Synspunkt: Det må ikke ske igen

I den tid, der er forløbet siden den katastrofale fredag aften, der kostede ni unge mennesker livet, synes jeg ikke, nødberedskabet er blevet omtalt hverken positivt eller tilstrækkeligt.

Der har været meget fokus på scenevagterne, der havde det hårde arbejde med at starte nødhjælpen på pladsen og bringe de tilskadekomne ind til medical crew. Ingen burde laste dem for deres indsats. At ulykken blev opdaget sent, samt at det var svært at komme ud til de omkring 40 personer, der lå ned på jorden et stykke væk fra scenekanten, gjorde ikke redningsarbejdet lettere.

Medical crew bør markere sig, fordi der efter min mening uberettiget bliver sået tvivl om det nødberedskab, vi er en vigtig del af. Den tvivl kan jeg ikke leve med. Som professionel gruppe var vi i stand til at tackle situationen under de givne omstændigheder. Roen og værdigheden blev bevaret i situationen. At vi bagefter har måttet gennemleve de dramatiske minutter igen og igen og evt. har måttet søge professionel hjælp, blev resultatet af ulykken.

Medical crew er til stede med faste team på Canopyscenen, Grøn scene og Teknoscenen samt med mobilt hold. Vi opererer fra omkring middag og til kl. 4.00 om morgenen, søndag nat til kl. 6.00 mandag morgen. Alle team er i radiokontakt med en koordinerende læge, der kan tilkalde yderligere assistance samt ambulance.

Den lægelige dækning på Canopyscenen på ulykkesfredagen var bedre end den, der almindeligvis findes på et hospitals skadestue/modtagelse. Det nødvendige udstyr til første indsats var til stede. Problemet var ikke, at indsatskapaciteten var ringe eller utilstrækkelig, men at ulykkelige omstændigheder bragte livløse unge mænd ind for sent. Alle blev dog forsøgt genoplivet - nogle med succes. Adskillige ambulancer blev tilkaldt øjeblikkeligt, og de ankom hurtigt efter, at de tilskadekomne var bragt ind af scenevagterne. Da først lazaretarbejdet gik i gang, kom adskillige medical crew-medlemmer fra andre scener til stede, så vi var personale nok.

Hvad skete der under vores vagt? Der havde været travlt hele aftenen med at dele

halvliters bægre med vand ud til svedige og glade unge mennesker. De fleste havde crowd-surfet op til scenekanten og ind over denne. Det er populært og forløber stort set uden alvorlige skader.

Der kom hundredvis igennem under det første band mellem kl. 20 og 22. Der var fyldt godt op på vores stole og bårer. Her sad og lå unge mennesker, der trængte til hvile og vand samt en beroligende samtale, når der var stille mellem numrene. Nogle havde fået en forskrækkelse over at blive trykket af menneskemængden på pladsen. En pige havde fået en støvle i nakken af en surfer. Andre skulle have tøjet af pga. hypertermi, de var overophedede og skulle dampe af. Dans og aktivitet kombineret med sweatere og regntøj er en dårlig blanding. Alle var stort set dehydrerede, fordi de intet vand havde drukket under aktiviteterne. Nogle var svært kontaktbare, og påvirkning af stoffer kunne ikke udelukkes.

Langt de fleste var glade over den omsorg, de fik. Alle var udkørte pga. for højt festival-gear. Ved 22.30-tiden begyndte Pearl Jam-koncerten. Det var ikke voldsom musik, men rock i den mest positive forstand. Hele medical crew befandt sig uden for vores lazarettelt.

Fra en stor plasticspand blev der øst vand op i bægre konstant.

Kl. 23.10 gik musikken i stå, og forsangerens stemme lød flere gange.

''Please, you have to go three steps back. There will be no more music.''

Derefter stilhed...

Roskilde Festival er en smeltedigel af udtryksformer og sociale kontakter. Den er festens og rusens festival, og det har den været i en hel generation. 90.000 mennesker lever primitivt sammen på godt og ondt i fire dage.

På trods af det, der skete fredag nat sidste år, er det fortsat uhyre vigtigt, at sygeplejersker og andre stiller sig til rådighed i medical crew, så nødberedskabet er klar til kritiske situationer. Den intense oplevelse, det er at arbejde som sundhedspersonale på en festival, fås ingen andre steder. Vi må sammen medvirke til, at sidste års tragedie ikke sker igen.

Henning Egholk arbejder på hæmodialyseafsnittet på Roskilde Amtssygehus.