Boganmeldelser

Etik til tiden er måske en illusion

Indlæg fra konferencen 9. nov. 1999

Mennesker og genteknologi i det nye årtusinde

København: Det Etiske Råd/Københavns Universitet 2000
112 sider, 40 kr.  

Kan det i det hele taget lade sig gøre at diskutere etiske problemstillinger til en teknologi, hvis muligheder vi ikke rigtig er i stand til at overskue på nuværende tidspunkt? Vil rædslen for et kommende skrækscenario ikke lægge et filter over vores logiske sans, eller er det vores egen ængstelse ved, at andre, og måske også os selv, ikke vil lægge den etiske fordring ind i de valg, vi vil komme til at træffe i vores livsforløb?

Konferencerapporten giver et nuanceret billede af, hvad førende eksperter på området har af meninger og holdninger til ''etik til tiden.'' Rapporten opstiller nogle hovedemner, som belyses af en ekspert, hvorefter indlægget kommenteres. Emnerne er: Sygdomsbehandling i det 21. århundrede - mod manipulerbare mennesker/mennesket som byggeklods. Hvor kommer forskernes egne etiske overvejelser ind? Hvilken etik til hvilken tid? Muligheder og begrænsninger i regulering (nationalt, regionalt, internationalt). Hvordan vil vi være i stand til at reagere på et tidligt varsel? Genteknologi mellem samfund og markedsopsummering af debatten.

En forsigtig konklusion på rapporten er, at det måske ikke er etiske overvejelser, der de kommende år vil styre udviklingen, men de konkurrenceøkonomiske. (Det hjælper ikke, at vi holder os tilbage; alle andre fortsætter alligevel osv.). Etik til tiden er måske en illusion. Kommer varslet tidligt, forstår ingen, hvad det drejer sig om. Ingen gider debattere det. Kommer varslet sent, er markedsføringen allerede i gang, og der er ikke ret meget mere at debattere. Det er også tydeligt, at der er en stor afstand mellem europæisk tankegang og nordamerikansk. I Nordamerika tillægges det enkelte individs selvbestemmelse meget stor vægt, mens social retfærdighed og lighed spiller en større rolle i Vesteuropa. Det vil derfor være svært at aftale internationale reguleringer.

Rapporten er interessant, da det er eksperters bud på morgendagens realitet. Den har interesse for sundhedsvæsenets personale, da genteknologi i den nære fremtid bliver et område, der vil påvirke sundhedsvæsenet grundlæggende, herunder opfattelsen af sundhed og sygdom.

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, konsulent, cand.mag.

Mennesket bag spiseforstyrrelsen

Per Straarup Søndergaard

Det handler ikke om mad

- om anoreksi, bulimi, overspisning, idræts-anoreksi, tvangsmotionering og lettere spiseforstyrrelser
Århus: CDR Forlag 2001
168 sider, 188 kr.

Anoreksi har været kendt i århundreder, hvorimod bulimi først er beskrevet i nyere tid. Overspisning (binge eating disorder) er i Danmark endnu ikke en anerkendt diagnose som i USA. Her viser undersøgelser blandt svært overvægtige, at ca. en tredjedel lider af overspisning. Fem pct. af unge kvinder imellem 14 og 25 år og 0,5 pct. af unge mænd rammes af anoreksi og bulimi. Otte pct. af kvinder, som dyrker eliteidræt, lider af idrætsanoreksi. En undersøgelse lavet blandt 16-19-årige piger viste, at halvdelen var utilfredse med deres udseende. Ca. en tredjedel havde et problematisk forhold til mad og udøvede vægtkontrol og altså risikoadfærd.

Baggrunden for udvikling af en spiseforstyrrelse er kompleks. Per Straarup Søndergaard har sat sig for at belyse problematikken bredt og har sammensat bogen af en række

interview. Vi møder personer med forskellige former for spiseforstyrrelser: Anorektikeren, idrætsanorektikeren, bulimikeren og overspiseren. Vi møder læreren på idrætshøjskolen, lederen i idrætsverdenen og forskeren, der fokuserer på, hvorfor spiseforstyrrelser hovedsagelig rammer kvinder. Endelig repræsenteres behandlersiden med forskellige tilgange og vinkler til behandling af lidelsen.

Overspisning, som i mange andre bøger om spiseforstyrrelser kun er levnet få linier, er her pænt repræsenteret. Intentionen er lykkedes. Trods den sprogligt lette tone vejer fagligheden tungt. Viden om eksempelvis advarselssignaler og symptomer er strategisk sat ind som noter i forhold til de forskellige interview. Interviewene er bredt sammensat, så kompleksiteten i baggrund, udvikling og behandling af spiseforstyrrelser bliver belyst. Bredden karakteriserer målgruppen, kort og godt alle, som beskæftiger sig med unge.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.