Bange for uens uddannelse

De sygeplejestuderendes landssammenslutning, SLS, er bange for, at de nye studieordninger, som skolerne er i fuld gang med at udarbejde efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse, bliver for uensartede, så det bliver lige så svært at skifte skole, som det har været tilfældet under den gamle studieordning.

''Vi er selvfølgelig ikke interesseret i, at studierne bliver totalt ens. Hver skole skal have sin egen profil og identitet, men det er os meget om at gøre, at der sikres ensartethed på landsplan både i kvalitet og udformning. Derfor er det vigtigt, at man lokalt tager hensyn til de andre skolers studieordninger,'' siger formanden for SLS, Mette Sofie Haulrich.

Landssammenslutningen har talt med sygeplejestuderende fra hele landet og kan konstatere, at der efter deres mening langtfra bliver tale om den samme sygeplejerskeuddannelse på landets sygeplejeskoler. SLS har derfor kontaktet skolernes rektorforsamling med en opfordring til at koordinere arbejdet med de nye studieordninger.

Mette Sofie Haulrich henviser her til kapitel 4, § 14 stk. 3 i bekendtgørelsen, hvor det direkte hedder, at ''studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet i uddannelsen.''

Mere attraktiv

De studerende ønsker, at et skoleskift skal være muligt på et hvilket som helst tidspunkt under uddannelsen:

''Ingen studerende må kunne afvises, hvis vedkommende ønsker at studere ved en anden skole, ligesom studiet ikke må forlænges med hverken hele eller halve år ved en overflytning,'' siger Mette Sofie Haulrich.

''Muligheden for at få merit på tværs af uddannelsesstederne vil helt sikkert også være med til at gøre sygeplejerskeuddannelsen mere attraktiv,'' tilføjer hun og henviser til, at tilgangen til studiet har været dalende de senere år.

Selv er hun godt tilfreds med den nye reform af uddannelsen: ''Jeg er glad for det

Side 23

kvalitetsløft, der er sket, og professionsbachelorniveauet sikrer os, at det bliver en uddannelse, der retter sig mod den kliniske virkelighed. Jeg er overhovedet ikke bange for, at der sker en yderligere akademisering af faget. Vi bliver ikke nogle sygeplejersker med store hoveder og ingen hænder, som nogen har sagt.''

Mette Sofie Haulrich tror, at den nye sygeplejerskeuddannelse, der træder i kraft til september, vil tiltrække en del unge, som ellers ville have valgt et universitetsstudium:

''Jeg kender mange, som er sprunget fra den nuværende uddannelse, fordi de syntes, den ikke var udfordrende nok. Og dem, der falder fra, fordi de synes, der er for meget at lave, ja, dem synes jeg heller ikke, vi nødvendigvis skal holde på. I det hele taget skal vi væk fra den indstilling, jeg så tit har mødt: Kan man ikke blive andet, så kan man altid blive sygeplejerske.

Fælles forståelse

Det kræver et stort personligt og fagligt engagement at blive sygeplejerske. Derfor er det så vigtigt, at den nye sygeplejerskeuddannelse bliver en rigtig god uddannelse,'' siger hun og peger på, at det også bliver vigtigt at få lavet nogle gode overgangsordninger for de studerende, som er i gang med den gamle uddannelse:

''Det burde være forholdsvis enkelt for de studerende, der er på 1., 2. og 3. semester. Til gengæld tror jeg, det vil være en dårlig ide, hvis de nuværende studerende på 7. semester kan slippe med at skrive en bacheloropgave og derefter få tildelt professionsbachelorgraden. Hvis det bliver tilfældet, får de ikke hele det kvalitetsløft, som reformen skal give uddannelsen.''

I henvendelsen til sygeplejeskolernes rektorforsamling peger SLS også på, at nogle skoler ikke har inddraget de studerende og praksis i arbejdet med de nye studieordninger: ''Det er et krav i bekendtgørelsen (kapitel 4, §14 stk. 3), at der i arbejdet skal deltage en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder, men vi kan konstatere, at det ikke er tilfældet på alle skoler,'' siger Mette Sofie Haulrich.

''Heldigvis drejer det sig ikke om ret mange skoler. Langt de fleste steder har vi plads i styregrupperne. Men der er skoler, hvor vores repræsentanter må nøjes med at sidde i en følgegruppe. Her bliver de informeret om arbejdet med studieordningerne, men har ikke nogen konkret indflydelse. Vi vil gerne sidde med ved bordet, hvor beslutningerne tages,'' siger hun og peger på, at det er vigtigt, at der skabes en fælles forståelse omkring uddannelsens indhold mellem de studerende, de kliniske uddannelsessteder og uddannelsesinstitutionen.

Læs også artiklen "Skoleskift uden længere studietid"