Antabus indopereres på arbejdsløse i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune har startet et aktiveringsprojekt, hvor arbejdsløse med svære alkoholproblemer får indopereret langtidsvirkende antabus i lysken. Det er vicekontorchef i kommunen, Kurt Brandt, der har fået ideen til den meget utraditionelle behandling, som en førende ekspert på alkoholbehandlingsområdet, ledende oversygeplejerske Jesper Weismann, kalder amatøragtig, medicinsk uforsvarlig og etisk betænkelig.

Behandlingsmetoden med indoperering af antabus bliver i øvrigt praktisk taget ikke brugt i Danmark, og antabusdepotmedicinen er hverken registreret eller markedsført i landet. Brugen af depotmedicinen kræver derfor en særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. En sådan tilladelse blev i år 2000 kun udstedt i 20 tilfælde.

Ballerup Kommune har udarbejdet en projektplan, som fortæller om den indgribende behandling af alkoholiserede arbejdsløse, men denne beskrivelse indeholder ingen dokumentation, ingen videnskabelige referencer og ingen henvisninger til tilsvarende kontrollerede forsøg.

Sygeplejersken er i besiddelse af Ballerup Kommunes Projektplan for aktivering af de belastede alkoholiserede arbejdsløse. Aktiveringsprogrammet har været i gang i et år som pilotprojekt, og fra 1. august i år starter det egentlige projekt. Det søges finansieret via EUs sociale fond, som også har betalt for gennemførelse af pilotprojektet, oplyser vicekontorchef og projektansvarlig Kurt Brandt. Projektledere er Søren Würtz, som ifølge Kurt Brandt har en etårig uddannelse som alkolog, og socialrådgiver i kommunen Tove Hestbeck.

Ubehjælpsom plan

Den kommunale beskrivelse af projektet, som hedder Viljen Til Mening, er pga. sin sproglige og indholdsmæssige ubehjælpsomhed svær at læse. Det fremgår dog, at man allerede i forbindelse med pilotprojektet har implanteret langtidsvirkende antabus på svært alkoholiserede arbejdsløse.

I det følgende citat fra den kommunale plan, som skildrer, hvad der er foregået i pilotprojektets år, er den originale stavning og tegnsætning bevaret til illustration af fagligheden bag rapporten:

''Inplantering af antabus er efter tilladelse fra sundhedsstyrelsen foretaget i nogle tilfælde. Det har vist sig, at en del personer, som ikke var motiveret eller parate til en Minnesotabehandling er blevet motiveret. Måske udelukkende fordi de efter inplantering ikke mere har brugtmental energi på 2-3 gange om ugen at skulle forholde sig til indtagelse af antabus under en kontrolleret form. Disse personer har næsten alle fået en interesse for en minnesotabehandling og har gennemført. Inplanteringen virker i 4-6 måneder, hvis den virker, og er gennemført på en privat klinik i Oslo eller hos en læge i Herlev.''

Om den fremtidige implantation af antabus på arbejdsløse hedder det - ordret gengivet - i den kommunale plan:

''Det kan forventes af 1-2 af deltagerne ikke vil have eller opnå parathed til gennemførsel af programmet. I disse tilfælde er der etableret et allerede afprøvet samarbejde med depotindoperering af antabus til støtte for gennemførsel af forløbet. Depotindopereringen har en varighed af 6 måneder. Denne mulighed holdes kun i beredskab som en nødløsning i programmet, men samtidig som en sikring af de enkeltes motivation og personlige valgmulighed. Disse eventuelle projektdeltagere deltager selvfølgelig i de andre dele af programmet.''

Side 6

Uforsvarligt eksperiment

Ballerups plan for aktivering af arbejdsløse med langvarige og komplekse alkoholproblemer blev sendt til Samsø Kommune, som på et tidspunkt havde ytret interesse for et beskæftigelsesfremmende projekt for dette tunge klientel. Her takkede man dog omgående nej til projektet, og sygeplejerske Mona-Maria Bech i Samsø Kommune gjorde opmærksom på de mange medicinske og etiske spørgsmål, som det usædvanlige kommunale initiativ rejser. Hendes spørgsmål blev sammen med Ballerups projektbeskrivelse sendt til den erfarne alkoholbehandler Jesper Weismann, der er ledende oversygeplejerske på alkohol-enhederne i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

''Der er tale om et amatør-misk-mask, som rent medicinsk er uforsvarligt, og som etisk er betænkeligt,'' siger han efter at have læst kommunens projektbeskrivelse.

