MedicinRegneren

Fejlmedicinering er et velkendt problem på de fleste danske sygehuse. I Patientklagenævnet ses et stigende antal klager, der handler om danske sygeplejerskers håndtering og administration af lægemidler (1).

Fra 1994 til 1998 behandlede Sundhedsvæsenets Patientklagenævn i alt 610 sager vedrørende sygeplejersker. I 21 tilfælde fandt nævnet, at der var begrundet mistanke om, at en sygeplejerske havde udvist grovere forsømmelse. Af de 21 sager vedrørte 13 af sagerne fejlmedicinering (2).

Dette er alle fejl i medicinadministrationen, som er blevet opdaget og anmeldt.

Mange gange sker fejlene, uden at vi overhovedet opdager det. Det viser en undersøgelse på den intensive afdeling på Herlev Sygehus, omtalt i Berlingske Tidende 21. maj 2000. Tre farmaceuter fulgte i 1998 i 14 dage sygeplejerskerne rundt på afdelingen, hvor de registrerede, når der blev givet medicin ved indsprøjtning eller drop.

I knap 32 pct. af behandlingerne blev der givet fejlagtig medicin. I ca. to tredjedele af disse tilfælde var fejlene så alvorlige, at de kunne have påført patienterne skade. Farmaceuterne noterede f.eks., at patienter fik for lidt morfin, for meget penicillin eller en dobbelt dosis vitaminer.

Intensivafdelingen på Herlev Sygehus har efterfølgende ansat en farmaceut, som skal hjælpe med at forbedre medicineringen.

Kan lære af Brugsen

Hvorfor sker der så mange fejl? Nogle af dem skyldes sandsynligvis en stresset hverdag. Uddannes vi godt nok til at varetage medicinregningen? Eller er vi bare for dårlige til at regne?

Vi er to kolleger, der arbejder på hver sin afdeling. Gennem flere år har vi diskuteret problemet fejlmedicinering, specielt fejlberegning af intravenøs medicin og forkert administration af medicinen. Artikler og personlig erfaring har vist os, at fejlene ikke kun opstod i akutte, men også i rutinesituationer.

Mange afdelinger har deres egne udregningsmetoder, men hvorfor er der i disse elektroniske tider ikke udviklet noget, som kan være alle sygeplejersker og patienter til gavn?

Vi har undret os over, at noget så vigtigt som administration af intravenøs medicin er afhængig af papir, blyant, lommeregner og individuelle regnefærdigheder.

I alle supermarkeder har man elektronik til at udregne den faktiske pris. Det er tankevækkende, at det prioriteres højere, at prisen bliver udregnet korrekt ved køb af mælk og kartofler end ved beregning af livsvigtig medicin.

Administration af intravenøs medicin ser i mange tilfælde måske sådan ud:

Beregningerne foretages i medicinrummet. Mellemregningerne bliver måske skrevet ned på papir, men oftest forsvinder de tal, der bliver benyttet, i lommeregneren.

Når man bruger en lommeregner, har man ingen sikkerhed for, at de tal, man troede, man benyttede, egentlig blev benyttet. Man kan i hvert fald ikke tjekke, at man har tastet rigtigt. Beregningerne bliver måske afbrudt af spørgsmål fra andre om alt muligt, og hvor var det så lige, man var nået til? Der bliver ofte brugt meget tid og mange skridt, før en beregning og opslag til administration er på plads. Hvor er der så en kollega, der kan kontrollere min beregning?

Når intravenøs medicin bliver givet forkert, går det ud over både patienten og sygeplejersken. Patienten risikerer at få en meget grim oplevelse eller endda dø, og sygeplejersken har helt sikkert en voldsom skyldfølelse, der tynger hende i mange år.

Vi har hele tiden haft den holdning, at der burde gøres noget. Vi ønskede et program, der kunne kontrollere vores beregninger og var koblet sammen med et samlet opslagsværk til medicin (virkning, bivirkning, administrationsforhold m.m.). Vi kontaktede en edb-programmør, og i løbet af et års tid blev MedicinRegneren til.  

Sikkerhed i lommen

Nøgleord for projektet har været: tidsbesparelse, nemmere og mere sikker udregning af intravenøs

Side 23

medicin, opslagsmuligheder om medicinadministration ved hånden. Kort sagt: kvalitetssikring af medicinadministration.

MedicinRegneren er et program udviklet til en Palm Device - en lille håndholdt computer, der kun vejer ca. 175 g. Dette gør det muligt at have den i lommen og altid ved hånden. MedicinRegneren er altså en avanceret lommeregner, der kan hjælpe sygeplejersker med at udregne doseringen af intravenøs medicin hurtigere og mere sikkert end med en almindelig lommeregner.

