Stigende vikarforbrug forringer kvaliteten af plejen

​Omkring halvdelen af alle sygehusafdelinger bruger sygeplejerskevikarer fra private vikarbureauer, og udgiften til disse vikarer steg fra april 1999 til april 2000 med 10 pct. I alt koster vikarerne fra de private bureauer 3 pct. af den samlede lønudgift til sygeplejersker. Det stigende forbrug af vikarer opfattes af de fleste afdelinger som et problem, fordi det er dyrt for afdelingerne og forringer kvaliteten i plejen af patienterne. De enkelte sygehuse kan med fordel gøre noget ved problemet.

Det er hovedkonklusionen efter en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som Amtsrådsforeningen sluttede i januar i år. Undersøgelsen blev fulgt op af en arbejdsgruppe, der ved besøg på udvalgte afdelinger søgte en dybere forståelse af vikarproblemets karakter. Denne arbejdsgruppe var sammensat af Dansk Sygeplejeråd, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Amtsrådsforeningens spørgeskemaundersøgelse har sammen med arbejdsgruppens studier i marken nu resulteret i en gedigen rapport om anvendelse af sygeplejerskevikarer.

Undersøgelse og analyse klargør, at anvendelsen af vikarer på mange afdelinger udgør et problem, og rapporten indeholder forslag til, hvordan det enkelte sygehus overordnet kan angribe det. Som nogle af de instrumenter, der kan bruges til at begrænse vikarforbruget, peger arbejdsgruppen på decentrale arbejdstidsaftaler, forbedret honorering af de fastansatte samt kompetenceudvikling og ændringer af arbejdsvilkår/miljø, der kan gøre det mere attraktivt at være fastansat.

Flest vikarer på intensiv og anæstesiafdelinger

I den omfattende vikarundersøgelse har man søgt at få belyst, om der er en sammenhæng mellem på den ene side anvendelsen af vikarer og på den anden side afdelingernes størrelse, andelen af deltidsansatte og omfanget af overarbejde.

For så vidt angår afdelingernes størrelse er der en klar tendens til, at det er de større afdelinger, der bruger forholdsvis flest sygeplejerskevikarer. I gennemsnit var de afdelinger, som brugte vikarer, 2,7 gange så store som de afdelinger, der ikke anvendte vikarer.

Undersøgelsen kunne også påpege en sammenhæng mellem afdelingernes andel af deltidsansatte og forbruget af vikarer. Der er således en tendens til, at anvendelsen af vikarer aftager, jo større andelen af deltidsansatte er.

Til gengæld er der tilsyneladende ingen sammenhæng mellem forbruget af vikarer på afdelingen og omfanget af udbetalt overarbejde.

Man har også været interesseret i at få belyst, hvordan anvendelsen af vikarer forholder sig til afdelingernes specialer. Undersøgelsen viser, at anvendelsen af vikarer er fordelt på 13 af de 25 grundspecialer.

Afdelingerne med specialerne anæstesiologi og intern medicin har det relativt største forbrug af vikarer. På disse afdelinger

udgør lønudgiften til vikarer i gennemsnit henholdsvis 5,4 og 4,6 pct. af den samlede lønudgift.

Fravær og lave normeringer

De 96 afdelinger, som indgår i undersøgelsen, er også blevet spurgt om, hvorfor de anvender vikarer. 81 pct. af afdelingerne svarer, at brugen af vikarer kompenserer for fravær - ferie, barsel, sygdom mv. 56 pct. af afdelingerne angiver, at vikarerne træder ind i forbindelse med ledige stillinger, og 9 pct. af afdelingerne påpeger, at anvendelsen af vikarer skyldes høj personaleomsætning.

Foruden disse faste svarmuligheder har afdelingerne haft mulighed for selv at formulere forklaringer på vikarforbruget. Knap halvdelen af afdelingerne har benyttet sig af den mulighed, og en stor del af dem forklarer, at vikarforbruget dækker over for lave normeringer.

