Faglig kommentar: Gør sygeplejen spektakulær

Hej. Jeg hedder Suzanne. Kom med mig, så skal jeg vise dig, hvor du skal ligge. Der kommer snart en læge og skriver journal. Bagefter kommer jeg og fortæller, hvad der skal ske i morgen, og hører, om der er noget, jeg kan hjælpe dig med.''

Bernice Buresh og Suzanne Gordon, som afholdt symposiet ''From silence to voice'' på ICN-kongressen, var i fuld gang med rollespil, der handlede om, hvordan sygeplejersker kunne vinde respekt og anerkendelse (respect and recognition) for deres arbejde. Belønning (reward) fandt de lige så vigtigt, men det var ikke deres bord, blot nævnt for at få tre R'er på stribe.

''Suzannes'' slatne præsentation fortjente hverken respekt eller anerkendelse. Men hvad er det, der får nogle sygeplejersker til at viske sig selv og sygeplejen ud på denne måde? Misforståelse af begrebet ligeværdighed? Et ønske om at skabe intimitet? En patient, der ikke får andet at vide om sygeplejersken end et fornavn, kan meget vel ræsonnere: ''Du vil få indblik i mig og hele min elendige situation og have mig til at udlevere mine mest intime og private forhold. Selv vil du ikke en gang udlevere dit efternavn.''

En anden melodi

Senere opførte Suzanne og Berenice et rollespil om en udskrivelse med nogenlunde denne melodi: ''Nu håber jeg, du klarer dig godt fremover. Jeg har lært dig, hvordan du skal komme ud af sengen uden at risikere at falde. Jeg har sørget for, at du ikke har tabt i vægt, og lært dig, hvad du skal tage hensyn til, når du spiser, så du får, hvad du har brug for. Du har også vænnet dig til at sove godt herinde uden sovemidler, fordi jeg har sørget for, at du er naturligt træt om aftenen, og har skiftet aftenkaffen ud med kamillete, og jeg har undervist dig i, hvordan du kan bevare de gode sovevaner derhjemme. Jeg har lagt en plan for din rekonvalescens sammen med dig og sendt den til hjemmesygeplejersken, og her er en kopi af planen. Hvis der er noget, der ikke går som planlagt, må du endelig ringe til mig. Her er mit visitkort, og blablablabla.''

Banalt. Ja. Men hvor tit gør sygeplejersker sig ulejlighed med at resumere den givne sygepleje, og om målene er nået, inden hun udskriver sin patient? Og hvor tit får patienten en individuel, skriftlig plejeplan med, som kan bruges hjemme hos ham selv? ''Søde og dygtige sygeplejersker,'' fortæller patienterne, når det er gået godt. Somme tider også, selv om det er gået skidt. For de kan ikke altid gennemskue, om det er dårlig sygepleje, der er skyld i, at det ikke gik som forventet. Men til hvad var sygeplejerskerne dygtige? Er patienterne klar over, hvad det er for behov, sygeplejerskerne har opfyldt, og hvad der er blevet forebygget?

Pral med din ekspertise

Det har alle dage været svært at dokumentere forebyggelse, og der er ikke nær så meget politisk interesse for forebyggelse som for spektakulære behandlinger. Har man nogen sinde hørt om en kirurg, der beder om en pean til at stoppe blødning med, og en operationssygeplejerske, som svarer: ''Desværre, vi skal spare. Vi kan først få peanerne, når de er færdige med at operere på stue 3.'' Ikke desto mindre findes der stadig sygeplejersker, som finder sig i, at de ikke kan få en aflastningsmadras til en tryksårstruet patient.

Det er muligt, patienten er blevet indlagt for at få en ny hjerteklap, og at det står som det vigtigste for ham. Men hvis sygeplejen og sygeplejersker skal opnå større respekt og anerkendelse, er det ikke nok bare at vinke farvel og til lykke med den nye hjerteklap, mens vi berømmer hjertekirurgens succesrate. Sygeplejersker skal selv gøre patienterne opmærksomme på, hvad der er opnået med sygepleje, og hvad der er forebygget. Hvis sygeplejersker øvede sig noget mere i at sætte ord på sygepleje og forebyggelse, så blev det måske en dag så naturligt, at de ikke ville have problemer med at argumentere for værdien af forebyggelse og sygepleje over for politikere. Så Suzannes usynlige velkomst kunne i stedet have lydt: ''Goddag, mit navn er Suzanne Gordon. Jeg er sygeplejerske, og det er mig, der har ansvar for, at du ikke har smerter efter operationen, at du ikke får blodpropper, at alle forhold omkring din udskrivelse er i orden, og at du ikke får forstoppelse.''

Hvis man gerne vil have sit arbejde respekteret og anerkendt, kan det ikke nytte at holde sig i skyggen af andre. Pral med din egen ekspertise.