''Jeg mener, at det er hovedløs gerning at eksperimentere med en gruppe, der er så belastet, som det fremgår af Ballerup Kommunes projektplan. Jeg kan slet ikke forstå, at man tør udføre sådan et eksperiment som led i et aktiveringsforløb. Enhver med kendskab til afhængighed ved, at folk sommetider drikker, selv om de får antabus. De kan tage antihistaminer, eller de kan ''drikke sig igennem,'' og i den proces sker der en nedbrydning af celler. Hvordan tackler man tilbagefald? Hvad har man af dokumentation for, at denne utraditionelle behandling overhovedet virker? Det står der intet om i projektbeskrivelsen. Til gengæld står der en masse sammenblandet vås om Minnesotamodel, NLP-teori og andet.''

Foruden de rent behandlingsmæssige problemer ved implantering af antabus, finder Jesper Weismann, at det må være forbundet med etiske problemer at lade indoperering af antabus være en del af et kommunalt beskæftigelsesprojekt:

''Selvom man siger, at folk vælger frit, så ligger der i det, at det er kommunen, som står bag - ikke sundhedsvæsenet. Og kommunen har samtidig stor indflydelse på disse menneskers økonomiske og sociale situation,'' siger han.

Frivilligt

Den projektansvarlige vicekontorchef Kurt Brandt siger på sin side, at implanteringen af antabus på de svært belastede alkoholikere i Ballerup har været en stor succes, og at de selv er glade for det.

''Ingen bliver presset til det, og det har ingen negative konsekvenser, hvis de siger nej,'' forklarer han. I løbet af det første år har man haft 20 arbejdsløse på projektet Heraf har 7-8 fået indopereret antabus i lysken. De fleste er fortsat med behandlingen.

''Tre fjerdedele af dem, vi har med at gøre, bliver fuldstændig clean (rene, afholdende, red.), og det ser ud til at være langtidsholdbart,'' siger Kurt Brandt.

Opereres i Herlev

I begyndelsen fik man operationerne udført på en privatklinik i Oslo, men nu foregår de hos speciallæge Per Bech-Jansen i Herlev. Han har ferie til den 6. august, men Kurt Brandt forklarer i lægens fravær, at der er tale om en meget lille operation. Der lægges et snit i lysken, hvori depotmedicinen anbringes. Den kan, om nødvendigt, fjernes igen ved en ny operation.

Kurt Brandt siger, at denne behandling af alkoholikere bruges både i Frankrig og Norge. Han har talt med en norsk professor og selv fået ideen til, at man kunne anvende behandlingen i forbindelse med revalideringen af kommunens svært belastede alkoholikere. Han forklarer - ordret gengivet:

''Det var mig, der fik ideen. Jeg synes, den alkoholbehandling, der findes i landet her - den er ikke meget værd. Jeg tror ikke på, at der er tale om afvænning og alt muligt, og det er naivt at tro, at folk, der har drukket støt gennem masser af år, er i stand til på en korterevarende Minnesotabehandling eller på en alkoholbehandling, hvor man mest snakker med dem, at tro, at man kan bøde for mange års misbrug. Og så tager man ikke højde for, at selvom man har de der AA-møder (Anonyme Alkoholikere, red.), så skal man regne med, at den dag en rigtig alkoholiker holder op, så mister han samtidig sin omgangskreds, for det er også folk, der drikker.''

Hvis projektdeltagerne er indstillet på at få indopereret antabus, skal de selv gå til deres praktiserende læge, som derefter henviser dem til speciallægen i Herlev.

''Vi har et godt samarbejde med de praktiserende læger, og vi har aldrig været ude for nogen, der ikke syntes, at det var en god ide,'' siger Kurt Brandt.

Ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen

I den kommunale projektbeskrivelse fra Ballerup, står der, at implantationerne er

Side 7

foretaget efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke korrekt.

En rundringning til en række medarbejdere i Sundhedsstyrelsen, afslørede, at der ikke forelå en sådan godkendelse.

Man henviste i stedet til Lægemiddelstyrelsen, som kunne tænkes at have givet en såkaldt udleveringstilladelse.

Farmaceut Lene Grejs Petersen fra Lægemiddelstyrelsen forklarer, at det forholder sig således. Antabusdepotmedicinen er ikke registreret eller på markedet i Danmark. Derfor skal de læger, som vil bruge den, indhente en udleveringstilladelse - i henhold til Lægemiddellovens paragraf 25, stk. 2. En sådan udleveringstilladelse gives på betingelse af, at al tilgængelig medicin har været forgæves. Det er den behandlende læges ansvar at vurdere patienten og følge op behandlingsmæssigt. Lægen skal også indberette evt. bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Antabusdepotmedicinen bliver næsten ikke brugt i Danmark. I hele år 2000 udstedte Lægemiddelstyrelsen således kun 20 udleveringstilladelser, oplyser Lene Grejs Petersen.

Læs også "Implantation af Antabus"