Langt de fleste af de afdelinger, som anvender vikarer, opfatter det som et problem, at afdelingen må ty til denne løsning. 57 pct. mener, at der er tale om et begrænset problem, mens 35 pct. vurderer, at det er et alvorligt problem. 7 pct. af afdelingerne finder ikke, at deres anvendelse af vikarer er et problem.

Dyrt og kvalitetsforringende

Det flertal af afdelingerne, som karakteriserer anvendelsen af vikarer som et problem, beskriver også problemets karakter.

Side 11

81 pct. af afdelingerne peger på den økonomiske side af sagen. Vikarer er en dyr løsning. Derudover vurderer 65 pct. af afdelingerne, at anvendelsen af vikarer forringer kvaliteten i ydelserne til patienterne. Endelig vurderer 32 pct. af afdelingerne, at anvendelsen af vikarer medfører utilfredshed hos personalet og dermed er et personalemæssigt problem.

Halvdelen af afdelingerne bidrager med uddybende bemærkninger om problemet. En stor del af dem påpeger, at vikarerne ofte mangler tilstrækkelig viden om specialet og om afdelingen, om de faste procedurer, døgnrytme, indretning og edb. Det betyder, at kvaliteten i patientplejen forringes, og det medfører en øget belastning for det faste personale, der skal introducere vikarerne til opgaverne og kontrollere deres arbejde. Det er et gennemgående problem, at det er vanskeligt at skabe sammenhæng i patientforløbene, når der anvendes skiftende vikarer.

Nogle afdelinger finder det også problematisk, at vikarer kun kan løse de daglige specifikke opgaver og ikke indgå i mere langsigtede udviklingsopgaver eller deltage i uddannelse.

Endelig oplever en række afdelinger, at det er problematisk, at vikarer får en væsentlig højere løn end det faste personale, der har større kompetence. Det kan give frustrationer og påvirke arbejdsmiljøet negativt.

Decentrale aftaler om arbejdstid

Arbejdsgruppen, som har analyseret det komplekse vikarproblem, konkluderer, at anvendelsen af vikarer i en vis udstrækning er nødvendig under de eksisterende normeringer og i nogle tilfælde kan være eneste forhåndenværende løsning. Samtidig opfordrer man dog de enkelte sygehuse til at analysere deres vikarproblem og gøre noget ved det. Man fremlægger en række forslag til, hvordan behovet for vikarer kan mindskes.

Et af de værktøjer, der kan bruges, er decentrale arbejdstidsaftaler, hvor arbejdet bliver tilrettelagt mere hensigtsmæssigt - både set i forhold til de ansatte og til arbejdspladsens behov. Det har nemlig vist sig, at en væsentlig del af forbruget af vikarer forekommer på vagter på ikke-attraktive tidspunkter og ofte hænger sammen med, at personaleressourcerne ikke er tilpasset arbejdsmængden og -belastningen optimalt.

Her kan man gå ind med mere hensigtsmæssige decentrale aftaler om arbejdstid, honorering for ubekvemme arbejdstider og forbedringer af arbejdsmiljøet. Arbejdsgruppen mener, at decentrale aftaler vil øge mulighederne for at fastholde og rekruttere personale og smidiggøre opgaveløsning og -tilpasning på afdelingerne.

Brugen af vikarer fra private bureauer opfattes først og fremmest som et økonomisk problem på sygehusene. Selv om man modregner besparelser, fordi vikarer ikke har ret til barsel, ferie eller løn ved Side 12

sygdom, så vurderes det dog samlet, at vikarerne er en relativt dyr løsning. Det vil generelt bedre kunne betale sig at bruge andre løsninger, herunder ''kendte'' timelønnede vikarer eller internt vikarbureau.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse konstateret, at den løn, som den eksterne vikar faktisk får udbetalt, typisk kun udgør knap halvdelen af det beløb, som vikarbureauet modtager fra sygehuset. Bureauet skal også tjene penge. Den løn, som vikaren rent faktisk får udbetalt, vil typisk være 15 pct. højere end de fastansattes løn.

