Udenlandske fødende diskrimineres

Sygeplejersker og andet personale på Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet yder mindre omsorg over for udenlandske gravide og fødende kvinder og nybagte mødre, end de gør over for danske kvinder på afdelingerne. Udenlandske kvinder får mindre information, de ansatte opholder sig kortere tid på deres acstuer og de tilbringer generelt mindre tid sammen med dem på sygehusafdelingen

Det er konklusionen på en undersøgelse af personalets forestillinger om og handling i forhold til udenlandske patienter på Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet.

Og hverken klinikchef, ledende sygeplejerske eller ledende jordemoder på klinikken er i tvivl om, at undersøgelsen taler sandt. Der er sprogproblemer, siger de samstemmende.

Undersøgelsen er lavet af antropolog Anette Wilhjelm Jahn, som gennem syv måneder i 1998 delvist deltog i arbejdet på klinikken samt interviewede og observerede personalet. Siden har hun brugt to år på at behandle og analysere det omfattende datamateriale.

''De udenlandske kvinder får den instrumentelle pleje, de skal have, men generelt får de ikke meget mere end det. Uden at tænke over det kategoriserer personalet de indlagte kvinder og deres mænd i forhold til en idealforestilling om, hvordan en fødsel og en barsel bør forløbe, eller hvordan et nybagt forældrepar bør opføre sig. Jeg kunne observere, at sygeplejersker på linje med andet sundhedspersonale yder bedre behandling over for patienter, hun identificerer sig med.

Sygeplejersker går typisk mindre ind på de stuer, hvor der ligger udenlandske kvinder, fordi kontakten med dem er svær. De taler måske ikke dansk, forstår dårligt, hvordan en dansk hospitalsafdeling fungerer, har en anderledes kropsopfattelse, et andet forhold til spædbarnspleje og amning og en mand, som slet ikke deltager i spædbarnsplejen,'' fortæller Anette Wilhjelm Jahn.

Undersøgelsen viser, at den information og rådgivning, kvinder får før og efter en fødsel, ikke i tilstrækkelig grad bliver oversat til de udenlandske kvinders modersmål.

''De kvinder, som ikke taler dansk eller engelsk, tilbydes ringe sproglig adgang til deres hospitalsophold, fordi tolkebrug er restriktiv. De deltager sjældent i fødselsforberedelse, og de har mindre ny viden om amning, spædbørnspleje, seksualitet og prævention end danske kvinder, når de forlader hospitalet efter en fødsel,'' siger Anette Wilhjelm Jahn.

Genkender problemerne

Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet består af barselsgang, fødegang, fødeklinik, konsultation og svangreafdeling. Fungerende ledende sygeplejerske på Obstretrisk Klinik og afdelingssygeplejerske på svangreafdelingen Irene Karstensen kan godt genkende de problemer, undersøgelsen peger på.

''Jeg synes, vi er meget hurtige til at bestille tolk, hvis vi mener, der er behov for det. Men det er rigtigt, at nogle af de udenlandske kvinder ikke får den omsorg, som danske patienter får. Personalet kan ikke sætte sig på sengekanten og lige snakke med dem i ti minutter, hvis ikke de forstår dansk eller engelsk. Og det giver en ringere pleje. Men vi overskrider ikke grænsen, som undersøgelsen viser, at andre personalegrupper gør, og inviterer gæster ind uden at aftale det med patienten,'' siger hun.

Også jordemødrene nikker genkendende til problemer med sproglige barrierer. Dog siger ledende jordemoder på Obstetrisk

Side 9

Klinik, Kit Dynnes, at flere af undersøgelsens eksempler er enkeltstående tilfælde.

''Det konkrete eksempel, hvor en jordemoder ikke spørger en fødende kvinde om tilladelse til, at antropologen kan være til stede under hendes fødsel, er selvfølgelig principielt fuldstændig forkert. Det samme gælder, når jordemoderen ikke én eneste gang nævner kvindens navn under fødslen. Der er ingen undskyldning for de situationer, men jeg tror ikke, de beskriver en generel tendens.

Vi har et kommunikationsproblem med udenlandske kvinder, der især handler om sproget, og det skal vi arbejde med. Men der skal mere til end en tolk.

Efterhånden får vi også flere og flere indvandrere blandt personalet. Vi har i øjeblikket tre jordemødre og to jordemoderstuderende med anden etnisk baggrund end dansk. Det er med til at ændre på fordomme, men det giver også andre muligheder for forståelse mellem kvinden og den ansatte. Det tror jeg, får betydning på længere sigt,'' siger Kit Dynnes.

På Obstetrisk Klinik eksisterer der i øjeblikket kun tilbud om fødselsforberedelse til gravide på dansk.