Når f.eks. sygeplejersken skal udregne, hvor meget medicin der skal trækkes op, hvor meget væske der skal blandes i tørstoffet for at få den rette koncentration, eller hvor hurtigt medicinen skal løbe, skal hun gøre følgende:

Tænde for programmet og vælge beregningsmetode (ampul, tørstof, væske eller koncentration). Så skal hun indtaste medicinstyrken og den ordinerede dosis og til sidst trykke på ''beregn.'' Nu vil resultatet vise sig i feltet ''resultat.''

En Palm Device kan programmeres til lige netop det, den enkelte afdeling eller fagperson har brug for. Der er ingen grænser for, hvad der kan programmeres til computeren. Nyttige egenskaber for sygeplejersker er bl.a., at det er muligt at lave et opslagsværk for blandingsforhold og administration af afdelingens medicinpræparater og for afdelingens standarder.

Det er muligt at bruge den som notesbog, telefonbog og almindelig lommeregner, og søgefunktionen gør det nemt at finde frem til de ønskede oplysninger. Derudover kan den, via en infrarød port, kommunikere med andre apparater, der har en sådan port, f.eks. andre computere, telefoner og printere. Man kan overføre data til og fra disse apparater.

Ydermere er der lys i apparatet, så man om aftenen og natten kan anvende den på stuerne uden at vække hele stuen ved at tænde lyset.

MedicinRegneren testet

Vi havde fundet en afdeling, hvor vi kunne teste MedicinRegneren. I samråd med afdelingssygeple-jersken, den kliniske vejleder og klinikchefen besluttede vi, at 10 sygeplejersker frivilligt skulle afprøve MedicinRegneren i en måned.

Ved lodtrækning blev der udtrukket 10 af de sygeplejersker, der havde meldt sig. På grund af sygdom var der kun ni sygeplejersker, der gennemførte testperioden på en måned. Det var en kombination af nyuddannet personale og personale med op til 10 års erfaring. Den fælles forudsætning var, at de var ansat på samme afdeling, en afdeling hvor der dagligt blev givet meget intravenøs medicin og brugt mange forskellige præparater.

Hver sygeplejerske fik udleveret en MedicinRegner og gik i gang med at bruge den efter en kort instruktion. Efter en måned gennemførte hver sygeplejerske følgende test: De fik hver udleveret to sæt beregninger. Det ene sæt skulle regnes med lommeregner, det andet med MedicinRegneren. De to

Side 24

sæt svarede til hinanden på den måde, at de 20 opgaver i hvert sæt repræsenterede de samme typer beregninger.

Kun to regnede fejlfrit

I alt blev der udført 180 regneopgaver på MedicinRegneren, og 180 opgaver blev regnet på lommeregner.

72 pct. af beregningerne blev udført hurtigere på MedicinRegneren. Der var 27 pct. færre fejl og 20 pct. færre ubesvarede opgaver ved beregning på MedicinRegneren. 80 pct. af de beregninger, der var regnet forkert med lommeregneren, var regnet rigtigt på MedicinRegneren. Og 66 pct. af de på lommeregner ubesvarede opgaver blev regnet på MedicinRegneren.

Alle deltagere i afprøvningen mener, at MedicinRegneren er et brugbart arbejdsredskab, at den vil kunne bidrage til kvalitetssikring af medicinregning og -givning og samtidig kunne spare tid

Fra start mente alle de deltagende sygeplejersker, at de kunne regne. Men kun to opgavesæt var fejlfri. Det var deltagerne selv meget overraskede over.

Flere var ikke meget for at skulle aflevere MedicinRegneren igen. De havde følt en lettelse af deres arbejde i den måned, de havde den. De havde følt sig trygge ved at have opslagsmulighederne om medicinadministration ved hånden og havde det godt med at kunne kontrollere deres beregninger.

Der var to, der ikke syntes, den ikke var nødvendig for dem, fordi de følte stor personlig rutine. Men de kunne se brugbarheden for andre. Alle sygeplejerskerne syntes, det gik ret hurtigt med at blive fortrolig med brugen af MedicinRegneren.

Vi tog derefter på sygeplejeskolen i Københavns Amt. Her fandt vi fem studerende, der gerne ville være med til at teste MedicinRegneren. De havde alle modtaget to tredjedele af deres undervisning i medicinregning.

Efter en grundig gennemgang af MedicinRegneren fik de 30 minutter til at regne hver 12 opgaver på lommeregner, i alt 60 opgaver, og 30 minutter til at regne hver 12 opgaver på MedicinRegneren, i alt 60 opgaver.

Af udregningerne på lommeregner nåede de studerende at udføre halvdelen - altså 30 af opgaverne. Ud af disse var 23 forkerte, og tre opgaver var påbegyndt, men opgivet. Kun fire opgaver var regnet rigtigt.