Samtidig vurderes det, at anvendelse af personale med lokalt kendskab vil mindske omkostningerne til oplæring og introduktion af medarbejderne og give en bedre sammenhæng og kvalitet i patientplejen.

Det er den højere aflønning, som får nogle sygeplejersker til at tage vikararbejde og være villige til at arbejde på ikke-attraktive tidspunkter. Alternativt vil en bedre honorering af de fastansatte kunne motivere dem til at yde en ekstra indsats på de pågældende tidspunkter. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de lokale parter på sygehusene drøfter, hvad der opfattes som ubekvemme arbejdstider og ulemper og derefter overvejer, hvorledes der kan kompenseres økonomisk med henblik på lokale aftaler.

Det er også arbejdsgruppens opfattelse, at sygehuset i sin fremtidige anvendelse af faste medarbejdere bør være opmærksom på muligheden for at veksle mellem afspadsering og udbetaling af ulempeydelse, herunder overarbejde til den enkelte. Formen bør afhænge af behovene på den enkelte afdeling.

Interne vikarer og bedre løn

Undersøgelsen viste, at afdelinger med mange deltidsansatte ikke havde samme brug for vikarer som andre afdelinger. De deltidsansatte sygeplejersker har nemlig ofte mulighed for at træde til, når der er behov for ekstra arbejdskraft. I den forbindelse peger arbejdsgruppen på muligheden for at indgå tidsbegrænsede lokale aftaler for den enkelte medarbejder, således at den ugentlige arbejdstid kan overstige den fastlagte norm.

Endelig anbefaler arbejdsgruppen en løsningsmodel, som der allerede arbejdes med på nogle sygehuse, nemlig etablering af et korps af egne og kendte medarbejdere - en såkaldt intern vikarordning - som alternativ til de private bureauer.

Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at man i højere grad bruger mulighederne i Lønsystem 2000/Ny løn til at løse problemerne. Funktions-, kvalifikations- og resultatløn kan i højere grad bruges til at fastholde sygeplejersker på de afdelinger, som har et stort forbrug af vikarer, og generelt kan lønsystemet bruges til at rekruttere og fastholde medarbejderne og give større fleksibilitet. Derved nedbringes behovet for vikarer.

Udviklingsmuligheder

Det betyder generelt meget for sygeplejersker, at der er udviklingsmuligheder i deres job, og ved at skabe sådanne muligheder kan sygehuset gøre det mere attraktivt for den enkelte medarbejder at have en fast tilknytning til sygehuset frem for vikararbejde. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at sygehuset satser på at sikre rekruttering og fastholdelse gennem kvalificering af det faste personale i form af kompetenceudvikling.

Også en omfordeling eller mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opgaverne vil i en del tilfælde kunne mindske behovet for vikarer. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der på sygehusene løbende arbejdes med tilrettelæggelse og organisering af arbejdet, så de samlede personaleressourcer anvendes optimalt ud fra hensyn til både kvalitet, effektivitet og den enkelte medarbejders kompetence.

Arbejdsgruppen kan konkludere, at anvendelsen af vikarer ikke generelt skyldes ''personaleflugt'' fra de pågældende afdelinger. Både sygehusledelserne, afdelingsledelserne og medarbejderne, der har deltaget i undersøgelsen, giver udtryk for, at arbejdsklimaet overordnet set er godt på trods af det relativt store forbrug af vikarer og de til tider belastende arbejdsvilkår.

Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at belastende arbejdsvilkår på nogle afdelinger kan resultere i sygefravær og give problemer med rekruttering og fastholdelse. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at sygehuset har en aktiv arbejdsmiljøpolitik og i særlig grad har fokus på de afdelinger, hvor der er meget sygefravær eller hurtig personaleomsætning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at sygehuset indfører retningslinjer og procedurer for, hvornår der må anvendes vikarer, fordi dette i sig selv kan være et redskab til at sætte øget fokus på anvendelsen af vikarer.

Og først og sidst er det afgørende, at der er en konstruktiv dialog mellem ledelsen og medarbejderne om problemet. Den gode dialog styrkes med en synlig ledelsesform og rettidig information til medarbejderne.