Omsorg i mandlige sygeplejerskers arbejde: et ontologisk hermeneutisk studie på akutafdelinger
Milligan F. The concept of care in male nurse work: an ontological hermeneutic study in acute hospitals. J Adv Nurs 2001;35:7-16.
Hvordan ser mandlige sygeplejersker på omsorg i det daglige arbejde på akutte afdelinger? I denne artikel beskrives en undersøgelse, hvor otte mandlige sygeplejersker, som arbejder på akutafdelinger, først bliver bedt om at beskrive en situation, hvor deres indsats er omsorg, og derefter interviewes om deres fortælling. Metoden er en model om struktureret refleksion, udarbejdet af Johns og baseret på Carpers model om empirisk, etisk, personlig og æstetisk viden.
Informanterne beskriver både positive og negative oplevelser med meget syge patienter eller patienter, der døde.
De beskriver oplevelser med pårørende og egne følelser. På baggrund af resultaterne præsenterer forfatteren en begrebsmodel for omsorg. Centralt står begrebet ''omsorg og den mandlige sygeplejerske.'' Mere perifert findes udtryk for behov, kommunikation, opgaveløsning og teamarbejde. Længere ude finder man de pårørende og kritik af den medicinske behandling. Hele modellen ses i en social kontekst, hvor køn, associering med tekniske og fysiske opgaver samt det følelsesmæssige arbejde danner fire hjørnestene.
Artiklen er interessant på flere punkter. Den peger på, at mænd i sygeplejen føler sig under et socialt pres til ikke at vise følelser eller søge følelsesmæssig støtte efter voldsomme oplevelser. Den peger på nødvendigheden af at inddrage de pårørende i omsorgsforståelsen, og den viser mænds særlige oplevelser i en traditionelt kvindelig verden. Undersøgelsen giver således indblik i mænds tanker og værdier og præsenterer viden af betydning for samarbejde og forståelse kønnene imellem.
Af Elisabeth O. C. Hall, ph.d., lektor ved Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
John Bowlby and James Robertson: teoretikere, videnskabsmænd og korsfarere i forbedringer af pleje af børn på hospital
Alsop-Shields L, Mohay H. John Bowlby and James Robertson: theorists, scientists and crusaders for improvements in the care of children in hospital. J Adv Nurs 2001;35:50-8.
For ikke så mange år siden mente sygeplejersker i fuldt alvor, at børn på hospital havde det bedst, hvis forældrene holdt sig væk under indlæggelsen. Denne holdning blev senere erstattet af den modsatte, og i dag er forældre ofte indlagt sammen med deres syge barn. De fleste børnesygeplejersker associerer denne holdningsændring til børnepsykiateren John Bowlby (1907-90) og børnepsykologen James RObertson (1911 - 88).
Denne idéhistoriske artikel handler om, hvordan de to nåede frem til deres teori om børns reaktioner på hospitalsindlæggelse med nøglebegreberne protest, fortvivlelse og fornægtelse og om, hvilke konsekvenser teorien fik. Bowlby beskrives som videnskabsmanden og Robertson som hans elev, men også som missionæren, der med sin kone Joyce rejste rundt og forkyndte budskabet: Børn tager skade af længere adskillelse fra moderen, og børn i dårligt fungerende familier har det trods alt bedst hos deres forældre. Barnet skal ikke fjerne, men familien skal have hjælp til at fungere bedre. Robertson forstod at udnytte filmen til information og kom med rekommandationer for forandringer inden for pædiatrisk sygepleje.
Artiklen giver indblik i betydningen af Bowlbys teori, i det kontroversielle i teorien, kritik og modstand og i Bowlbys og Robertsons samarbejde og særpræg. Et udmærket bidrag til undervisning om børn på hospital, som giver dybere indsigt i Bowlbys og Robertsons forskning og sætter familiecentreret børnesygepleje ind i en historisk sammenhæng.
Af Elisabeth O.C. Hall, ph.d., lektor ved Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Side 37
Om sygeplejeteorier og evidens
Fawcett J, Watson J, Neuman B, Walker PH, Fitzpatrick JJ. On nursing theories and evidence. Image J Nurs Sch 2001;115-9.
Artiklen er et kritisk indlæg i den voksende debat om evidensbaseret sygepleje. Forfatterne, alle teoretikere inden for amerikansk sygeplejevidenskab, mener, at den igangværende debat om evidensbaseret praksis rammer helt ved siden af, hvad sygeplejen står for. Debatten er uteoretisk og domineret af, at empiriske, randomiserede undersøgelser skal have forrang. I den debat risikerer sygeplejen at vende tilbage til det medicinske paradigme, påstår forfatterne.
Med udgangspunkt i Carpers vidensområder, empirisk, etisk, personlig og æstetisk viden, foreslår forfatterne måder at præsentere, hvad de kalder ''teoristyret evidensbaseret praksis.'' Carper er valgt, idet hendes fire vidensområder i dag betragtes som grundlæggende for sygeplejen. Med sin artikel fra 1978 ''Fundamental patterns of knowing in nursing'' ville Carper udvide forståelsen af sygeplejen som kunst og videnskab, og hun ønskede en ensartet vægtning af samtlige vidensområder.
Med Carper som teoretisk ståsted vil man nærme sig en helhedsforståelse af sygeplejepraksis. Ud over videnskabelige data fra empirisk forskning vil evidens kunne omfatte etiske koder og standarder, personlige narrativer, og som evidens for æstetisk viden, kunstkritik i forskellige afstøbninger.
Konkluderende opfordrer forfatterne sygeplejersker over hele verden til at deltage i debatten om teoristyret, evidensbaseret praksis. Deres spørgsmål er: Hvilken gavn vil sygeplejen have af, at man som evidens inddrager såvel empirisk som etisk, personlig og æstetisk viden? I dansk sygepleje vil vi have glæde af at deltage i denne debat. Også her synes den empiriske viden at dominere litteraturen, når det gælder udvikling af evidensbaseret sygeplejepraksis.
Af Elisabeth O. C. Hall, ph.d., lektor ved Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Prioritering af patienters behov
Hallström I, Elander G. A comparison of patient needs as ranked by patients and nurses. Scand J Caring Sci 2001;15:228-34.
Patienter og sygeplejersker prioriterer forskelligt, når de skal vurdere, hvilke behov der er vigtigst for patienterne at få dækket. Der er ingen forskel på kirurgiske og medicinske patienters prioritering, eller på hvordan sygeplejersker i henholdsvis medicinske og kirurgiske afdelinger tror, patienterne prioriterer.
Patienter lægger først og fremmest vægt på kommunikation og kompetent plejepersonale, men ikke på at deltage i beslutningstagen. Sygeplejerskerne tror, patienterne vægter kompetent plejepersonale, men ikke, at de vægter kommunikation så højt, som de faktisk gør. De undervurderer patienternes behov for kontakt med pårørende og tror, at patienterne vægter smertebehandling og anden behandling højere, end de gør.
Dette er nogle af de væsentligste resultater fra en undersøgelse på tre kirurgiske og tre medicinske hospitalsafdelinger. Fra en tidligere undersøgelse havde man fundet 10 grupper af behov, som hospitalsindlagte patienter generelt fremhæver: Grundlæggende pleje, kommunikation, kompetent plejepersonale, kontinuitet, kontakt med pårørende, empati, integritet, smertelindring, deltagelse i beslutningstagen og behandling af sundhedspersonalet. Nu bad man alle patienter, som var indlagt på en bestemt dag, og som opfyldte inklusionskriterierne, om at prioritere deres behov med numrene 1, 2 og 3. Sygeplejerskerne skulle svare på, hvordan de troede, patienterne ville prioritere.
Selvom undersøgelsens design lægger op til en screening af, hvordan forskellige grupper af behov vægtes, og ikke kan forklare forskellen i patienters og sygeplejerskers vægtning, giver resultaterne stof til eftertanke, nysgerrighed og inspiration til yderligere forskning.
Af Kirsten Lomborg, cand.cur., exam.art., ph.d.-studerende.