Boganmeldelser

Tag på sygehuset, hvis du vil tabe dig

Faglig konsulent Ruth Nyholm

Et spørgsmål om appetit

5 fortællinger om mad, når du er syg - Video
København: Bispebjerg Hospital 2001
Spilletid 31 minutter 

Madlede, kvalme, kedelig mad, smagsændring, svækkelse, operation, smerter, malabsorption, uappetitlig servering, bekymring, almen utilpashed, feber. Der kan være mange grunde til, at patienter kommer i dårlig ernæringstilstand under sygdom og indlæggelse. Fire tidligere patienter ser tilbage og fortæller, hvordan de hver især har opfattet appetit, mad og vægttab. De har tabt mellem otte og 34 kg, men er nu på benene og i god foderstand igen. Ind imellem de fire fortællinger springer en mager hund rundt og snitter grønsager, mens han med dyster mine fortæller om, hvordan madens udseende og smag har betydning for appetitten. Han tør lidt op og ender med at se helt glad ud, efterhånden som videoen skrider frem, og hans kokkereren bliver til et indbydende måltid. Men den unge mand, kokken Claus Tingstrøm, kunne godt selv trænge til nogle mere nærende måltider.

Alle fem får fortalt noget væsentligt om madens betydning, og hvad det vil sige at miste madlyst og kræfter. De individuelle tilgange til problemet øger forståelsen for, hvor forskelligt vi forholder os til mad og måltider. En elskelig og kultiveret ældre dame fortæller om det tarvelige service og den uæstetiske facon, hospitalsmad serveres på, og hvordan det er med til at fratage appetitten.Årsagen til vægttab kan også ligge i almindelig plejeforsømmelse, det vil sige at sygeplejersker ikke interesserer sig for patientens måltider. Det problem berøres ikke. De fire patienter er ikke repræsentative som ofre for den generelt lave prioritering af sygehusernæring. Alle har lidt af livstruende tarminfektioner, mundhulekræft, kræft i mavesæk o.l. Det er patienter, hvis sygdomsforløb med garanti har givet anledning til, at både læger og sygeplejersker har været helt oppe på tåspidserne, hvad angår fødeindtagelse. Jeg gætter på, at alle i en periode har været ernæret intravenøst eller gennem sonde, og at den kliniske diætist har været inddraget. Målet med den ellers udmærkede video står noget tåget for mig. Titlen, det noget slæbende tempo og hverdagssproget angiver, at den er beregnet til patienter. Men hvad skal den hospitalsindlagte dog med opskrifter og synet af en farverig suppe med underlægningsmusik, hvis han alligevel ikke kan nå sin tudekop og får kvalme ved synet af hospitalets hakkebøf? Er det patienterne, der ikke ved, at syge mennesker har brug for ekstra næringsstoffer? De fire patienter på videoen er ganske bevidste om konsekvenserne af dårlig ernæring. Det var ikke manglende viden, men alvorlig sygdom, der førte til deres vægttab.

Plejepersonale på alle niveauer kan givet få større indsigt i, hvordan syge mennesker oplever mad, måltider og vægttab. Men videoen kommer ikke med faglige løsninger på, hvordan man får lokket tilstrækkeligt med næringsstoffer i den appetitløse patient under de eksisterende rammer.

Til gengæld tror jeg, at videoen vil være særdeles anvendelig til pårørende, der skal overtage ansvaret for den syge efter udskrivelsen. De vil både kunne få større forståelse for patientens appetitløshed og ideer til, hvordan de skal kræse under sygdom og rekonvalescens. Vis dem videoen, lån den ud til dem eller fortæl, hvor de kan købe den. Husk også at fortælle, at 40 minutter ved 220\60C er for meget til det meget delikate madbrød.

Af Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder på redaktionen, Sygeplejersken.