Synspunkt: Bedømmelse af sygeplejerskers forskningsprojekter

Hvad er årsagen til, at mennesker, der indgår i projekter/forskning, stilles forskelligt, alt efter om det drejer sig om at deltage i biomedicinsk forskning eller at deltage i human- og samfundsforskning?

Hvad er årsagen til, at forskningsprojekter inden for human- og samfundsvidenskaberne ikke har et videnskabsetisk komitésystem i lighed med de regionale videnskabsetiske komitéer, som blev grundlagt tilbage i 1992?

Dette synspunkt vil belyse nogle vinkler på disse spørgsmål.

Det Sygeplejeetiske Råd bliver jævnligt kontaktet af sygeplejersker, der har fået afvist en bedømmelse af deres forskningsprojekt i Den Regionale Videnskabsetiske Komité.

Baggrunden for denne problemstilling er Lov om Videnskabsetisk Komitésystem (lovbekendtgørelse 1999-01-08 nr. 69), der har til formål at fastlægge de retlige rammer for den videnskabsetiske bedømmelse af biomedicinske forskningsprojekter. Herved falder sygeplejerskers forskningsprojekter ofte uden for lovens anvendelsesområde, idet disse ofte ikke er biomedicinske forskningsprojekter, men af human- og samfundsvidenskabelig karakter i form af interviews, spørge-skemaer, observationer m.m.

Det Videnskabsetiske Komitésystems opgave er at sikre beskyttelse af forsøgspersoner, der deltager i biomedicinske forskningsprojekter, samtidig med at der skabes mulighed for udvikling af ny værdifuld viden.

Det Sygeplejeetiske Råds udgangspunkt er, at vi mener, at der er behov for at sikre, at også anden forskning end biomedicinsk bliver videnskabsetisk bedømt. Denne holdning er begrundet i de to hovedproblemer, vi mener knytter sig til den nuværende afgrænsning af lovens område:

• l Beskyttelse af de mennesker, der inddrages i forskningsprojekter af human- og samfundsvidenskabelig karakter og
• l Forskernes behov for en ''blåstempling'', dvs. en godkendelse af forskningsprojekter, der falder uden for lovgivningens nuværende område.

Begge problemstillinger deles med forskere med anden uddannelsesmæssig baggrund, men i dette indlæg tages udgangspunkt i sygeplejersker.

Den første problemstilling er, som nævnt, forsøgspersonernes retsstilling. Det fremgår af lovens §47 8, at det er Det Videnskabsetiske Komitésystems opgave at bedømme risici og påse, at der bliver indhentet informeret skriftligt samtykke, orienteret om forskerens baggrund og økonomiske tilknytning, og at forskningen er relevant og af god videnskabelig standard.

Denne beskyttelse af forsøgspersoner, der indgår i biomedicinske forskningsprojekter, vil Det Sygeplejeetiske Råd anbefale, at alle, der indgår i forskningsprojekter, opnår uanset forskningsmetoden.

Denne holdning understøttes af følgende konklusion fra Forskningsministeriets Forskningsetiske redegørelse fra 1994: ''Det forekommer ubegrundet, at inddragelsen af mennesker kontrolleres forskelligt i forskellige forskningsgrene''  (Andersen, Svend: Forskningsetik, en udredning. Forskningsministeriet 1994).

Den anden problemstilling, godkendelse af projekter, er begrundet i sygeplejerskers henvendelser til Det Sygeple-jeetiske Råd. Af disse fremgår det, at de sygeplejersker, der har fået deres forskningsprojekt afvist ved den Regionale Videnskabsetiske Komité, mangler en godkendelse af, at de lever op til de stillede krav om god videnskabelig standard, relevante etiske overvejelser m.m. En godkendelse er også ofte vejen til at kunne få økonomiske midler fra råd, fonde og institutioner.

Hvorfor nu?

Når Det Sygeplejeetiske Råd vælger igen at sætte fokus på lov om Det Videnskabsetiske Komitésystem og foretage en aktiv indsats, er dette begrundet i, at IT- og Forskningsministeriet har bebudet en større lovrevision i år 2002.

I denne forbindelse har Dansk Sygeplejeråd og Det Sygeplejeetiske Råd over for ministeriet tilkendegivet, at man igen vil påpege problemstillingen med afgrænsningen til biomedicinske forskningsprojekter.

Hanne F. Mortensen er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev.