Faglig kommentar: Rygning smitter

Hun kom til verden efter en kort fødsel for en førstegangsfødende at være. Kun otte timer. Da hun var vel ude af sin moders liv, blev hun afnavlet og lagt på sin moders mave. Men ikke for at die. Jordemoderen prøvede hendes griberefleks, som var velfungerende, og rakte hende en cigaret.

Fødselslægen strøg en tændstik og tændte for hende. Hun indsugede begærligt tjære, nikotin og affaldsstoffer og var således begyndt på en livslang karriere som inkarneret ryger.

Billedet er utiltalende. En lækker, lyserød baby med en smøg mellem de tandløse gummer. Det er ikke sådan, det starter, for det normale liv er røgfrit. Men hvad om det gjorde?

Sandsynligheden for, at et barn eller et ungt menneske begynder at ryge, er stor, hvis forældre og ens bedste ven ryger. Samtidig skal de fysiske rammer tillade det.

Sagt på en anden måde: rygning smitter, men der er stor variation fra skole til skole og fra klasse til klasse med hensyn til forbruget af cigaretter. Hver klasse skaber sine egne normer for, om det er smart at ryge eller ej, og det nytter ikke at tro, at omlægning af livsstil sker ved tilførsel af en vis mængde korrekt viden. Det er nødvendigt at påvirke normdannere på kryds og tværs lige fra toneangivende elever, skolebestyrelser, skoleledere og lærere til ikke mindst forældre.

66 pct. af alle folkeskoler tillod eleverne at ryge i 1998, og 10 pct. tillod rygning allerede i 7. klasse. Men skolen skal ikke være et sted, hvor man lærer at ryge. Skolen skal være ikke-ryger normdannende.

I Finland har skolerne været røgfri siden 1977, og kurven over forekomst af lungekræft er forlængst knækket. I Danmark ryges fortsat overalt, hvor der ikke er piktogrammer, der angiver, at rygning er forbudt.

Skod

I et engelsk tidsskrift for sygeplejersker er indlagt en A4-plakat, lige til at hive ud efter en stiplet linie. Rygning og sygdom er overskriften. På plakaten ses en krop, og med pile vises de skadelige effekter af rygning fra isse til fod, eller rettere fra øjne og mund til de store knogler.

Vender man plakaten om, kan man læse, hvad rygning gør ved mundhulen, og begynde at spare op til de implantater, der kan blive nødvendige allerede i slutningen af fyrrerne.

Nogle rygere oplever, at tænderne falder ud, som bladene falder af træerne. Ud over tænder bliver hjerte, mave, blære, nyrer, pancreas, knogler og reproduktion nævnt som områder, rygningen påvirker negativt.

Plakaten kan anbringes der, hvor sygeplejersker møder deres patienter. Opfordringen lyder: Tal med din sygeplejerske, hvis du har brug for hjælp til rygeophør.

Man kan ikke forestille sig sådan en plakat lagt ind i Sygeplejersken. Forbeholdene ville melde sig på stribe.

''Det er folks eget valg, farerne er overdrevne, vi skal ikke missionere for en bestemt livsførelse, sygeplejersker skal ikke fremstå som bedrevidende.''

Men hånden på hjertet. Sygeplejersker er bedrevidende, de ser gang på gang følgerne af, at man har levet et liv som ryger, og de har en faglig viden om rygning og sygdom.

Hvis ikke, er det en dårlig uddannelse, de har fået, og de er gået gennem klinisk praksis med tubegaze for øjnene.

Jeg forestiller mig ikke, at sygeplejersker skal indlede et korstog imod rygning og rygere, men at de skal stille deres viden til rådighed på en aktiv måde for at sænke antallet af rygere over en årrække eller for at få rygere til at skære ned på deres cigaretforbrug.

Samtidig vil sygeplejersker med en fælles markering af, at det er usundt at ryge, måske endda have betydning for folks livsstil.

Nej?

Så lad os vedtage, at det normale liv er røgfyldt og starte på fødestuen.