Sygeplejersken
Julefest på Blegdamshospitalet
For 100 år siden fulgte de indlagte børn ''Sygeplejerskernes travle Hænder,'' som pyntede juletræet på stuen. I dag er det hovedsageligt børneafdelingernes pædagoger, der står for pynt, juleknas og de mange julearrangementer i december måned. Sygeplejerskerne har for travlt.
Sygeplejersken 2001 nr. 51, s. 8-11
Af:
Lotte Havemann, journalist
Meget har ændret sig, siden ''Blegdamshospitalet'' fejrede juleaften på en af ''børnestuerne'' for 100 år siden. Dengang var det sygeplejersker, som klippede julestads og pyntede juletræ i dagene op til den 24. december.
I dag har de færreste sygeplejersker på Rigshospitalets børneafdelinger tid til de store juleaktiviteter med børnene. De varetages i stedet af pædagoger.
Af ''Tidsskrift for sygepleje'' kan man få et indblik i, hvordan den 23. og 24. december på Blegdamshospitalet kunne forløbe for et århundrede siden. Af en julereportage i decemberudgaven anno 1902 fremgår det:
Næste Formiddag (juleaftensdag, red.) bringes Træerne rundt og opstilles paa Afdelingerne, - og fra det Øjeblik, Granduften breder sig paa Stuen, er Julen inde for Patienterne. Efter Stuegangstid tages der med stor Iver fat paa at pynte Juletræet. Hospitalet har mange Venner, som har tænkt paa de syges Julefest, - desuden har Sygeplejerskerne i mange Aftner forinden, klippet og klistret Silkepapirspynt til Juletræet. [...] Patienternes Øjne følger sygeplejerskerne travle Hænder. At Træet må pyntes paa Stuen, mens alle ser derpaa, forhøjer kun Glæden.
Billedet ser anderledes ud på Rigshospitalets syv børneafdelinger anno 2001. Sygeplejerskernes travle hænder koncentrerer sig nu om plejeopgaver. De deltager kun sjældent i klip og ophængning af julepynt eller i de mange arrangementer, som Rigshospitalets såkaldte Børneprogram hvert år holder i december. Ikke af ond vilje, men fordi de ikke længere har tid. Den praktiske gennemførelse af arrangementerne og andre julegøremål står børneafdelingernes pædagoger primært for i samråd med børnebibliotekaren.
Juleaktiviteter kan bruges fagligt
Ea Lilleås, sygeplejerske på Rigshospitalets pædiatriske klinik, beklager, at sygeplejerskerne ikke længere har tid til julesyslerne.
''Det er ærgerligt, for når vi foretager os noget med børnene, som ikke lige har med deres indlæggelse at gøre, kommer vi ind på børnene på en anden måde. Der opstår en større tillid og en dybere kontakt, som vi kan bruge fagligt, og når vi skal påføre børnene noget ubehageligt,'' siger hun og fortsætter:
''Hvis vi ikke havde pædagogerne, så det grelt ud for julen på Rigshospitalet. Uden dem ville der nok blive pyntet op, men det ville slet ikke blive så flot, og det var ikke muligt at holde så mange fine arrangementer for børnene.''
Side 9
Fra 1983 til 1996 var Ea Lilleås ansat på afdelingen for børn med cystisk fibrose.
''Dengang var vi bedre normeret, og når den 1. december nærmede sig, så snakkede vi om julen og klippede julepynt med børnene. Vi pyntede også op på afdelingen, dog primært om aftenerne og i weekenden, hvor vi havde bedst tid.''
Hun har forsøgt at føre traditionen videre på sin nuværende afdeling, men sygeplejerskerne har ikke haft den nødvendige tid.
Må mor og far besøge mig?
Men det er ikke kun sygeplejerskernes arbejdsvilkår, som har ændret sig de sidste 100 år. På den tid kom patienterne gerne fra fattige kår, de var indlagt i længere perioder, og der var ikke tradition for hyppige besøg fra pårørende på sygehuset. Mange børn var derfor indlagt julen over uden at få besøg af deres forældre. Det beskrives i julereportagen fra Blegdamshospitalet:
Hist og her skotter dog vemodige Barneøjne til Døren for at se, om Fader og Moder ikke skulle komme og hente dem hjem til Julen, som ''de lovede saa vist''. Men Sygeplejersken fortæller Børnene, at i Nat kommer Juleenglene med alt ''det dejlige'', der skal på Juletræet i Morgen, - og Skyerne svinder, hurtigt for lyse, glade Smil.
Fireårige Peter spørger sygeplejersken, om hans familie må komme at besøge ham:
Med store tillidsfulde Barneøjne ser han paa hende og hvisker: ''Maa Far og Mor og Christian og Hans ikke nok komme herind i Julen. Der staar jo en Seng, som de kan ligge i, og Du sagde jo selv, at der var Mad nok i Køkkenet, hvis vi kunde spise mere, - der er saa lidt Mad hjemme, og der er saa koldt. Naar nu de andre sover, kan jeg selv løbe hjem og hente dem, hvis Du vil give mig mit Tøj paa. Du kan tro, de vil allesammen blive saa glade, naar de maa kommer herind!'' Peter kan slet ikke forstaa, at Sygeplejersken, som han er saa gode Venner med, kan nænne at sige nej.
I dag er forholdene mildest talt mere fleksible. Lis Wested er assisterende afdelingssygeplejerske på det ene afsnit af Rigshospitalets børneklinik (børneortopædi og øre-næse-halssygdomme). De sidste 30 år har hun arbejdet med syge børn. Hun siger:
''I dag er det en selvfølge, at forældrene bliver indlagt sammen med børnene. Især de sidste 10-15 år har det været et krav. Det er almindeligt, at forældrene tager ferie eller orlov, når deres barn skal indlægges. 85 pct. af den kirurgi, der udføres her, er planlagt, så forældrene har mulighed for at tilrettelægge deres arbejde efter det.''
