Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Krudtet er opfundet

Hvorfor sidder de fleste undervisere stadig og bakser med at lave egne undervisningsplaner i emner, som tusinde andre har lavet før dem?

Sygeplejersken 2001 nr. 51, s. 31

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Familien Tut taler stadig om oldemors død. Når venner og bekendte udbreder sig om elendige sygehuse, kan medlemmerne af familien Tut fortælle om den gode sygepleje og palliative behandling, der kom oldemor til del, og hvordan der blev draget omsorg for oldefar Tut i den første svære tid efter oldemors død.

Der lyder andre toner fra familien Trudt. Oldemor Trudt havde smerter og var bange til det sidste, lå alene og jamrede sig, nyt og uinteresseret personale, når familien mødte op. Omsorgen for oldefar Trudt bestod i udlevering af en plastpose med hårnåle og sæberester, da han blev kaldt ind efter sin kones død.

Tutterne og Trudterne havde erfaringer fra forskellige afdelinger, og lignende kvalitetsforskelle i sygeplejen kan man erfare inden for alle områder.

Der er ingen fællesnævner for sygeplejens niveau sygehuse og afdelinger imellem. Den gode vilje kan være til stede, men det synes praktisk uoverkommeligt at højne kvaliteten inden for alle områder, fordi sygeplejen dækker så bredt. Ildsjælene bruger lang tid til at samle viden og forberede undervisning af kollegerne. Især hvis underviseren starter fra bunden og vil opfinde krudtet hver gang. På den måde er det begrænset, hvor mange områder man når at kvalitetssikre.

Sygeplejerskers hang til og tradition for selv at ville lave alle forberedelser, prioritere og forme indholdet i deres undervisning er nok udviklende for dem selv, men resultatet er ikke nødvendigvis af en kvalitet, der står mål med anstrengelserne. Sygeplejeskolerne er ingen undtagelse. Hver lærer bakser med at lave personlige undervisningsplaner, selv om der undervises i de samme emner over hele landet.

Ekspertmanual

Der findes faktisk andre måder at øge kvaliteten af den lokale undervisning på og samtidig undgå at springe over, hvor gærdet er højest. Sammenslutningen af sygeplejeskoler i USA, American Association of Colleges of Nursing, har det ideal, at alle sygeplejersker gennemfører et kursus i pleje af patienter ved livets afslutning. Der er udviklet et koncept, som består i, at et ekspertpanel har lavet en undervisningsmanual, der som minimum skal undervises efter.

Sygeplejelærere og sygeplejersker med erfaring i pleje af døende kommer på kursus i, hvordan manualen skal bruges til undervisning i henholdsvis grunduddannelse og på de lokale sygehuse. Kursisterne får manualen på en cd-rom og lysbilleder med hjem, hvorefter de kan gå i gang med lokale kurser på ni moduler. Sygeplejestuderende får et tredages kursus, mens sygeplejersker forventes at have forudsætninger nok til at kunne nøjes med et todages kursus.

Kursisterne skal som minimum forelæse/undervise i ni moduler a en time i ni emner, som bl.a. omfatter smertekontrol, symptombehandling, etik og jura, kulturelle aspekter, sorg og kommunikation. Når kursisterne afvikler kurserne på hjemmebane, kan de supplere og variere indholdet, men manualen angiver et kvalitetskriterium, som skal opfyldes.

Idéen kan kopieres

''End-of-Life Nursing Education Consortium'' (ELNEC) projektet er i sig selv interessant, men idéen kan kopieres og bruges inden for utallige områder af sygeplejen, både den grundlæggende og den specielle. Hvad med f.eks. sygepleje i relation til personlig hygiejne, inkontinens, ernæring, hemiparese og afasi, skinnebenssår, diabetes, væske- og elektrolytbalance, forebyggelse af tryksår, udskrivelse, allergi og smertebehandling. Blot for at nævne enkelte udbredte problemområder, hvor sikring af sygeplejekvaliteten er særlig relevant, da den ikke altid er på højeste niveau. Mere specifikt må færdige programmer kunne bruges af f.eks. sundhedsplejersker til seksualundervisning og undervisning i amning, incest og overvægt, i stedet for at den enkelte sidder og udarbejder sit eget personlige materiale.

Der må være en grund til, at danske sygeplejersker er så tilbageholdende med at udvikle og bruge fælles koncepter. Er det en indgroet modvilje mod at erkende, at andre sygeplejersker kan være fagligt og pædagogisk mere kompetente? Ved at frikøbe den højeste ekspertise til at tilrettelægge modelundervisning inden for hvert enkelt område, kunne brugerne få tid til andet end at finde frem til formlen på krudt endnu en gang.