Derimod nåede de studerende at regne alle opgaverne på MedicinRegneren. Der var ingen fejl og ingen ubesvarede opgaver.

Alle mente, det var et brugbart arbejdsredskab, der kunne bidrage til kvalitetssikring af medicinregning og -givning. Vi påpegede, at vi selvfølgelig mener, det er vigtigt, at sygeplejersker fortsat skal kunne regne. At MedicinRegneren ikke fritager sygeplejersken for hendes ansvar, men hjælper med at leve op til det.

Færre menneskelige fejl

Vores konklusion ud fra de to test er:

• MedicinRegneren er en mere sikker metode til beregning af iv-medicin end en almindelig lommeregner.
• MedicinRegneren er hurtigere. Den sparer tid i forhold til beregninger foretaget med almindelig lommeregner.
• MedicinRegneren lagt ind i Palm Device sparer tid og giver et overblik ved at have medicinadministration, blandingsforhold og en medicinregningsmetode samlet på ét sted.
• MedicinRegneren kræver mellem en halv og en hel times uforstyrret undervisning.

De to test, der er lavet af MedicinRegneren, viser i sig selv, at der bliver lavet færre fejl ved brug af denne. Desuden er der foretaget en række sikkerhedsforanstaltninger i MedicinRegneren for at opnå en pålidelig og fejlfri brug.

Bl.a. skal sygeplejersken selv indtaste vægtenheder (mikrogram, milligram eller gram) og de nødvendige mængder for at kunne fuldføre en beregning. Hvis dette ikke er gjort, skrives der ''fejlindtastning.''

Ved tryk på ''slet alt''-knappen, slettes alle felter, også vægtenhed. Alle indtastede vægtenheder og mængder bliver stående på skærmen, når sygeplejersken skal tjekke, om hun har indtastet de rigtige værdier og vurdere, om resultatet er korrekt.

MedicinRegneren foretager mellemregningerne, og man mindsker hermed de menneskelige fejl.

Reaktioner fra kolleger

Reaktionerne fra kollegaerne på testafdelingen var meget forskellige. De fleste reagerede som forventet med stor begejstring for et hjælpemiddel og et arbejdsredskab. Her var noget, der kunne hjælpe i det daglige arbejde, og som kunne være med til at dokumentere medicinadministrationen.

Men nogle reagerede, som om det var en fornærmelse imod sygeplejersker, og havde den holdning, at sygeplejersker skulle kunne regne. Det er en holdning, vi deler. Selvfølgelig skal sygeplejersker kunne regne og have en god forståelse for tal. Hun/han skal være i stand til at se, om det resultat, der kommer frem på MedicinRegneren, er realistisk.

Men flere undersøgelser viser, at der faktisk sker mange fejl, og at mange sygeplejersker har svært ved at lave disse medicinberegninger (1). Så hvorfor være så tilbageholdende over for nye tiltag, som f.eks. MedicinRegneren? Hvorfor ikke lade teknologien

Side 25

komme patienterne til gode? Det er trods alt dem, det går ud over, når vi administrerer medicinen forkert.

Vi har henvendt os til mange hospitaler. De fleste, vi taler med, synes, MedicinRegneren er en rigtig god idé, men alligevel mærker vi en modstand. Mod hvad? Mod forandring?

Det kan ikke være økonomien, der står i vejen. For en almindelig sengeafdeling vil investeringen beløbe sig til omkring 20.000 kr. (Det er prisen for en pakke på fem Palm Devices med MedicinRegnerprogrammet installeret og to kurser af hver en times varighed).

Mange afdelinger har gode systemer til at undgå fejladministration af medicin. Nogle sygeplejersker er rigtig gode til at regne og ville måske aldrig bruge en MedicinRegner.

Men mange ville nok synes, det ville være rart at få tjekket, om man har regnet rigtigt - for patienternes skyld. Man bruger også stavekontrol i tekstbehandling, men derfor mener ingen, at det er unødvendigt at lære at stave.

Med så stort et problem på så vigtigt et område som administration af medicin må sygeplejersker gøre noget.

Det er det, vi føler, vi har gjort i kraft af MedicinRegneren, som vi har brugt og stadig bruger meget tid på at viderebringe oplysninger om til andre hospitaler, afdelinger og sygeplejersker. Vi håber, at andre, ligesom os, ser en nødvendighed i at gøre noget for at sikre patienterne og os selv.

Anja Petersen er ansat på Rigshospitalet, almen børneafdeling 5062, Tina Holm Thestrup er ansat på Hillerød Sygehus, børneafdeling 1531.

Litteratur

1. Nielsen, O, Rasmussen, LV. Sygeplejerskestuderendes matematikkundskaber. Sygeplejersken;(44):20-25.
2. Jensen, A, Poulsen, D. Grovere forsømmelser i sygeplejen.