Grumset arbejdsmiljø på medicinske afdelinger

​Kommunikationen mellem ledelse og nogle af medarbejderne på to medicinske sengeafsnit var gået skævt, da Arbejdstilsynet sidste sommer og efterår besøgte sygehusene i Vestsjællands Amt. Medarbejderne blandt plejepersonalet følte, at ledelsen ikke troede på de arbejdsmæssige problemer, de havde, og at ledelsen ikke var indstillet på at gøre noget ved arbejdsforholdene.

Ud over det dårlige samarbejdsklima var der tegn på helbredstruende psykisk belastning af personalet pga. for stor arbejdsmængde.

Resultatet blev et påbud til B1 på Slagelse Sygehus og til B3 på Holbæk Sygehus om at få undersøgt det psykiske arbejdsklima nærmere.

Normalt vil Arbejdstilsynet udstede et direkte påbud om at rette op på forholdene, når der er en velbegrundet mistanke om sundhedsmæssig risiko for medarbejderne. Men Arbejdstilsynet kan ikke udstede påbud, når det gælder samarbejdsproblemer mellem medarbejdere og ledelse. Og på de to medicinske afdelinger havde tilsynet svært ved at udrede, i hvor høj grad belastningen af medarbejderne på B1 og B3 skyldtes det dårlige samarbejde eller den store arbejdsbyrde. Derfor påbuddet om en nærmere undersøgelse.

Slagelse Sygehus, med. afd. B1

På sengeafsnit B1 på Slagelse Sygehus, som er normeret til 20 patienter, observerede Arbejdstilsynet, at plejepersonalet havde for travlt til at holde regelmæssige pauser.

Mange opgaver kunne ikke gøres færdige, uden at personalet blev afbrudt af andre opgaver, som skulle løses først. De ansatte var nervøse for at lave fejl, når de havde flere opgaver i gang på samme tid. I meget travle perioder vågnede flere af medarbejderne om natten, fordi de var kommet i tanke om noget, de var bange for at have glemt. Nogle af dem ringede ind på afdelingen for at bede vagtpersonalet tjekke det.

Plejepersonalet gav udtryk for, at patienterne var blevet tungere, og at belægningen var for stor i forhold til normeringen. Flere ansatte var kronisk trætte, modløse og frustrerede over ikke at kunne få øje på en bedring i arbejdsforholdene.

Situationen for de ansatte blev forværret af, at personalet og områdeledelsen vurderede arbejdsforholdene forskelligt.

Områdeledelsen var uenig i, at arbejdsmængden og tidspresset var så stort, som de ansatte mente. Hvor medarbejderne primært byggede deres opfattelse af arbejdsbyrden på deres egne oplevelser af tidspres og komplicerede patienter, lagde områdeledelsen især vægt på opgørelser over belægningsprocenter.

Det lykkedes aldrig Arbejdstilsynet at opklare, hvor høj den gennemsnitlige belægningsprocent faktisk havde været på afdelingen. Ifølge personalet på afsnittet lå der ofte 26-27 patienter på afdelingen, mens områdeledelsen meddelte, at der i gennemsnit ikke var overbelægning.

Efter besøget blev den officielle, gennemsnitlige belægningsprocent for B1 i 2000 opgjort til 97,6 pct. Ved redaktionens slutning herskede der stadig tvivl, om opgørelsen var rigtig. Sikkerhedsrepræsentanten på afdelingen har beregnet tallet til at være 10 pct. højere. Til gengæld lå det fast, at plejepersonalet ikke følte sig værdsat og taget alvorligt af ledelsen.

Arbejdstilsynet var ikke i stand til at vurdere, hvor stor en del af de psykiske belastninger der skyldtes den store arbejdsmængde, og hvor stor en effekt det dårlige arbejdsklima mellem områdeledelse og medarbejdere havde.

Derfor fik afdeling B1, Slagelse Sygehus, et påbud om at lade det psykiske arbejdsmiljø undersøge nærmere af særligt sagkyndige.

Holbæk Sygehus, med. afd. B3

Arbejdsforholdene på sengeafsnit B3 på Holbæk Sygehus lignede på flere punkter de problematiske forhold på B1 på Slagelse Sygehus. Også her følte plejepersonalet, at arbejdsbyrden var for stor. Belægningsprocenten havde ligget på 108-114 pct., mens normeringen var sat efter 92 pct. Der var ikke tid til at sidde hos døende og meget syge, hvilket gav de ansatte dårlig samvittighed og en følelse af utilstrækkelighed.

