Sygeplejersken
Resuméer af international forskning
Sygeplejersken 2001 nr. 16, s. 40
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Forestillinger om brug af kliniske retningslinjer ved sedering af respiratorpatienter
Slomka J, Hoffman-Hogg L, Mion LC, Bair N, Bobek MB, Arroliga AC. Influence of Clinicians' Values and Perceptions on Use of Clinical Practice Guidelines for Sedation and Neuromuscular Blockade in Patients Receiving Mechanical Ventilation. Am J Crit Care 2000; 9(6): 412-8.
Undersøgelsen sammenligner, i hvilken grad sygeplejersker og læger følger kliniske retningslinjer, med, hvor meget de tror, de følger dem.
Par af læger og sygeplejersker, som stod for behandling og pleje af 60 egnede patienter, blev individuelt spurgt om deres begrundelse for at sedere patienter, om effekten af medicinen og om deres fornemmelse af, hvor tæt de fulgte de kliniske retningslinjer. Ved en uafhængig journalgennemgang måltes, i hvilken grad de reelt gjorde det. Andre 18 sygeplejersker og 11 læger blev interviewet om deres opfattelse af brugen af kliniske retningslinjer.
Den almindeligste begrundelse for at sedere patienter var respiratorbehandling (læger 53 pct., sygeplejersker 48 pct.), selv om begrundelserne varierede i omtrent 30 pct. af tilfældene. Læger og sygeplejersker var uenige om medicinens effekt i 42 pct. af tilfældene. Læger mente at følge retningslinjerne i 69 pct. af tilfældene, mens dokumentationen viste, at de kun gjorde det i 20 pct. af tilfældene. Begge faggrupper havde somme tider svært ved at skelne mellem angst, smerte og delirium. De forsvarede afvigelser fra retningslinjerne med værdien af at individualisere. Læger og sygeplejersker havde somme tider forskellige mål med at sedere, f.eks. når sygeplejersker lagde vægt på patientens velvære, og læger på respiratoraftrapning. Læger kan tro, de følger retningslinjerne uden at gøre det, og de kan komme til at ordinere forkert medicin, hvis de fejldiagnosticerer årsagen til patientens uro. Forskellen mellem lægers og sygeplejerskers opfattelser og værdier kan komme til at stå i vejen for brug og implementering af kliniske retningslinjer.
Af Ingrid Egerod, cand.cur.
Intensivsygeplejerskers viden om arteriel trykmåling
McGhee BH, Woods SL. Critical Care Nurses' Knowledge of Arterial Pressure Monitoring. Am J Crit Care 2001; 10(1): 43-51.
Baggrund: Direkte måling af arterielt blodtryk giver løbende simultaninformation om patienters fysiske status. Intensivsygeplejersker opsætter og vedligeholder monitoreringssystemerne og anvender data som baggrund for kliniske beslutninger. Unøjagtige målinger kan føre til fejldiagnosticering og fejlbehandling.
Formål: At beskrive intensivsygeplejerskers viden inden for tre områder i forbindelse med direkte måling af arterielt blodtryk: Fysiologi, tekniske aspekter og analyse af blodtrykskurver.
Metoder: Ved hjælp af opslag blev 391 intensivsygeplejersker ved seks intensivafdelinger på to hospitaler tilbudt at udfylde et spørgeskema med 18 spørgsmål om arteriel blodtryksmåling samt et ark med demografiske data. Spørgeskemaet blev udviklet ved en kombination af litteraturgennemgang, ekspertevaluering og afprøvning. Besvarelser fra de 68 personer blev behandlet statistisk.
Resultater: Sygeplejerskerne scorede mellem 11 pct. og 61 pct. rigtige besvarelser med et gennemsnit på 36 pct. Analysen viste manglende viden på alle områder og kognitive niveauer. Områder, hvor respondenterne scorede højst, drejede sig om dæmpede kurver og anvendelse af mean arterielt blodtryk som styrende for behandling. Laveste score var i forbindelse med dynamiske responskarakteristika og aflæsning af trykkurver. Gennemsnitsscore varierede ikke blandt forskellige demografiske undergrupper.
Konklusion: Resultatet peger på en generel vidensmangel i forbindelse med monitorering af arterielt blodtryk. Undersøgelsen burde gentages i større skala for at validere resultatet og øge gyldighed af nøjagtighed af undersøgelsesinstrumentet. Nationale evidensbaserede standarder for hæmodynamiske målinger burde udvikles og udbredes blandt intensivsygeplejersker.
Af Ingrid Egerod, cand.cur.