Når sygepleje bliver til underholdning

Kameraerne snurrer. Sygeplejerske ''Mette'' assisterer læge ''Ryan'', som har skåret et snit i en voldsom byld på armen af en mandlig patient. Materien flyder rigeligt. Helt ud til de tusindvis af seere, som har tændt for ''Skadestuen'' - en populær doku-soap, der sendes hver onsdag på TvDanmark 2 i den bedste sendetid.

I et andet afsnit følger man ligeledes en sygeplejerske i et hverdagsdrama: ''Bente'' prøver via telefonen at få kontakt med en afdød kvindes søn. Sønnen sidder i fængsel og har ingen udgangstilladelse.

Nyt sceneskift. Sygeplejerskerne, hvis fulde navne er Mette von Holstein og Bente Gyrithe Henriksen, har været i dagvagt på skadestuen på Københavns Amts Sygehus i Glostrup. I dag har de ikke noget kamerahold efter sig. Til gengæld har Sygeplejersken sat dem stævne for at høre, hvorfor de er med i ''Skadestuen.'' Vil de gerne være kendte? Hvilket indtryk håber de at gøre på seerne? Og skal sygeplejersker overhovedet være med til at iscenesætte sig selv og patienter som underholdning?

Faget må følge med tiden

Bente Henriksen er afklaret om sin medvirken:

''Jeg var blandt de første sygeplejersker, som medvirkede i en doku-soap, og når man gør noget utraditionelt, får man altid kritik. I tidsskriftet er vi blevet kritiseret for at deltage i en underholdningsserie, og i kritikken har det lydt som om, vi slet ikke har gjort os nogen overvejelser, inden vi sagde ja. Jeg gjorde mig mange tanker. Jeg mener, at doku-soap er en del af nutiden og fremtiden. Om man kan lide stilen eller ej, så er doku-soaps populære. Jeg mener, at vi er nødt til at følge med tiden, hvis ikke vi vil risikere at sætte vores fag tilbage. Ved at deltage i sådan en serie har vi en mulighed for at få nogle budskaber ud til folk. Det er kun godt, at vi åbner op.''

Mette von Holstein er enig.

''Folk vil underholdes. Det ligger i tiden. Folk vil gerne se action, død og ulykke. Desværre. Men ''Skadestuen'' har ikke slået plat på patienternes ulykke. Den har givet et sobert indtryk af patienterne, og alle har medvirket frivilligt. Jeg var bakket fuldstændig ud, hvis jeg havde fornemmet den mindste smule tvang,'' siger hun.

Patienterne har haft tre muligheder for at sige nej til at medvirke. Når de ankom til skadestuen, blev de første gang spurgt, om de havde lyst til at være med. Hvis de ikke havde det, blev det accepteret uden videre spørgsmål.

De patienter, som umiddelbart gerne ville deltage, fik chance nr. to for at sige fra eller til, når de blev undersøgt af sundhedspersonalet. På dette tidspunkt blev de bedt om at skrive under på, at de stadig gerne ville medvirke. Endelig, når filmproducenten havde besluttet, hvilke klip der skulle bruges til det færdige afsnit, blev patienterne ringet op for at høre, om de havde fortrudt deres medvirken.

Kan selv sige fra

Ofte var det en sygeplejerske, som præsenterede en patient for idéen i tv-serien og spurgte, om vedkommende var interesseret i at blive filmet. Bente Henriksen kan ikke se

Side 11

Billede

Side 12

nogen problemer i, at sygeplejersker på den måde er bindeled mellem seriens tilrettelæggere og patienterne.

''De allerfleste patienter er voksne mennesker, som kan træffe deres egne valg. Vi skal ikke være deres barnepiger. I det omfang vi vurderer, at de kan vælge selv, skal de have retten til at sige ja eller nej til at medvirke. Det er en gammeldags holdning, at vi skal være patienternes vogtere. Den holdning mener jeg tværtimod udtrykker manglende respekt for patienterne,'' siger hun.

Hver gang hun har spurgt en patient, om han eller hun ville lade sig filme, har hun understreget, at svaret ikke ville få nogen betydning for det videre behandlingsforløb.

Både Bente Henriksen og Mette von Holstein har frarådet patienter at medvirke. F.eks. hvis de har været chokerede, psykisk syge eller påvirket af alkohol eller medicin.

Mette von Holstein siger:

''Jeg har tit sagt nej. Bl.a. da vi fik et voldtægtsoffer ind. Jeg sagde til filmholdet, at vi overhovedet ikke skulle spørge, om hun ville være med. Omvendt er der nogle patienter, som vi nærmest har måttet overtale til at holde sig tilbage. F.eks. en voldsramt kvinde, som ville fortælle nationen, hvordan hun var blevet behandlet. Det sagde filmholdet nej til. Jeg synes ikke, at nogen har mistet deres værdighed.''

Reklame for sygeplejefaget

Da ''Skadestuen'' blev lanceret i april 2000, var det tanken, at serien kun skulle bestå af otte programmer, som skulle skildre personalet på en skadestue. Seerne skulle både følge personalet, når de arbejdede, og når de havde fri.

''På det tidspunkt var det gratis reklame for min rideskole. Noget for noget. Nu har serien taget en drejning hen mod det mere faglige. Nu kan man tale om, at serien gør reklame for vores fag,'' siger Bente Henriksen, som har været sygeplejerske i otte år.

