Skoleskift uden længere studietid

''Der er ingen grund til nervøsitet. Den nye sygeplejerskeuddannelse får den ensartethed, som de sygeplejestuderende efterlyser i deres henvendelse til sygeplejeskolernes rektorforsamling,'' siger formanden, rektor Sonja R. Skrumsager, Aalborg.

''Den nye studiebekendtgørelse er nemlig langt mere detaljeret end den gamle. Det betyder, at alle skoler skal leve op til nogle krav i deres studieordninger, ellers bliver de ikke godkendt i Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet,'' forklarer hun.

Det er ikke første gang, Sonja R. Skrumsager og hendes kolleger arbejder med en reform af sygeplejerskeuddannelsen, men til forskel fra tidligere har samarbejdet mellem samtlige sygeplejeskoler i landet været mere tæt og intenst end tidligere:

''Baggrunden for samarbejdet er rektorforsamlingens rapport om fremtidens sygeplejerskeuddannelse, som er udgivet af Amtsrådsforeningen, og som blev til på baggrund af evalueringsrapportens kritik af den gamle sygeplejerskeuddannelse. Med rapporten ønskede rektorforsamlingen at pege på nogle konsekvenser af evalueringen, konsekvenser, som i høj grad har været baggrund for undervisningsministeriets arbejde med den nye bekendtgørelse. Et af vores formål med rapporten var faktisk, at vi ønskede at gøre uddannelsen så ensartet som muligt over hele landet,'' siger hun.

Sonja Skrumsager medgiver gerne, at uddannelsen på de forskellige skoler alligevel ikke bliver identisk:

''Det kan ikke lade sig gøre. De 21 sygeplejeskoler, store som små, har hver deres præferencer og lokale profil, og sådan skal det være. De færdigheder og den viden, som de sygeplejestuderende skal have, kan man naturligvis nå frem til ad flere veje. Men samlet set skal man kunne skifte skole og få godskrevet det, man allerede har været

Side 23

igennem på sin gamle skole. De studerende behøver ikke være bekymret for en forlængelse af studietiden. Til gengæld skal de være indstillet på at være fleksible og kunne ''hoppe'' lidt fra hold til hold, netop fordi rækkefølgen af undervisningstilbud kan være forskellig fra skole til skole. Men det kan jeg egentlig ikke se skulle være en ulempe.''

Den nye bekendtgørelse lægger op til, at både studerende og repræsentanter for den kliniske undervisning skal være med i arbejdet med de nye studieordninger, men ifølge de sygeplejestuderendes landssammenslutning, SLS, er det ikke tilfældet på alle skoler:

''Bekendtgørelsen forelå så sent, at skolerne allerede var gået i gang med arbejdet, og da der ikke var formuleret sådan et krav i den gamle bekendtgørelse, er der skoler, som ikke har haft de studerende direkte involveret i arbejdet i styregrupperne, men siddende i nogle følgegrupper. Her i Aalborg på Sygepleje- og Radiografskolen har vi tradition for, at de studerende er med, og det har de selvfølgelig også været denne gang sammen med repræsentanterne fra praksis. Personligt mener jeg, det er en vældig god ide at have dem med i sådan nogle store forandringsprocesser, som en uddannelsesreform jo er,'' siger Sonja R. Skrumsager.

Undervisningsministeriet skal godkende de nye bekendtgørelser, men da sygeplejeskolerne stadigvæk lever under Loven om de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddnnelser, betyder det, at ordningerne også skal godkendes af amternes fællesbestyrelser, fordi det er bestyrelserne, der har det faktiske ansvar for, at der er et tilstrækkeligt antal kliniske uddannelsespladser til rådighed.

Læs også artiklen "Bange for uens uddannelse"