Boganmeldelser

Vi har det strålende

Kell Østerlind, Anette Spanggaard, Helle Skov Lund, Helle Boelsmand Bak, Mette Møller, Jonna Stevn Nielsen, Karen Ringsing, Anne Winkel

Strålebehandling til kvinder opereret for brystkræft

København: Hjertebørn film og tv 2001

Strålebehandling efter operation for brystkræft vil typisk foregå som 24 fortløbende behandlinger, afbrudt af pauser i weekenden. Det forudsætter et monstrum af et apparat, der kan indstilles og drejes, så passagen gennem raskt væv spredes over et større areal, og det suspekte væv er i fokus for strålegangen.

Det forudsætter også, at patienten ligger lejret på nøjagtig samme måde ved hver behandling, hvorfor behandlingerne indledes med støbning af et skjold, der passer til patientens anatomi, og små tatoveringer på huden, strålekanonen kan indstilles efter. Beregning af stråledosis og skudvinkler hører også med til forberedelserne. Forbrændinger af forskellig grad er en af de stort set uundgåelige bivirkninger, hvis behandlingen skal have effekt på kræftcellerne.

At patienten ligger mutters alene i en fjernstyret maskine i et blyarmeret rum og uden at måtte røre sig, mens behandlingen foregår, er i sig selv en mareridtagtig faktor. Det ensomme menneske mærker intet til de både helbredende og dødelige stråler og er uden mulighed for at bruge normale afværgemekanismer som at kunne fjerne sig eller råbe av, hvis behandlingen løber løbsk. Patienten er totalt overladt til teknikken, ligesom personalet udenfor kun har teknikken at stole på, hvad angår selve behandlingen. Det kliniske blik kan ikke bruges.

Videoen, der informerer om strålebehandling, forberedelse og bivirkninger, har det tydelige formål at forklare og berolige. Videoen handler hverken om brystkræft, dødsangst, prognose eller behandlingseffekt, og den giver ingen informationer, som kan hjælpe kvinden til at træffe valg eller fravalg. Det må formodes, at sådanne informationer er givet under forudgående samtaler, og at beslutningen om strålebehandling nu er så afgjort, at det kun er den tekniske side af sagen, der skal informeres om, så kvinderne bliver mere trygge og kan samarbejde.

Det er et udmærket formål, og de fire brystopererede kvinder og lægen, der indtager personlige roller i videoen, udtrykker heller ingen tvivl om, at strålebehandling har været det rigtige valg. Ingen har turdet fravælge behandlingen, der ikke i sig selv er særlig slem, og bivirkninger som midlertidig hudforbrænding, hoste, halsirritation og synkebesvær er til at overkomme, hvis bare man kan få lov at leve i håbet om at overleve.

De fire kvinder fortæller om deres oplevelser og tanker på flere tidspunkter i løbet af og efter stråleterapien. De gør det godt og klart og kan utvivlsomt være med til at afdramatisere behandlingen, som kameraet har fået lov at følge undervejs, og en af kvinderne viser også sine forbrændinger frem. ''Når folk spørger, hvordan jeg har det, fristes jeg næsten til at sige, at jeg har det strålende,'' siger en af de brave kvinder.

Videoen lever fint op til intentionerne om at afdramatisere, forklare og berolige. Men er det hele sandheden? De fire medvirkende patienter er rolige, afklarede, samarbejdende, tilfredse og udtrykker tillid til behandlingen. De har ønsket at formidle positiv oplysning til andre kvinder i samme situation, selv om de ærligt nok også fortæller om visse bekymringer og gener. Er det derfor, de er valgt ud? Hvor er den skeptiske, skræmte, stædige, utilpassede, fortvivlede kvinde, det hele er gået galt for lige fra koordinering af behandling til transport, og hvis klager er blevet overhørt, indtil det inficerede sår sprang op? Sådanne patienter findes også, men selv om de ikke er de bedste ambassadører, behøver man vel ikke at benægte deres eksistens. Jeg har også savnet omtale af konsekvenserne ved strålebehandling af lymfeknuder i armhulen. Lymfødem er måske den værste komplikation.

Idegruppen bag videoen oplyser, at formålet med videoen er at sikre og dokumentere kvaliteten af pleje og behandling.

En planlagt, klippet, redigeret videooptagelse med udvalgte deltagere kan informere om de gode hensigter, men den kan aldrig være dokumentation for kvaliteten af den daglige pleje og behandling. En grimmer sag om nogle børn, der nyligt har fået for store stråledoser pga. svigtende kvalitetskontrol på Rigshospitalet, hvor videoen er optaget, er en påmindelse om, at man skal passe på med de store ord.

Af  Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder på redaktionen, Sygeplejersken.