Plejepersonalet klagede over, at de ofte udførte flere opgaver samtidig pga. mange afbrydelser

Side 7

i løbet af dagen. Af samme årsag var plejepersonalet bange for at glemme nogle af opgaverne. Da Arbejdstilsynet fulgte plejearbejdet i en dagvagt, blev det f.eks. observeret, at en ansat havde lovet at komme tilbage og tale nærmere med en nyindlagt patient, at bringe proteindrik til en anden patient, at finde noget rent tøj til en tredje og at hente kogt vand til en fjerde samtidig med, at hovedopgaven var at udføre personlig pleje for patienterne og ordne sengene på et par af stuerne. Alle opgaver blev husket, men en eller flere af dem kunne let være blevet glemt, noterer tilsynet.

Og ligesom på B1 var klimaet mellem medarbejdere og ledelse på B3 problematisk. Her var det dog især afdelingsledelsen og ikke områdeledelsen, der var tale om.

Plejepersonalet følte ikke, at afdelingsledelsen tog deres problemer med tidspres og stor arbejdsmængde alvorligt. De oplyste til Arbejdstilsynet, at afdelingsledelsen ikke troede på deres opgørelser af, hvor mange patienter der var på afdelingen.

Medarbejderne oplyste endvidere, at de følte sig usikre på, hvilken prioritering forskellige opgaver skulle have, når ikke alle opgaver kunne nås. De oplevede en stor risiko for at blive kritiseret for de opgaver, de ikke nåede ved stort tidspres. De var også bange for at begå fejl og for at få kritik af ledelsen. En række tjenstlige samtaler havde forværret denne frygt.

En del af plejepersonalet fortalte om modløshed, ondt i maven, inden de skulle på vagt, søvnproblemer og utryghed i forhold til ledelse og nogle kolleger.

Afdeling B3 på Holbæk Sygehus fik et påbud om at lade særligt sagkyndige foretage en nærmere undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Møde med erhvervspsykolog

Slagelse og Holbæk sygehuse har taget det første skridt mod en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på B1 og B3. Sammen med en erhvervspsykolog har repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og Vestsjællands Amt holdt et indledende planlægningsmøde om undersøgelserne.

Desuden er der gennemført andre tiltag for at forbedre arbejdsklimaet. På B1, Slagelse Sygehus, har afdelingen selv indført en times intern supervision om ugen, hvor plejepersonale og afdelingssygeplejerske kan diskutere arbejdssituationer. Samtidig er der etableret 11 ekstra pladser i dagafsnittet til akutte patienter.

På B3 har funktionsledelsen til hensigt at deltage i personalemøder efter medarbejdernes behov og ikke kun som tidligere deltage i stormøder, hvor alle afsnit er repræsenteret.

''Det kan forhåbentlig hjælpe på den afstand, medarbejderne føler, der er til ledelsen,'' siger Karen-Margrethe Kristiansen, vicefunktionschef og oversygeplejerske på Holbæk Sygehus.

Hun erkender, at plejepersonalet er for lavt normeret i forhold til plejetyngden på B3.

''Vi må konstatere, at vores normeringer ikke er fulgt med den plejetyngde, som patienterne har. Derfor er det imponerende, hvor flot et stykke arbejde medarbejderne yder, og vi er kun interesseret i at skabe en god arbejdsplads for dem.''

Vicefunktionschef og oversygeplejerske på Slagelse Sygehus, Lis Nøddeskou, roser også

Side 8

medarbejderne: ''Når personalet siger, at de ikke føler sig værdsat, så bliver jeg ked af det som leder. Og så kan jeg godt forstå, at de mister modet. Men de skal vide, at de er værdsat, og at vi prøver at gøre noget ved problemerne.''

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Vestsjællands Amtskreds, Helle Dirksen er ikke i tvivl om, at ledelsen bekymrer sig om medarbejdernes ve og vel. Hun mener, at der formentlig er gode grunde til, at ledelsen ikke har reageret på de signaler, som medarbejderne har udsendt i lang tid.

''Ledelsen har givetvis også ondt i arbejdsmiljøet og føler sig meget alene. Især mellemlederne er klemt. De har et stort ansvar, men er samtidig begrænset af økonomien. De kan risikere deres ansættelse, hvis de ikke overholder budgettet. Men lederne er nødt til at melde videre opad i systemet, så politikerne får et kendskab til virkeligheden. Så længe de vender trykket nedad, løser de ingen problemer,'' siger hun og vender blikket videre op mod amtspolitikerne:

''I amtets personalepolitik står der, at borgeren skal være i centrum. Jeg tror, at medarbejderne skal sættes i centrum. Hvis medarbejderne føler sig værdsat og får anerkendelse for den indsats, de yder, vil det også have en positiv afsmittende effekt på patienter og pårørende.''

Ud over påbudene om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø fik afdeling B1 på Slagelse Sygehus et varslet påbud om at gøre noget ved en mangelfuld håndtering af traumatiske begivenheder og vold og trusler om vold, og afdeling B3 på Holbæk Sygehus fik endnu et påbud om at gennemføre en arbejdspladsvurdering.