Pres på intensivafdelinger

En ekstrem situation. Sådan karakteriserer oversygeplejerske Heidi Brønnum aftenen den 29. november, hvor Hjertecentrets intensivafdeling på Rigshospitalet må meddele, at de ikke kan tage imod en transplantationspatient. Lungetransplantationen bliver aflyst.

''Det sker måske tre-fire gange om året, at vi har en weekend, hvor alle patienter på afdelingen er høj-intensive. Vi havde i forvejen indkaldt 25 ekstra sygeplejersker, og det var ikke muligt at skaffe flere. Vikarbureau eller sygeplejersker fra en anden intensivafdeling kan vi ikke trække på, da arbejdet med højintensive patienter kræver kendskab til specialet, siger Heidi Brønnum.

Problemet i det konkrete tilfælde bestod i, at den 29-årige mand med cystisk fibrose allerede havde fået at vide, at han skulle opereres. Han var på vej i ambulance fra Odense til Rigshospitalet, da han fik besked om aflysningen.

Rigshospitalet er det eneste sted i landet, der foretager lungetransplantationer, og der var ikke mulighed for, at patienten kunne blive opereret i udlandet, da en transplantation kræver, at lægerne på det andet sted har et nøje kendskab til patienten. Organerne kunne dog som følge af et skandinavisk samarbejde gå til et andet skandinavisk land og komme en anden patient til gode.

Heidi Brønnum kan huske ét andet tilfælde, hvor mangel på personale har betydet aflysning af en transplantation, men i det tilfælde nåede patienten slet ikke at få besked om, at en operation var forestående.

Sagen om den netop aflyste transplantation har sat fokus på et problem, som intensivafdelingerne på Rigshospitalet har kendt til i årevis, nemlig mangel på personale. På Hjertecentrets intensivafdeling oplyser Heidi Brønnum, at hun i øjeblikket mangler 12 sygeplejersker ud af en normering på 92.

Et spørgsmål om penge

Oversygeplejerske på Abdominalcentrets intensivafdeling, 4131, Paw Rasmussen, ærger sig over, at den nye sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at sagen om den afviste lungepatient og manglen på intensivsygeplejersker er udtryk for dårlig ledelse.

''Det er selvfølgelig et udtryk for dårlig ledelse, når man har kendt til manglen i årevis. Men det handler også om penge. Det viser et eksempel på Skejby Sygehus, hvor oversygeplejersken i fællesskab med tillidsrepræsentanterne sidste år gennemførte et stort projekt, der skulle belyse, hvad der skal til for at fastholde og tiltrække sygeplejersker. Eksempelvis ønskede sygeplejerskerne kun at arbejde hver tredje weekend. De fik tilført ressourcer, så der nu er 40 pct. flere sygeplejersker end på en tilsvarende afdeling på Rigshospitalet,'' siger Paw Rasmussen.

Han er ved at undersøge, om det er muligt at lave en aftale med hver enkelt sygeplejerske om arbejdstiden.

''Nogle kan fastholdes, hvis de får færre nattevagter. Til gengæld kan man så give et tillæg for nattevagter, som stiger, når man eksempelvis tager mere end fire nattevagter på en måned,'' siger Paw Rasmussen.

Abdominalcentrets intensivafdeling mangler i øjeblikket 15 sygeplejersker ud af en normering på 91.

Gitte Meldgaard Nielsen, der er klinisk udviklingssygeplejerske på Abdominalcentrets intensivafdeling, oplever dagligt, hvad sygeplejerskemanglen betyder. Hun har stort set ikke tid til sit udviklingsarbejde.

''Det er meningen, at jeg skal bruge tre dage pr. uge på at passe patienter og resten på udviklingsarbejde, men i øjeblikket bruger jeg alle 37 timer på at passe patienter. Det betyder, at folk ikke bliver lært ordentligt op,'' siger Gitte Meldgaard Nielsen.

Tomme senge

På afdelingen er der plads til 18 patienter, men mange af stuerne står tomme. Der er ikke sygeplejersker i beredskabet til at passe mere end 14. Det sker dog af og til, at afdelingen alligevel må tage imod op til 16 patienter, fordi de ikke kan afvise respiratorpatienter, og det betyder, at der må indkaldes sygeplejersker på deres fridage.

På afdelingssygeplejerskens dør sidder der sedler med ledige vagter, hvor personalet kan skrive sig på. Den kommende weekends nattevagter er stadig ikke afsat, og der mangler også dag- og aftenvagter.

''Jeg oplever, at alle her er villige til at gøre noget. De føler et ansvar for arbejdet. At afdelingen ikke har været nødt til at aflyse levertransplantationer, skyldes sygeplejerskernes velvillighed og respekt for de meget dårlige patienter,'' siger Gitte Meldgaard Nielsen.

Afdelingen har også almen-intensive patienter, og i tilfælde af, at der skal bruges sygeplejersker til at tage sig af en transplantationspatient, så bliver almen-intensive patienter flyttet til andre hospitaler.

Gitte Meldgaard Nielsen har været ansat på afdelingen i to år.

''Det, jeg kan lide ved arbejdet, er, at vores normering er én sygeplejerske til hver patient. Det giver tid til at yde den sygepleje, man bør yde til alle patienter. Men det er

Side 11

desværre sjældent, det kan lade sig gøre i praksis. Nogle gange har vi alligevel to eller tre patienter at se efter. Patienterne kan mærke, vi er stressede, og de pårørende kan mærke det. I sidste uge havde jeg en patient, en dame, som lå og viftede med armene, for at jeg skulle komme. Jeg sagde, ''jeg skal nok komme'', men hun begyndte at græde, og det er et eksempel på, at arbejdspresset er for stort,'' siger Gitte Meldgaard Nielsen.

Hun har af og til tænkt på at finde et andet arbejde, og den tanke er hun ikke alene om.

''Flere og flere intensivsygeplejersker søger ud og tager en anden uddannelse. To af vores sygeplejersker er eksempelvis blevet sælgere. Andre vælger at uddanne sig til anæstesisygeplejersker,'' fortæller Gitte Meldgaard Nielsen.

For at komme sygeplejerskemanglen til livs ser Gitte Meldgaard Nielsen kun muligheder i langsigtede strategier, der hedder løn under sygeplejerskeuddannelsen, lønløft til sygeplejerskerne og bedre arbejdsvilkår.