Boganmeldelser

Lærebog på højt niveau

Mette Elisabeth Bruun, Kirsten Sejerøe-Szatkowski

Kultur og aktivitet

København: Munksgaard 2000
232 sider, ill., 198 kr. 

''Når man er intenst optaget af en aktivitet, føles det undertiden, ''som om tiden flyver.'' Tilstanden kaldes flow, og for de fleste mennesker er det en tilstand, der er forbundet med stor glæde og lystfølelse.'' To ergoterapeuter med erfaring i at undervise social- og sundhedsassistenter har begået en spændende ny lære- og brugsbog for social- og sundhedsassistenter og -elever. Sygeplejersker i praksis kan læse med og blive inspireret.

Flowoplevelsen opstår gennem bogens historiske og kulturelle blik på samfundets skift fra behandling til kulturel handling. Livskvalitets-, mestrings- og forebyggelsesteorier underbygger og perspektiverer gennemgangen, der leder over i aktivitetstankegangen: Personlige daglige gøremål (PADL), instrumentelle daglige handlinger (IADL) og kulturelle aktiviteter (KADL). Det er en udvidelse af aktivitetsbegrebet for mange sygeplejersker, der udelukkende er opfostret med en ren (P)ADL-tankegang. Afsnittet omkring aktivitetsplanlægning og -analyse bliver en hel lille gennemgang af didaktik og didaktiske overvejelser. Et afsnit, der fint kan sammenkobles med den generelle undervisning i pædagogik og vejledning i elevuddannelsen.

Den brugsorienterede del af indholdet i forhold til kultur- og aktivitetsområdet tager afsæt i tre rum: Social- og sundhedsassistentens rolle i primærkommunen, i psykiatrien og på somatisk sygehus. Konkrete aktiviteter i de tre rums mangeartede kontekster beskrives, gennemgås og analyseres. Analyseapparatet behov/motivation, kultur/livsformer, mestring, livskvalitet/aktivitet, læringsproces/roller/identitet og mål/målopfyldelse sidder til sidst på rygraden som et brugbart redskab. En redskabsvifte og et idékatalog til aktiviteter understreger bogens kvaliteter for uddannede social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Hvad f.eks. med etablering af en kortklub i en medicinsk afdeling?

De individuelle opgaver og gruppeopgaverne giver mulighed for udvidede refleksioner i forhold til teksten - for både elever og uddannede.

Forfatternes teoretiske afsæt kan findes i slutningen af hvert kapitel. Kilderne virker samtidig som guide til supplerende læsning. Sprogligt, begrebsligt og fagligt er bogen på et højere niveau end hidtil sete lærebøger på dette felt for denne målgruppe. Bogen løber ikke eleven af hænde, dertil er den for velunderbygget, velskrevet og forklarende.

Fagområdets nuværende fylde i uddannelsen vil måske gøre, at kun få elever vil læse bogen som en samlet helhed under selve uddannelsen.

''Færdigheder er kulturbestemte og tillærte handlemønstre,'' siger forfatterne. Undervisere i social- og sundhedsassistentuddannelsen har her et kærkomment redskab til at understøtte elevens indlæring af stimulering af kulturelle og aktivitetsmæssige færdigheder hos voksne og ældre. Skulle der være et punkt at laste bogen for, er det, at børn-/ungeperspektivet ikke er medinddraget i den ønskede generalistviden på kultur- og aktivitetsområdet.

Af Lis R. Jensen, klinisk sygeplejelærer, Kolding Sygehus.

Ældre uden at være blevet voksen

Solveig K. Ingvardsen, Jonna Andersen

Et liv i venteposition

Formidlingscentret Øst - socialt udviklingsarbejde for handicappede
Ringsted: Formidlingscentret Øst 2000
162 sider, 140 kr. 

'' Antallet af alvorlige trafikulykker stiger, men antallet af trafikdræbte falder,'' lød det i radioen en dag. Mange af dem, der overlever, er havnet i gruppen af ''verdens mest tålmodige mennesker,'' som forfatterne af ''Et liv i venteposition'' kalder dem. En af dem var 19 år, da han kom til skade i trafikken, 20 da han blev visiteret til et plejehjem for ældre. 35 år gammel fik han endelig mulighed for at flytte i et bofællesskab med seks andre i samme aldersgruppe og to støttepersoner. 15 års tålmodighed.

