Faglig kommentar: Sygeplejen ligger i detaljen

Sygeplejersker har ansvar for de svageste grupper i samfundet, men de har ikke midlerne til at gøre det ordentligt, for folk forstår ikke sygepleje. Journalister forstår ikke, hvad sygepleje er. Medierne er kun interesserede i sygeplejersker, når de ikke er der. Hvis de er for få eller strejker eller forlader faget. Det er uacceptabelt for faget og for sygeplejersker. Folk skal forstå, at sygepleje har konsekvenser. ¨

Det var essensen af indgangsbønnen til foredraget ''From Silence to Voice'' på ICN-kongressen i Bella Centret. De to amerikanske forfattere og journalister Bernice Buresh og Suzanne Gordon havde heller ikke selv den store indsigt i sygepleje, men de beskæftiger sig med sygeplejerskers mediebevidsthed og kommunikation med offentligheden. ''Vi kan ikke hæfte alle disse forkortede titler efter vore navne, som sygeplejersker kan, RN, PhD, MSN, CS, EdD osv. Vi plejer at titulere os journalister PP eller AP alt efter omstændighederne. Det står for ''Potentiel Patient'' eller '' Aktuel Patient,'' og derfor har vi en naturlig interesse i at fremme sygeplejen,'' koketterede de to.

Hold jordforbindelsen

Det er ganske vist. Problemet med de tavse sygeplejersker, hvis arbejde ikke anerkendes eller forstås af offentligheden, er internationalt. Der var en sand storm af publikumforslag fra Argentina, Mocambique, Mexico, England, Brasilien, USA, Thailand og Frankrig, da de to PP'er lod mikrofonen gå rundt for at høre, hvad det var, sygeplejersker gerne ville fortælle offentligheden. Meget genkendelige ønsker.

Bernices og Suzannes kommunikationsstrategier var hverken mirakelløsninger eller specielt nye. Det vigtigste var faktisk, at de beholdt jordforbindelsen og lagde vægten på, hvordan sygeplejersker omtaler deres fag i det daglige. Sygeplejersker kommunikerer med offentligheden hver dag gennem deres aktiviteter. Offentligheden er ikke kun en anonym masse, der sidder og ser på en talende sygeplejerske i fjernsynets prime-time. Offentligheden er dem, vi møder ansigt til ansigt i dagligdagen. Venner, familie, pårørende, patienter, tilfældige bekendtskaber. Det er først og fremmest dem, der skal forstå, hvad sygepleje handler om. Hvis alle sygeplejersker er opmærksomme på, hvad de fortæller om sygepleje i deres omgangskreds, vil det sprede sig som ringe i vandet.

Sygeplejen ligger i detaljen. Hav altid tre anekdoter om sygepleje parat, når I møder nogen, der ikke aner, hvad sygepleje er, eller stiller dumme spørgsmål, anbefaledeBernice og Suzanne:

Mal et billede, dvs. visualiser situationen.

Brug ikke jargon f.eks. forkortelser og fagudtryk.

Brug fakta og statistik, f.eks. tryksår kan forebygges 100 pct.

Mal dig selv ind i billedet f.eks. ved at tale i aktiv og fortælle, hvad du gjorde.

Et sengebad

En britisk sygeplejerske var den første fra auditoriet, der gav et bud på en anekdote. ''Sengebadet er essentielt i sygeplejen,'' sagde han. ''Folk tror bare, det drejer sig om at vaske en patient. Jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg ikke overlader vaskeriet til en assistent med en kortere uddannelse og bruger mine kvalifikationer på komplicerede opgaver. Så svarer jeg: ''Jeg kan forstå, at du ikke ved, hvad et sengebad er. Nu skal jeg fortælle dig det. I løbet af de 30 minutter, et sengebad typisk tager, har jeg foretaget en klinisk observation af patienten fra isse til hæl. Jeg har et klart billede af patientens fysiske formåen og vilje og evne til at samarbejde og blive rask. Jeg har fået indsigt i patientens psykiske tilstand, håb, sorger, glæder, bekymringer og forventninger. Vi har talt sammen om hans familie og hjemlige forhold. Vi har kunnet more os sammen, jeg har opnået patientens fortrolighed og tillid, og jeg har kunnet svare på patientens spørgsmål. Efter 30 minutter har jeg en patient, der oplever kropsligt velvære, og som har haft min fulde opmærksomhed i en halv time. Jeg kan oven i købet tage en studerende med og lære fra mig, alt hvad jeg ved, mens jeg foretager sengebadet. Bagefter kan jeg gå ind til mine kolleger og give en fuldstændig rapport om, hvordan patienten har det. Hvordan kan man være for kvalificeret til at give et sengebad?''

Sådan taler en sygeplejerske, der er stolt af sit fag. Af bifaldet kunne man høre, at han ikke var den eneste rigtige sygeplejerske i auditoriet. Den form for international forståelse for det grundlæggende i sygeplejen er ikke det ringeste udbytte, man kan tage med fra en ICN-kongres.