For lidt støtte fra topledelsen

Billede

Side 9

Side 10

Patientsikkerhed har ikke nogen høj prioritet hos amter og sygehusledelser. Det fremgår af rapporten ''Patientsikkerhed - mål, ansvar og procedurer'' fra Evalueringscenter for Sygehuse. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 59 af landets 72 sygehusledelser har svaret.

Kun otte sygehusledelser mener, at amtet har givet dem retningslinjer for, hvordan de skal arbejde med fejl. Kun syv har selv formuleret skriftlige mål for, hvordan de vil arbejde med fejl.

Mellem halvdelen og tre fjerdedele af sygehusledelserne har fastlagt procedurer for, hvordan fejl, politianmeldelser, patientklager, patientforsikringssager og indberetningssager skal behandles. Men færre har sørget for at få procedurerne skrevet ned.

Kun halvdelen mener, der er brug for et landsdækkende system til registrering af fejl. Det kan skyldes, at der er usikkerhed om, hvad og hvordan der skal registreres, konkluderer Evalueringscenteret.

Men det kan også være udtryk for, at sygehusledelserne betragter fejl som et individuelt anliggende og mener, at det er den enkelte læges eller sygeplejerskes ansvar at lære af deres fejl.

''Mange sygehusledelser har stadig et meget traditionelt syn på fejl og klager,'' siger speciallæge Mette Kringelbach, som har foretaget undersøgelsen.

''Men det skal også siges, at der kom mange forslag frem, da vi spurgte, om sygehusledelserne ville sætte konkrete tiltag i værk allerede i 2000.''

Koster penge og tillid

I forbindelse med en anden undersøgelse fra fire anæstesiafdelinger har Evalueringscenteret forsøgsvis beregnet, hvor meget fejl på anæstesiafdelingerne koster det danske samfund hvert år.

Udgifterne anslås til 60 mio. kr. for skader, der er opstået efter anæstesi. Udenlandske undersøgelser tyder på, at 10 pct. af sygehusenes samlede aktivitet er forårsaget af fejl, hvad enten det drejer sig om forlængede forløb eller reparationsbehandlinger.

''Fejl er et omkostningstungt problem,'' understreger Mette Kringelbach. Men det er ikke den eneste grund til, at sygehusene bør gå mere systematisk til forebyggelsen.

''Ved at vise patienterne, at vi tager patientsikkerheden alvorligt, skaber vi større tryghed og tillid til systemet.

Og så er der et vigtigt hensyn at tage til personalet. Læger og sygeplejersker er jo i bund og grund mennesker, der er gået ind i deres arbejde, fordi de har lyst til at hjælpe. Fra starten er de slet ikke forberedt på, at patienter kan blive skadet af behandlingen. Og det at have en klagesag er ganske ubehageligt. Derfor er patientsikkerhed også en del af amternes ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø.''

Brug klagesagerne

Evalueringscenteret fremsætter en række anbefalinger til amter og sygehusledelser. Om der også bør indføres en central fejlregistrering, f.eks. hos Sundhedsstyrelsen, har centeret ikke taget stilling til.

Men fejlregistrering skal der til. Hvad enten det skal foregå lokalt eller centralt, er det nødvendigt at registrere og analysere, hvor og hvornår fejlene sker. Før kan man ikke komme i gang med en målrettet forebyggelse.

Mette Kringelbach erkender, at afdelingerne på de danske sygehuse i forvejen har meget papirarbejde. Og at en ny registreringsforpligtelse måske ikke ligefrem vil blive modtaget med begejstring.

''Men måske kan man tage udgangspunkt i det materiale, der allerede eksisterer, f.eks. patientklagerne. Og det behøver ikke kun være de klager, hvor patienterne får medhold. Der kan være lige så god grund til at trænge til bunds i de andre sager. For patienten har oplevet, at noget ikke var, som det skulle være.''