I Danmark er der ca. 4.000 yngre handicappede mellem 18 og 60 år. I 1997 var der 13 botilbud målrettet yngre handicappede efter servicelovens \47 92, ikke engang et i hvert amt. Mange yngre, fysisk handicappede bor i indretninger, som er målrettet ældre. Over 1.600 bor på traditionelle plejehjem, andre på plejehjem ombygget til ældreboliger. De sidste bor i mere selvstændige ældreboliger. De er blevet ældre uden at blive voksne, og hvad det indebærer af manglende muligheder for en naturlig udvikling fra ung til voksen, beskrives i et af bogens centrale afsnit. De handicappede har ikke magten over deres eget liv. Denne magt forudsætter evnen til at kommunikere egne ønsker, behov og krav til tilværelsen.

Første venteposition: Kan nogen høre og forstå, hvad der bliver forsøgt meddelt? Anden venteposition: Hvornår reagerer nogen på det? Hvor lang tid vil det tage for ''nogen'' at overvinde politiske barrierer, som indebærer, at kommunernes efterleven af lovens bogstav kan se forskellig ud? Bureaukratiske barrierer, som lettest (hurtigst) overvindes, hvis vi alle er ens, hvad vi jo hverken er, når vi bliver gamle, eller hvis vi bliver handicappede. Professionelle barrierer, som giver professionelle ret til at påvirke og til tider definere de vilkår, der skal gælde for den handicappede og hans liv. Tredje venteposition: Hvornår er der plads, tid og råd til at føre beslutningen ud i livet, så det reddede liv også kan blive levet og ikke brugt på at vente?

I kapitlet om hjælpeordninger træder bogens personer tydeligst frem. Her får de fortalt, hvad den personlige hjælpeordning, ledsagerordningen og støtten til egen bil betyder i bestræbelserne på igen at kunne deltage i livet. ''Participation'' er det nye og centrale ord i WHOs klassifikation af ''impairment, disability og handicap.''

Bogen er en del af en større undersøgelse, initieret og finansieret af Socialministeriet og udført af to konsulenter fra Formidlingscenter Øst. Jeg håber, den bliver læst af de lovgivere, som i 1993 besluttede at udsende en generel henstilling til alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder om at efterleve princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede, som har kompensationsprincippet bundet tæt til sig. Jeg håber også, den bliver læst af ledere i hjemmeplejeordninger og socialforvaltninger, for her er grundigt analyseret og beskrevet, hvorfor og hvordan ens hjem både er ramme om og udtryk for mestring af hverdagens behov, uafhængighed og selvstændighed. Vigtig viden, når man udfører sit arbejde der, hvor kontrollen og magten bør ligge, dvs. hos den, der bor der, og for hvem afhængighed af andre er et livsvilkår.

Af Ingrid Muus, udviklingssygeplejerske på Esbønderup Sygehus, Frederiksborg Amt.

Alderdommens gåder er stadig uløste

Kaare Christensen

Hvorfor Ældes Vi Forskelligt?

København: Gyldendal 2000
128 sider, 178 kr. 

Danmarks førende forsker i aldringsprocesser, professor Kaare Christensen, fremlægger den på mange måder ufuldstændige viden om, hvad der egentlig sker med os, når vi bliver gamle. Den populærvidenskabelige fremstilling giver ikke meget mere end yderst generel viden, og det skorter på overraskelser. Man aner, at befolkningens generelt stigende alder har fået et forlag til at synes, at tiden var inde til en bog om aldring, snarere end der er tale om et forskningsgennembrud, der bør ud til folket.

Der er gjort meget for at gøre bogen let tilgængelig med relativt lidt tekst på siden, fremhævede tekstpartier og nydelige billeder. Det er småt med klare svar på det spørgsmål, der stilles i titlen. Det ene indlysende svar er, at vi ikke har samme levekår, og at fattigdom og social nød slider på

mennesker. Det andet er, at nogle familier åbenbart har genetiske fordele, der giver et længere liv og et bedre helbred.

Når man undersøger en flok 100-årige, er det mest påfaldende, at de overhovedet ikke ligner hinanden. Menneskets lange liv gør det svært at forske i aldersprocesser. Selv tvillingeforskning strander samme sted som anden forskning: Noget er arveligt, og noget skyldes tidlige og sene miljøpåvirkninger. Derfor har forskerne kastet sig over rundorme, bananfluer og mus, vi har gener til fælles med, for at finde frem til gener, der relaterer sig til livslængde.

Det er især genforskningen, der sættes lid til i fremtiden, selv om forfatteren advarer mod at satse for meget på højteknologiske strategier. I en verden, hvor mange mennesker lever meget kort pga. basale mangler og elendig forebyggelse, er det tvivlsomt at pøse penge i en gerontologisk længdespringskonkurrence.

På den anden side er det ikke utænkeligt, at højteknologisk forskning kan føre til relativt billige massetiltag, så afvejningen er vanskelig.

