Dansk DRG-system på trapperne

DRG (Diagnose Relaterede Grupper) anvendes i stigende grad i forbindelse med styring og planlægning i sygehussektoren. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en fortsat udvidelse af amternes forsøg med aktivitetsbestemt finansiering, mellemamtslige finansieringer med DRG-takster og anvendelse af DRG i lokale ledelses- og informationssystemer.

I Danmark blev DRG-systemet introduceret midt i halvfemserne. Formålet var at

forbedre grundlaget for vurdering af sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger - produktiviteten - på de danske sygehuse.

I de traditionelle produktivitetsmål antages det implicit, at det er den samme type patient, der behandles på alle sygehusene. Det gælder, uanset om produktiviteten er udtrykt i udgifter pr. udskrivning, pr. sengedag, pr. ambulant besøg eller lignende. I DRG-systemet bliver der derimod taget hensyn til, at patienterne er forskellige. Nogle er meget tunge. Det gælder bl.a. hjerte- eller levertransplanterede. Andre kan betegnes som lette patienter, som eksempelvis en patient, der skal have fjernet en sort storetånegl efter en fodboldkamp. Denne forskellige patienttyngde afspejler sig i DRG-systemets forskellige patientgrupper. 

I forbindelse med finansloven for 1998 blev det besluttet at anvende DRG-takster som grundlag for afregning af behandling af udenamtspatienter på basisniveau. Det var et politisk ønske at anvende DRG som redskab til at formindske eventuelle barrierer for det frie sygehusvalg, der blev indført i 1993. I finanslovsaftalen for 1999 anbefales ydermere forsøg med anvendelse af DRG-systemet som redskab til at implementere

Side 11

delvis aktivitetsbestemte bevillinger i sygehusvæsenet, den såkaldte 90/10-model.

Klinisk validering

En styrke ved anvendelse og udbredelse af DRG-systemet er, at det afspejler danske forhold, dvs. dansk klinisk praksis og omkostningsstrukturer. Den oprindelige udgave stammede fra USA og var baseret på forløb, der i mange henseender var forskellige fra de danske. Det nuværende system (NordDRG) er udarbejdet i nordisk regi og passer bedre til det danske sundhedsvæsen, og en egentlig dansk udgave (DkDRG)

er nu på vej. I DkDRG vil grupperingen af patienterne bygge på dansk klinisk praksis, ligesom taksterne vil bygge på danske omkostningsstudier.

De lægevidenskabelige specialeselskaber har de seneste to år lagt et stort arbejde i at vurdere og forbedre den anvendte grupperingslogik i NordDRG. Med den kliniske validering sker en fuldstændig evaluering af den gruppering, som anvendes i det nuværende DRG-system i forhold til dansk klinisk praksis og forståelse. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har bistået selskaberne i dette arbejde. På nuværende

tidspunkt omfatter valideringen diagnoser, der dækker ca. 90 pct. af patienterne.

Sideløbende med den kliniske validering af DRG-systemet er en række udviklingsprojekter igangsat med det formål at vurdere, hvorvidt forståelsen af patientbehandling i DRG-systemet bør udvides. F.eks. om ydelser som forebyggelse og patientpleje skal have en mere eksplicit rolle i DRG-systemet.

Patientomkostninger

Et andet væsentligt område, der knytter sig til det nye DkDRG-system, er omkostningsstudier

Side 12

med en fortsat indsamling af omkostningsdata. I DRG-systemet afregnes patienter efter takster, som afspejler sygehusenes gennemsnitlige ressourcetræk ved patientbehandling. Det er omkostningsstudier og tilrettede regnskaber fra sygehuse og amter, som udgør grundlaget for DRG-taksterne. Dette højt prioriterede samarbejde mellem sygehusene, amtsforvaltninger og Sundhedsministeriet er i stadig udvikling og fører til, at DRG-taksterne kan opgøres mere og mere præcist i forhold til de faktiske omkostninger ved patientbehandling.

Omkostningsstudierne bag DRG-taksterne for år 2001 bygger på knap 200.00 stationære forløb, der svarer til omkring 20 pct. af et års stationære behandlinger. På trods af det store antal omkostningsdata er der forhold, som kan forbedres således, at data i endnu højere grad er et udtryk for det landsgennemsnitlige ressourceforbrug i de enkelte DRG-grupper. Derfor udvides studierne med yderligere sygehuse i forbindelse med omkostningsbskrivelsen for taksterne år 2002. Bl.a. vil mindre sygehuse i fremtiden blive bedre repræsenteret. Ednnu flere sygehuse har vist interesse for at deltage i omkostningsstudier.

