Boganmeldelser

Vil vi vide, om vi bliver syge?

Redegørelse om præsymptomatisk géndiagnostik
Gén-undersøgelse af raske
Købehavn: Det Etiske Råd 2000
160 sider, 60 kr. 

Præsymptomatiske diagnostiske undersøgelser af arvelige sygdomme er nu indført i det danske sundhedsvæsen som et tilbud til dem, der har risiko for at have en alvorlig arvelig sygdom. Med en rimelig grad af sandsynlighed kan man nu forudsige arvelige sygdomme hos det enkelte individ: hos foster, barn eller voksen.

Præsymptomatisk diagnostik er endnu begrænset til nogle relativt få sjældne sygdomme, så det er forholdsvis få personer, der konfronteres med de problemer, undersøgelser af denne art indebærer. Vi andre kan fortsat sove trygt om natten og behøver ikke at tage stilling til denne fagre nye verden. Eller gør vi?

Jo, det gør vi, for visionen for morgendagen er, at hele menneskets arvemasse vil være kendt. Teknikker, der anvendes til at undersøge gener, bliver stadig nemmere, hurtigere og billigere, og de spredes med lynets hast. Snart vil det være muligt for alle at få viden om, hvilke sygdomme de vil få - eller måske få - på et eller andet tidspunkt. Selv om vi ikke selv ønsker viden, kan vore slægtninges viden blive vores, selv om vi helst vil være fri. Det er store spørgsmål, Det Etiske Råd prøver at få befolkningen til at forholde sig til. Det er lykkedes ganske godt, idet redegørelsen er bygget op som en række cases, der er relativt nemme at forholde sig til. Hvad man selv mener som samfundsborger, er derimod svært at få sat ord på, da de mange aspekter griber ind over hinanden.

Hovedpunkterne i Det Etiske Råds anbefalinger er:

• At der bliver sat undersøgelser i værk, som kaster lys over mulige sociale konsekvenser for samfundet og samfundets muligheder for at styre dem.
• Den testede person skal selv beslutte, om genetisk information skal gives videre til en anden person.
• Den mindreåriges ret til ikke-viden og til selvbestemmelse er så vigtig, at der ikke bør udføres gentest af mindreårige for sygdomme, der debuterer efter 18-års alderen, hvor barnet er myndigt og selv kan tage stilling.
• At der tilvejebringes viden om psykiske langtidsvirkninger af gentestning.
• Der bør gælde de samme regler for pensionsansøgning hos det offentlige som hos en privat pensionskasse.
• Der må tages politisk stilling til, hvordan man minimerer de risici, der kan følge af monopolisering af genetiske undersøgelser. Man skal skærpe og præcisere kravene til beslutningsgrundlaget for at indføre yderligere tilbud om gentestning.

Det Etiske Råd giver støtte til afholdelse af debatskabende arrangementer om dette eller andre etiske spørgsmål.

Af konsulent cand.mag. Lise Therkelsen. 

Værktøj til nye forældre

Maria Aarts

Marte Meo - Grundbog

Ved egen kraft

Oversat fra engelsk af Lone Bakke, Pernille Roug
Holland: Aarts productions 2000
128 sider

I de senere år er Marte Meo-metoden blevet så udbredt, at grundlæggeren Maria Aarts ikke længere kender alle supervisorerne personligt. Denne bog er et forsøg på at tilkendegive de oprindelige ideer bag metoden. Bogen henvender sig til terapeutstuderende, supervisorer og andre interesserede.

Marte Meo-metoden er udsprunget af en undren over, hvorfor givne informationer ikke altid bliver brugt, og hvorfor fortiden gentager sig, hvis forældrene ikke får andre værktøjer at arbejde med end dem, de selv har oplevet anvendt i praksis.

Metoden bygger på videoklip af interaktionsøjeblikkene mellem omsorgsgivere og børn, og ud fra disse klip etableres de udviklingsprocesser, der arbejdes med. Forældrene vises, hvordan deres adfærd kan støtte barnet, og ændringerne sker ud fra denne positive vinkel.

