Faglig kommentar: Klinisk specialist i unåde

Den kliniske specialist flakkede rundt på heden og udstødte høje klagende toner, der indimellem skiftede over i langstrakte hyl. Lydene fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på de lokale svineproducenter. De sagde, at den kliniske specialist havde været på heden i mere end to uger.

Det hele startede med, at hun kom hjem fra Norge og var blevet klinisk specialist i gigtpatienter. Hun havde taget mange kurser og til sidst en diplomuddannelse. Gigtpatienter havde haft hendes store interesse, siden hun var studerende på en reumatologisk afdeling i sidste praktik.

Hun havde været mega-ærgerlig over ikke at komme på intensiv, sådan som hun havde ønsket. Gigtpatienter, bvadr.

Det varede, lige til hun var kommet inden for døren. Så var hun solgt til kroniske patienter. Efter Norge havde hun søgt ansættelse på fire reumatologiske afdelinger som klinisk specialist. Det første sted havde oversygeplejersken set undrende på hende, da hun havde fortalt om sine kvalifikationer. Hun havde set endnu mere undrende ud, da hun havde fremsat sit lønkrav.

''Jamen jeg kan gøre sygeplejen kjempefin,'' sagde hun og kunne have skåret sin tunge af.

Det norske hang fast, og nu troede oversygeplejersken sikkert, at hun var en skør krukke, der ikke indeholdt noget som helst.

''Sygeplejen,'' sagde oversygeplejersken og gumlede lidt på ordet. ''Klinisk specialist,'' gumlede hun videre. ''Lad mig se engang.'' Hun tog et stort lyserødt ringbind ned fra hylden og bladede på må og få, mens hun læste højt.

''Transplantationskoordinator, områdeleder, assisterende områdeleder, forebyggende sygeplejerske, udviklingssygeplejerske, projektkoordinator, refleksions-tutor, praktikvejleder, ''næh, du findes ikke her,'' sagde oversygeplejersken.

''Det, vi søger, er en sygeplejerske, der kan komme helt ind under huden på patienterne,'' fortsatte hun med et henført smil.

Hvad skulle vi dog der, tænkte den kliniske specialist. Hun havde forstået, at der ikke blev tale om nogen ansættelse og trak sig baglæns ud af oversygeplejerskens lyserøde kontor.

Oversygeplejersken indhentede hende på gangen. ''Klinisk specialist lyder forkert,'' sagde hun. ''Find på noget andet. Hvad med omsorgskoordinator?''

Flåede tomater

Nederlagene fortsatte. Oversygeplejerskerne havde ikke brug for en klinisk specialist. De manglede derimod en sygeplejerske til at udføre et pilotprojekt på en ny omsorgsjournal, en tværfaglig kompetenceudviklings-brobygger og en planlægger af tid- og -rum til læring-sygeplejerske.

Den kliniske specialist drog til heden. Da hun havde klaget sig derude i tre uger, kom en ung forretningsmand i stribet tøj forbi. ''Hvad hyler du sådan over?'' spurgte han.

Hun fortalte ham hele historien. Han så på hende og sagde, at med de kvalifikationer havde han et job til hende som butiksleder i en dagligvareforretning. Hun så skeptisk på ham, men inden ugen var omme, koordinerede hun personale og varer i butikken. Samtidig talte hun med mange af de handlende, som snart lærte at henvende sig til den kliniske specialist, hvis de manglede en vare eller havde problemer med helbredet.

En dag kom oversygeplejersken hen til hende og spurgte efter flåede tomater på tilbud. Den kliniske specialist svarede venligt, at de lå henne på hylden ved siden af majonæsen.

''Jeg synes, du virker bekendt,'' sagde oversygeplejersken. ''Har du ikke været omsorgskoordinator engang?''

"Næh," svarede den kliniske specialist. "Jeg var klinisk specialist."

''Ved du hvad,'' sagde oversygeplejersken, ''jeg mangler en refleksions-tutor. Hvad med at give fremtiden mening?''

Den kliniske specialist trak vejret dybt. ''Jeg vil faktisk hellere være klinisk specialist i en dagligvarebutik,'' svarede hun.

Oversygeplejersken trak på skuldrene, hankede op i sin lyserøde taske og vendte sin lyserøde fleeceryg mod den kliniske specialist. Omsorg er dialog, stod der med store bogstaver.