Nye ambulante takster

Parallelt med udviklingen af DRG-systemet for stationære patienter er et dansk ambulant DRG-system under udvikling. Sygehusvæsenet har de seneste årtier været præget af, at patienter er indlagt i færre dage, og at stadigt flere behandles ambulant. Sundhedsministeriet har i længere tid arbejdet med at forbedre beskrivelsen af den ambulante aktivitet. Ønsket er at etablere en takstmodel til ambulant afregning, der giver et mere differentieret billede af ydelser knyttet til ambulant behandling end i den nuværende model. Et nyt ambulant takstsystem diskuteres i en netop etableret arbejdsgruppe med repræsentanter fra amterne, klinikere og de centrale sundhedsmyndigheder.  

Planlægning og styring

I finanslovsaftalen for 1999 blev det aftalt at anbefale delvis aktivitetsbestemte bevillinger i sygehusvæsenet med udgangspunkt i 90/10-modellen, hvor 90 pct. af bevillingerne bevares som rammebevillinger, mens 10 pct. gøres aktivitetsbestemt. Formålet er at belønne øget effektivitet og produktivitet på sygehuse og derigennem bl.a. at fremme gennemførelsen af hensigtsmæssige arbejdsgange og bedre anvendelse af personaleressourcer. En del amter benyttede i år 2000 DRG-takster som afregningssystem for de aktivitetsbestemte ordninger.

Herudover anvendes DRG-systemet i forskellige analyser af omkostninger og aktiviteter på centralt og lokalt niveau. Bl.a. indgår DRG-oplysningerne i stadigt flere informationssystemer på linie med andre løbende målinger af sygehusenes produktion og ressourceanvendelse. Med bl.a. Det Sundhedsstatistike Net (DSN) tilbydes detaljerede DRG-oplysninger, der både kan anvendes til aktivitetsafhængig finansiering, analyse af sygehusenes aktiviteter samt til beregning af budgetoverslag for konsekvenserne af mellemamtslige patientstrømme mv. DSN indeholder detaljerede statistiske om sundhedsvæsenet, herunder om sygehusenes aktivitet, opgjort i DRG-værdier. DSN er et såkaldt lukket system, hvor der kræves adgangskode. Alle amtsforvaltninger, H:S og en lang række sygehuse er koblet op på DSN.

Forbedret registrering

Der har været krav til indberetning af patientbehandling siden 1977 til Landspatientregisteret.

Side 13

DRG-systemet medfører ingen ændringer i disse krav. Alligevel har anvendelsen af DRG medført en betydelig forkusering på registrering af patientbehandling, herunder registreringers anvendelse og kvalitet.

Registrering af patientbehandlig skal være korrekt - ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt. Ikke mindst fordi data via elektroniske patientjournaler vil blive videregivet (med tilladelse fra patienten), når behandling er delt mellem flere sygehuse eller lignende. Herudover anvendes data i Landspatientregisteret bl.a. til forskningsopgørelser, hvor forskningsresultater er afhængige af korrekte data. Ukorrekt registrering vil få indflydelse på udregningen af de fremtidige DRG-vægte og dermed skævvride DRG-takster og analyser mv. 

De seneste år er der gjort en væsentlig indsats for god registreringspraksis. Bl.a. andet har en række sygehuse gennemført omfattende evaluerings - og undervisningsprojekter. Herudover er flere specialeselskaber i gang med at udarbejde specialespecifikke vejledninger for korrekt registrering. Et projekt, der vil munde ud i en kodevejledning for hvert speciale eller område. Endelig arbejder Sundhedsstyrelsen med en "Basis-vejledning i registrering af sygehuspatienter," udarbejdet som et udgangspunkt for registreringsansvarlige læger og lægesekretærer på landets somatiske sygehuse.

Udviklingsarbejdet i forbindelse med DRG-systemet vil fortsætte med stadige forbedringer af beskrivelsen af aktivitet og omkostninger på landets sygehuse. Der ligger herunder et betydeligt arbejde i en løbende fremtidssikring af DRG, således at systemet opdateres i forhold til udviklingen inden for den medicinske teknologi og i forhold til udviklingen i ressourcetræk ved patientbehandling.

Kjel Kjeldsen er afdelingschef i Sundhedsministeriets 3. afdeling, hvor DRG-kontoret er placeret.