Bogen er opbygget på samme måde, som Maria Aarts overfører informationer ved supervision af de studerende. Derfor giver den et meget klart billede af, hvad der skal gennemgås, hvis man går i gang med en terapeutuddannelse. Det er forfatteren magtpåliggende, at der bruges helt almindelige ord, når klienterne får tilbagemeldinger på videoklippene, og dette princip er bibeholdt i bogen, så den er meget let at læse.

Sidst beskrives, hvordan metoden kan bruges til børn med adfærdsproblemer. Budskabet bag adfærdsproblemerne er, at der er noget vigtigt, barnet mangler at udvikle, og som det har behov for hjælp til.

Der gennemgås, hvordan der med Marte Meo-metoden kan arbejdes med skrigebørn, isolerede børn og hyperaktive børn.

I disse afsnit bliver metoden meget konkret, og selvom man ikke har en baggrund som Marte Meo-studerende eller terapeut, er der konkrete forslag til arbejdet med disse børn, så de får brudt den negative cirkel, de befinder sig i.

Maria Aarts gør hele tiden opmærksom på de mangler, det skrevne ord har i forhold til film, men hun formår at beskrive sin metode, så det giver lyst til at lære den nærmere at kende.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.

Sjælesorg og åndelig omsorg

Rita Nielsen

I dødsskyggens dal

- omsorg og sjælesorg
Valby: Unitas Forlag 2000
110 sider, 125 kr. 

Døden er der altid som baggrund, men der sker noget, når døden kommer tæt på og bliver til forgrund i livet. Denne erkendelse stiller spørgsmål til det enkelte menneskes eksistens som meningen med lidelsen og med livet? Hvordan få håb og indhold i mit liv nu? Skyld og ansvar? Hvem holder af mig? Hvor er min Gud? Er der noget efter døden? Rita Nielsen giver fine forslag til, hvordan vi i samtalen som sygeplejerske eller som medmenneske kan hjælpe den døende med at finde egne svar og løsninger ud fra den døendes eget livssyn.

Sjælesorgssamtaler fra et kristent livssyn indtager en central plads, men også samtaler med mennesker, der bekender sig til en anden trosretning eller som værende ikke-troende. Samtaler om angst og fortvivlelse, om håb og livsmod, om det religiøse og det verdslige håb. Om pårørendes svære og sårbare situation, om oplevelsen af at være sammen uden at kunne gøre noget. Meget rigtigt sammenlignes ventetiden før døden med afskeden på en banegård, hvor toget lader vente på sig. Man har taget afsked og sagt de ord, der skal siges. Nu er der blot ventetiden tilbage, som kan føles lang. Hvad skal gøres nu? Her er det, at den gode stilhed og nærhed bliver en god samværsform.

Rita Nielsen har mange års erfaring med alvorligt syge og døende fra Sankt Lukas Hospice, og hun fremhæver, hvor vigtigt det er ikke at have en dagsorden. Forberedelsen til den sidste rejse må altid være på den døendes præmisser. Forfatteren fokuserer på noget væsentligt ved at anbefale, at sygeplejersker arbejder med egne holdninger og tolkninger til eksistentielle spørgsmål, så man ikke overrumples af egne problemer, når man forsøger at hjælpe andre på det åndelige område.

Sjælesorg eller åndelig omsorg kunne være overskriften for alle kapitler og ikke kun for et enkelt. Forfatteren definerer åndelig omsorg som det at give mennesker hjælp til at formulere, rumme og tolke eksistentielle spørgsmål. Hermed understreges, at åndelig omsorg ikke kun handler om religiøse behov.

Der er talrige fortællinger fra forfatterens egen praksis, som giver indblik i arbejdet på et hospice. En stor del af fortællingerne fortæller om

styrke, men også om usikkerhed i religiøse spørgsmål. Med nænsomhed og stor indsigt føres vi ind i samværet med døende om deres tro. Sygeplejersker har en forpligtelse til at hjælpe og støtte patienten uanset eget religiøse ståsted. Bogen er brugbar i relation til, hvor langt jeg selv som sygeplejerske kan og skal hjælpe døende med religiøse behov, og hvornår det er rigtigst for den syge og for mig selv, at jeg beder en kollega eller en præst om at hjælpe.