Kønsforskellen i alder, som er typisk i lande, som har udryddet barselsfeber og amatørjordemødre, slår tilsyneladende igennem af biologiske årsager.

Blandt munke og nonner, der ikke udsættes for at få børn og rode sig ind i et overforbrug af tobak og alkohol, lever nonner tre år længere end munke.

Er man på udkig efter metoder til selv at opnå høj alder, må man nøjes med at lade tobakken være, nyde alkohol i moderate mængder og spise lidt, men godt. Mus, som nøjes med omkring 50 pct. af, hvad andre mus spiser, kan fordoble deres levetid. Det mest interessante er måske, at hvis man ønsker at blive gammel med stil, må man fodre sin hjerne med rund hånd. En veloptanket, veltrænet hjerne hjælper med at dække over de udfald, alderen fører med for de fleste.

I øvrigt aflives forestillingen om, at demens og alder er uundgåelige følgesvende. Den hidtil ældste kvinde og mand, som blev henholdsvis 122 og 119 år, var ikke demente.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

Sammenhæng mellem kost og psyke

Jonna Deibjerg

Sig mig hvad du spiser

Om madens betydning for sindet

Humørsyge, angst og andre psykiske tilstande
En guide til et gladere liv
København: Høst & Søn 2000
144 sider, 238 kr. 

Jonna Deibjergs nyeste bog om allergi er rettet mod mennesker, der har det psykisk dårligt. Gennem mere end 25 år som diætrådgiver for mennesker med overfølsomhed er Jonna Deibjerg blevet stadig mere overbevist om sammenhæng mellem kost og psyke. I praksis oplever hun, hvad mange udenlandske forskere har påvist.

Nytænkning er nøgleordet. Cand.psyk. Annie Winther skriver i forordet: ''En del læsere vil føle sig rørt og taknemmelige over at blive taget alvorligt. Den nytænkning, de indvies i, kan forstås og bruges til noget. Bogen giver en bevægelse ud af afmagten med håb om et mere levet liv.''

Både lette og mere alvorlige psykiske lidelser kan skyldes overfølsomhed over for madvarer eller lavt blodsukker pga. uhensigtsmæssige kostvaner. Jonna Deibjerg støtter sig til bl.a. internationale undersøgelser, eksempelvis en artikel fra ''The Lancet'' (februar 1996), om hvordan glutenoverfølsomhed kan spille en rolle ved neurologiske lidelser, hvor anden årsag ikke findes. Også andre udenlandske undersøgelser peger på sammenhængen mellem kost og psyke. Alligevel er det ikke ualmindeligt, at der ironiseres over påstande om kostens betydning for fysiske og psykiske reaktioner.

Speciallæge i allergi Jørgen Lorenzen citeres for at sige: ''Der findes mange eksempler på, at fødevareallergikere har gennemgået langvarig psykiatrisk behandling til ingen verdens nytte for derefter at være helbredt på en passende diæt. Det ser ud, som om det især er fødevareintolerancer over for mælk og gluten, der volder problemer.''

Jonna Deibjerg omsætter tålmodigt sin viden, indsigt og observationsevne til praksis, og flere sygehistorier giver eksempler på, at der ved selv svære psykiske sygdomme er sket drastiske forandringer ved at ændre kosten. Det er dog ikke altid, psykiske gener i relation til kost viser sig så voldsomt, skriver hun. Der er forskellige årsager til disse lidelser. Nogle er arveligt belastede, andre har levet på en ensidig kost med et overdrevent forbrug af bestemte fødevarer. Underlødige mad- og drikkevarer med et stort indhold af sukker kan resultere i ustabil blodsukkerbalance og vitamin- og mineralmangel.

Overfølsomhed kan opstå over for næsten al mad, men oftest er det basislevnedsmidler som mælk, hvede og æg. Ved tarmsygdommen cøliaki er der opstået overfølsomhed over for gluten i rug, hvede, byg og havre. 60 pct. af dem, der har cøliaki, har depressioner. Ved udeladelse af gluten forsvinder depressionerne.

Jonna Deibjerg appellerer til læger og speciallæger om at tage problemet med allergi og intolerance over for fødevarer alvorligt. Hvis årsagen til tilbagevendende fysiske og psykiske symptomer ikke kan findes, burde det være nærliggende at tænke på allergi og intolerance.

''Sig mig hvad du spiser'' rummer mange relevante oplysninger om forsøgsdiæt og kostomlægning vedrørende glutenfri, mælkefri og ægfri kost - samt forholdsregler, der gør diætperioden mindre kompliceret. Bogen henvender sig både til patienter og behandlere.

Af Lotte Norris Grue-Sørensen, sygeplejerske og kostvejleder.