Overlæge og chef på klinikken, Peter Hornnes, er ikke i tvivl om, at der foregår forskelsbehandling på klinikken, men han mener, problemet afspejler det omgivende samfund:

''Danskere og udlændinge bliver behandlet forskelligt mange andre steder i Danmark, både på og uden for hospitalet. Men siden Anette Wilhjelm Jahn indhentede sine data for ca. tre år siden, er forskelsbehandlingen heldigvis blevet mindre udtalt. Vi er blevet mere vant til udlændinge - det var i hvert fald min opfattelse indtil folketingsvalget i november - og jeg oplever en større respekt og accept hos personalet over for udlændinge og indvandrere. Men det er bestemt et problem, vi skal arbejde med i vores klinik. Og det gør vi også.''

Fuldstændig uacceptabelt

Formanden for de etniske mindretals sammenslutning INDsam, Mohammed Hassan Gelle, siger, at det er fuldstændig uacceptabelt, at kvinder med en udenlandsk baggrund behandles anderledes end danske kvinder, når de er indlagt.

''Specielt, når det gælder nybagte forældre, synes jeg, det er et stort problem. Alle ved, at nybagte forældre er i en særlig sårbar og følelsesladet situation, hvor de kan have stort behov for råd og vejledning. Samtidig skal man huske, at mange udenlandske kvinder slet ikke har det netværk, som danske kvinder har, og derfor i endnu højere grad kan have brug for hjælp. Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at der er tolk til stede så ofte som muligt. Det er klart, at man ikke kan have tolke i alle sprog på afdelingerne 24 timer i døgnet. Men det er vigtigt, at et stort hospital som Rigshospitalet har en politik og en handlingsplan på området. Det kan jo have uoverskuelige konsekvenser, hvis f.eks. en omskåret kvinde skal føde, og personalet ikke kan kommunikere med hende. Både hendes og barnets liv kan komme i fare under sådan en fødsel,'' siger Mohammed Hassan Gelle.

Som et forsøg forbereder Obstetrisk Klinik i øjeblikket et net-tolkeprojekt, hvor patienter kan få tolkeassistance over internettet. Ifølge Peter Hornnes bliver tolkningen billigere og samtidig bedre end telefontolkning, hvor patient og tolk ikke kan se hinanden.

''Vi bruger tolke i meget stort omfang, men vi har desværre ikke råd til at have et helt batteri af faste tolke siddende på hver afdeling.

Men uanset hvor flittigt man anvender et tolkesystem, så er der lejligheder, hvor man kunne have givet en information, hvor det ikke er praktisk muligt. F.eks. hvis du går forbi en mor med sit nyfødte barn på gangen, så kan du sige et par bemærkninger eller veksle et par ord, hvis du har et fælles sprog. Der foregår jo en afvejning, før man ulejliger en tolk og bruger den tid og de ressourcer, det tager. Det kræver, at man tillægger informationen en vis betydning.

Men at tro, man kan informere 100 pct. lige så godt til en patient, med hvem man ikke taler samme sprog, det tror jeg er illusorisk,'' siger Peter Hornnes.

Personalet forvalter reglerne

Anette Wilhjelm Jahns undersøgelse viser, at det har mere at sige, hvad den enkelte ansatte mener om udlændinge og integration, end hvad der står skrevet f.eks. i reglerne om tolkebistand.

''De kan sagtens have nedskrevne retningslinjer og regler på hospitalet, men det er personalet, som skal forvalte de regler. Så hvis en ansat mener, det er for dårligt, at en kvinde, som har boet i landet i 15 år ikke taler dansk, så får hun sandsynligvis kun tolk, hvis det drejer sig om medicinsk information eller informeret samtykke.

Mange af de ansatte er også påvirket af, hvad medierne skriver om udlændinge. Og jeg er flere gange stødt på personale, som ordret gengav argumenter og fraser fra mediernes udlændingedebat,'' siger Anette Wilhjelm Jahn.

Mohammed Hassan Gelle kan godt forstå, at de ansatte kan blive irriteret på en udlænding, som ikke kan dansk efter mange år i landet. ''Men som professionel og fagperson må man udføre arbejdet objektivt. Desuden er der nogle mennesker, som aldrig kan lære sprog. Enten fordi de er dybt traumatiserede eller har alvorlige handicap at slås med. Det er meget sjældent, jeg møder en udlænding i Danmark, som ikke er interesseret i at lære sproget og kunne forstå, hvad der foregår rundt omkring ham,'' siger Mohammed Hassan Gelle.

Rigshospitalets uddannelsesafdeling har iværksat et kursus for medarbejdere i ''kommunikation med fremmede kulturer,'' hvor de ansatte lærer om andre kulturers religion, sygdomsforståelse, familiemønstre, besøgsforpligtelse, ritualer, spise- og plejeregler. Desuden planlægger Obstetrisk Klinik i øjeblikket at invitere Anette Wilhjelm Jahn til at fremlægge og diskutere undersøgelsen med personale og ledelse på klinikken.