Da ''Skadestuen'' viste sig at blive TvDanmark 2's mest sete doku-soap, besluttede kanalen at spørge personalet på Glostrup skadestue, om de fortsat ville deltage.

En af grundene til, at Bente Henriksen og Mette von Holstein sagde ja til at medvirke i serien, var, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er dalende.

''Hvordan kan det være, at så få vil være sygeplejersker?'' spørger Bente Henriksen og giver selv et bud på et svar:

''Måske er det fordi, de ikke ved, hvor alsidigt et fag sygeplejen er. Jeg tænkte, at serien kunne fortælle noget positivt om vores fag. Når vi ellers bliver skildret i medierne, er det, når vi strejker mere eller mindre vellykket,'' siger hun.

Da Mette von Holstein var 10 år, så hun selv en tv-udsendelse fra en engelsk skadestue. Det fik hende til at beslutte, at hun ville være sygeplejerske. Hun kunne slet ikke tænke sig nogen anden uddannelse. Og selv om hun fik 15 afslag fra forskellige sygeplejeskoler, gav hun ikke op. Til sidst blev hun optaget på skolen på Frederiksberg Hospital, og siden 1985 har hun arbejdet som sygeplejerske.

''Man kan håbe på, at der sidder nogle piger, der ser ''Skadestuen'' og tænker, ligesom jeg gjorde. Ellers kan man frygte, at vores fag dør ud,'' siger hun.

Hektisk miljø uden for skærmen

''Skadestuen'' har i gennemsnit 160.000 seere. De 100.000 af dem er kvinder. Bente Henriksen håber, at serien vil give de unge seere et billede af, hvad der kræves af en sygeplejerske. ''Jeg vil gerne være med til at nedbryde myterne om, at faget er et kald, og at en sygeplejerske er en frelsende engel. Vi arbejder som altmuligmænd, og det bliver aldrig trivielt,'' siger hun.

Hun erkender dog, at serien ikke har givet et helt virkelighedstro indtryk af arbejdet på skadestuen. Det samme gør Mette von Holstein:

''Serien er ikke 100 pct. realistisk. Den får ikke med, at vi er nødt til at prioritere patienter, så vores hår stritter i nakken. Den skildrer heller ikke de oplevelser, vi har svært ved at slippe, når vi kører hjem, f.eks. små børn, der dør, eller familier, der mister pårørende.

Side 13
 

Det mangler jeg lidt. Jeg havde også håbet, at serien havde givet seerne en forståelse af, hvorfor der kan være lang ventetid på en skadestue, og hvorfor vi alligevel skal sidde ned fem minutter for at slappe af. Serien har ikke fanget det totalt hektiske miljø, som her kan være,'' siger hun.

Budskaber til borgere

Til maj slutter serien efter 40 afsnit.

Hvis ''Skadestuen'' skulle fortsætte, ville Bente Henriksen kun have medvirket, hvis hun kunne få indflydelse på nogle af budskaberne i den.

''Jeg kunne godt tænke mig, at serien f.eks. gav ganske almindelig information til borgerne om, hvordan man bruger en skadestue. Eller råd og vejledning om, hvordan de kan passe bedre på sig selv i hjemmet. Folks evne til at passe på sig selv er blevet dårligere. Og flere og flere henvender sig med smårifter og tre uger gamle forstuvninger. Vi har begrænsede ressourcer, og det er vigtigt, at vi bruger dem på dem, som har brug for dem. Det budskab kunne jeg godt tænke mig kom ud til seerne.''

I Sygeplejersken er det tidligere blevet kritiseret, at en sygeplejerske i et af seriens afsnit sagde ''hold kæft'' til en patient, en alkoholiseret mand.

Til det siger Bente Henriksen:

''Sådan ser vores hverdag også ud, og folk må gerne se, at vi heller ikke er perfekte. Mange af de patienter, vi får ind, er berusede eller psykisk syge, og tonen kan godt gå hen at blive grænseoverskridende. Selv om vi er på arbejde, har vi ret til at sige fra. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om sådan en kritik stammer fra folk, som har været for længe væk fra det virkelige liv.''

Mikrofon som brosten

I det store og hele har de to sygeplejersker dog fået positive tilkendegivelser på deres adfærd i ''Skadestuen'' fra kolleger og patienter. De eneste negative reaktioner har Mette von Holstein fået fra nogle kolleger fra andre afdelinger end skadestuen.

''Det tolker jeg som misundelse. Inde i os alle sammen er der en lyst til at prøve at stå foran et kamera,'' siger hun og understreger, at hun ikke har noget behov for at være kendt.

''Det var da sjovt at slå op i Billed-Bladet og se sit billede, men det afslører jo ikke noget fra mit privatliv.''

Hverken Bente Henriksen eller Mette von Holstein har fortrudt, at de har deltaget i ''Skadestuen.'' Mette von Holstein er dog lettet over, at optagelserne snart er slut:

''Folkene på filmholdet har været ualmindeligt flinke og opmærksomme på ikke at gå i vejen. Men det har alligevel været belastende at have sådan et hold i nakken. Man kan ikke undgå at være anspændt. Jeg har fået at vide, at jeg virkede meget naturlig foran kameraet, men når jeg fik mikrofonen af, var det alligevel som at få fjernet en brosten.''

Læs også "Melodrama på skadestuen"