Lis Wested husker dog, at det ikke altid har været sådan:
''Da jeg startede med at passe børn, var der fast besøgstid en time om dagen. I midten af 1970'erne blev der godt nok indført åben besøgstid, men forældrene havde ikke tid til at være så længe hos børnene. De skulle passe deres arbejde.''
Hun har også et personligt minde fra
Side 10
Annonce
Side 11
1950\64erne, da hendes søster var indlagt på sygehuset et halvt år:
''Min mor måtte besøge hende en gang om ugen, men kun hvis hun ikke græd, når hun var der. Selv måtte jeg kun se hende gennem en glasrude.''
Dengang var argumentet smittefare for børnesygdomme.
''I dag er man stadig på vagt over for skoldkopper. Men de sidste 20 år har søskende haft adgang på sygehusene. Selvfølgelig skal besøgende ikke komme, hvis de har influenza, men det gælder både søskende og tante Agathe,'' siger Lis Wested.
Høj julebemanding
Nu om dage holder børneafdelingerne altid ''åbent hus,'' og forældrene er naturligvis til stede, når børnene er så syge, at de ikke kan komme hjem at fejre juleaften. Og selve juleaften er det ikke pædagogerne, men sygeplejerskerne, der sørger for julehyggen for børn og pårørende.
Det bestræbes, at alle børn kommer hjem juleaften - også blot nogle timer. Et år måtte nogle af børnene bringes hjem i militærets bæltekøretøjer pga. hårdt vintervejr.
Alligevel må omkring 25 børn hvert år blive på Rigshospitalet juleaften. De indlagte børn er fordelt på syv børneafdelinger og tre voksenafdelinger. En af de afdelinger, som har børn indlagt den 24. december, er den onkologiske børneafdeling.
Selv om antallet af patienter er lavt juleaften, opretholder afdelingen den normale bemanding på fire sygeplejersker. De skal have tid til at sørge for en god aften for de indlagte og deres familier.
I modsætning til andre børneafsnit har onkologisk børneafdeling sit eget køkken, og personalet står selv for julemiddagen. Nogle gange tilbereder en af sygeplejerskerne risalamanden hjemmefra. Børnene og deres evt. søskende får en gave, der synges julesange, og familierne har mulighed for at deltage i det fælles julebord, medmindre de hellere vil være alene med deres barn. En del af de børn, der bliver tilbage på sygehuset, er tilmed så syge, at de ikke har overskud til at deltage i en traditionel juleaften.
Hjem juleaftensdag
Lis Wested fortæller, at de indlagte børn - når det nu ikke kan være anderledes - synes godt om at være indlagt i løbet af julemåneden, hvor der er aktiviteter og underholdende indslag hver dag. ''Men de vil hjem juleaften,'' siger hun. I reportagen fra børnestuen på Blegdamshospitalet 1902 beskrives en dreng på 6-7 år, som har fået lov til at blive på hospitalet til dagen efter juleaften frem for at komme hjem til sine plejeforældre. Drengen løber hen og bukker for overlægen, som sammen med reservelægen og kandidaterne er på vej rundt på alle afdelinger for at ønske hver patient en glædelig jul.
''Naa er det den Dreng, der ikke vil hjem, er du saa rigtig glad i aften?'' Svar behøves ikke, hele hans lille runde Person straaler af den inderligste Glæde. Den lille Fyr skulde have været hjem til Plejeforældrene for flere Dage siden, men var aldeles fortvivlet over at skulde forlade Hospitalet; han havde aldrig kendt til Fest i Julen, og skulde nu rejse fra al den Glæde og Stads, han havde hørt saa megen Tale om.
Overlægen bemærker videre:
''Men saa skal han ogsaa gaa hjem, ellers bliver vi jo aldrig af med den Dreng.''
''I dag ville man ikke få overlægerne til at gå rundt til hver enkelt patient juleaften,'' lyder Lis Westeds umiddelbare bemærkning.
Hun kan ikke erindre, at nogen af de børn, hun har passet, har syntes om at være indlagt juleaften.
''Selvfølgelig kom børnene dengang nok fra fattige hjem, men jeg tror ikke, det var særligt rart at være indlagt dengang. Og slet ikke som barn. Jeg synes, reportagen idylliserer forholdene.''
De sidste to år har børneklinikkens ortopædkirurgiske del ikke haft nogen patienter indlagt juleaften. Juleaftensdag på afdelingen går med at pakke børnenes ting og deres medicin og gøre klar til, at de kan komme hjem. Hvis alle børn sendes hjem i løbet af dagen, lukker sygeplejerskerne børneklinikkens to afsnit fra kl. 16-24. En sygeplejerske fra hvert afsnit har tilkaldevagt i tilfælde af akutte patienter. Rigshospitalets børneafdelinger ligger også altid inde med gaver til akutte patienter af begge køn og i alle aldersgrupper. -
I den 100 år gamle julereportage følger skribenten børnene, til aftenen er slut. De floromvundne fortolkninger lyder:
Aftenen gaar altfor hurtigt med Leg, Sang og Munterhed. Snart kommer Sygeplejersken med The og Julekage, det er Tegn paa, at Sengetiden nærmer sig. Den dejlige Juleaften er forbi, men Patienterne har nok at tale om i lang Tid, for Julestemningen varer længe paa det stille Hospital. Faa Steder er den mere betagende end her, hvor det er Børnene, der holder Jul, og hvor man ser glade Smil på blege Ansigter, og de store Barneøjne tindre ved Synet af Stjernen i det funklende Træs Top.