Bogen rummer fine eksempler på salmer, bibelvers, bønner og fortællinger fra Biblen, der kan være til hjælp i samtalerne.

Af Birgit Maarup, freelance sygeplejerske, Sæby Kommune, Vendsyssel.  

Uddybet og forbedret anden udgave

Lars Voldum

Anatomi og fysiologi

Bind I og Bind II
2. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende
Dansk Sygeplejeråd 2000 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Henholdvis 300 sider og 336 sider, 449 kr. pr. bind 

Lærebøgerne præsenterer anatomien og fysiologien i et klart og tydeligt sprog, der suppleres med flotte illustrationer. Nye begreber og navne introduceres i ''leksikasser'' i margen. Niveauet svarer til, hvad en sygeplejerske har brug for, og er velegnet på sygeplejerskestudiet. Første udgave af ''Anatomi og fysiologi'' er anmeldt i Sygeplejersken nr. 13/14, 1996.

Anden udgave er opbygget som første udgave. Der er ikke foretaget gennemgribende forandringer i teksten, men den er i alle kapitler uddybet, forbedret og gjort lettere tilgængelig. Der er adskillige nye illustrationer, og nogle af de gamle har fået flere farver, der fremmer forståelsen. Indbindingen er nu indbydende og solid.

Ud over ændringerne i det anatomisk og fysiologiske indhold er der tilføjelser om flere patofysiologiske forhold f.eks. om appendicitis, helicobakter, lungeødem og kronisk obstruktiv lungesygdom. Under insulinshock er også behandlingen medtaget, og i forbindelse med temperaturregulationen er det elektroniske termometer beskrevet. 

Af Eva Hougaard Lauridsen, sygeplejerske. 

Selvbestemmelse eller omsorgssvigt

Thomas Medelboe, Anne Lindhardt, Merete Nordentoft, Anne-Rose Vange, Kristen Kistrup, Haakon Lærum

Sammenhæng og brud i psykiatrien

København: Lægeforeningens Forlag 2000
173 sider, 168 kr.

''Sammenhæng og brud i psykiatrien'' indledes med en fortvivlet mors fortælling om hendes søn Michael. Han er 25 år, er skizofren, nægter at modtage medikamentel behandling, har boet på fire herberger og bor nu på Sundholm. Moderen er i tvivl, om sønnen modtager et reelt behandlingstilbud på Sundholm, eller det er et tilbud om opbevaring. Denne mors beskrivelse af sønnens sygdom og adfærd, behandlings- og støttesystemets indsats for at hjælpe, i hendes øjne nærmere mangel på samme, og hendes ønske om flere botilbuds personaledækning hele døgnet til sindslidende - er ikke rar læsning. Beretningen fremstår, så der i den grad hersker tvivl, om ikke omsorgspligten er blevet til omsorgssvigt i den individuelle selvbestemmelsesrets tjeneste.

Forfatterne er medlemmer af Lægeforeningens Psykiatriudvalg, og derudover giver sindslidende og pårørende deres synspunkter til kende. Temaerne er bl.a. systemets svigten, den psykiatriske organisation og socialsektoren, børns og unges udvikling, aftaleforhold mellem patient og behandler, behovsvurdering, at være forældre til en ungdomspsykiatrisk patient, lovgivning, kvalitetssikring og sammenhæng set med brugerøjne.

Alle afsnit besvarer relevante spørgsmål godt, selvreflekterende og kritisk, og der stilles lige så mange nye spørgsmål. På den måde vil indsatsen over for sindslidende fortsat udvikle sig, så der ikke er så stort gab mellem idealer og realitet. Langt den største indsats ligger fortsat i at finde frem til en bæredygtig samarbejdsform mellem sundheds- og socialsektoren, hvor nøgleordene må være multiprofessionalitet, sammenhængende planlægning, tydelig ansvarsfordeling og gensidig faglig respekt. Det kunne have været helt perfekt, hvis socialpsykiatrisk overlæge Preben Brandt havde fået tildelt et afsnit, så samarbejdsånden havde trådt tydeligere frem.

Målgruppe er fagfolk og lægfolk, og bogen inspirerer til debat og eftertanke.

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder på Klintegården og Skibbyhøj.