yderligere belastning.

Undgår øjenkontakt

I onkologisk-hæmatologisk afdeling, Roskilde Amtssygehus, er patienttallet næsten fordoblet inden for det seneste år. Samtidig er ambulatorium og sengeafdeling flyttet hver for sig, så personalet ikke længere kan hjælpe hinanden.

En række medarbejdere har fremhævet de gode kolleger som en positiv faktor, men i løbet af en otte måneders periode sidste år rejste syv ud af 19 sygeplejersker, og der er et skel mellem gamle og nye i personalegruppen. Personalet kan ikke leve op til de krav, de stiller til sig selv, og er presset af at skulle være forstående og indfølende, men samtidig effektive og hurtige.

20 pct. af patienterne er døende, men personalet har for travlt til at tale med dem. Mange undgår øjenkontakt for at forhindre, at patienterne indleder en samtale.

På skadestuen må personalet tage lignende teknikker i brug, når der er travlt. Man bruger bevidst en lukket spørgeteknik, der kun opfordrer til ja- eller nej-svar. Så man kan komme videre.

Personalet må tit forlade en patient, før de synes, de er færdige med en opgave, og oplever somme tider, at de svigter patienterne.

Patienterne bliver til gengæld utilfredse over ventetiden og lufter deres utilfredshed til plejepersonalet, som igen bliver irriterede på lægerne, hvis de ikke er hurtige nok til at afslutte patienterne.

På begge afdelinger udgør det psykiske arbejdsmiljø efter Arbejdstilsynets vurdering en sundhedsrisiko.

Sjælen skal med

Rapporterne bekræfter amtskredsformand Sinne Kamstrup, Dansk Sygeplejeråd, i den opfattelse, at struktureret støtte og vejledning er en nødvendighed i dagens sundhedsvæsen.

''Det går jo ret stærkt i det somatisk sundhedsvæsen i dag, og man får ikke givet den støtte, der er brug for efter voldsomme forløb.

I psykiatrien har man haft supervision i mange år. Der kniber det til gengæld med at få det struktureret, så det virkelig bliver til noget. Men hvis personalet skal bevare arbejdsglæden, er der brug for struktureret sygeplejefaglig vejledning og supervision. Der skal være nogen, man kan få drøftet en case igennem med, så man kan komme videre uden at gå hjem med dårlig samvittighed uafladelig.

Selvfølgelig skal der også være overensstemmelse mellem ressourcer og arbejdsopgaver. Men det, der gør folk frustrerede og giver stresssymptomer, er, at de ikke får sjælen med. Det går så stærkt, og de går hjem med skyldfølelse på skyldfølelse.''

Ledelsen reagerer

''Arbejdstilsynets rapporter tyder på, at vi er for lavt normeret. For beskrivelsen passer også på andre afdelinger i huset. Vi har gange, der er så brede, at der kan stå senge ud fra væggen. Og det gør der tit,'' siger Gulla Nielsen, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker på Roskilde Amtssygehus i Køge (RASK).

På RASK er ledelsen gået i gang med at gøre noget ved problemerne, tilføjer hun. Fællestillidsrepræsentant Karen Buur, Roskilde Amtssygehus, har den samme oplevelse: Rapporterne bliver taget alvorligt.

''Arbejdstilsynet er jo en størrelse, der står respekt om, så når de peger på problemerne, bliver der gjort noget ved dem.

Derfor er det positivt, at de kommer ud og sætter fokus på det her område, som er så svært at snakke om. Man kan altid diskutere deres metoder. Men uanset om de har over- eller undervurderet problemerne, så er det personalets oplevelse, de har fået fat i.

Det kan godt være, kapaciteten ikke er øget helt så meget, som personalet mener. Men når de oplever sig som pressede og stressede, så er der noget om det.

Når Arbejdstilsynet kan komme uden at kende noget til forholdene og opfange det signal - så er der et problem.''